Kærlighedshormon sikrer forholdet
Mænd bliver mere tiltrukket af deres partner end en anden kvinde, hvis de lige har lugtet til hormonet oxytocin, viser en ny undersøgelse. Et snif af kærlighedshormonet øger aktiviteten i hjernens belønningssystem.

Kærlighedshormonet oxytocin får mænd til at føle større tiltrækning til deres kæreste. Det kan ikke skabe en ny forelskelse fra bunden, lyder det fra dansk forsker.
(Foto: Shutterstock.com)

Kærlighedshormonet oxytocin får mænd til at føle større tiltrækning til deres kæreste. Det kan ikke skabe en ny forelskelse fra bunden, lyder det fra dansk forsker. (Foto: Shutterstock.com)

Hvorfor vælger vi mennesker egentligt at binde os til hinanden? Tidligere forskning viser, at hormonet oxytocin spiller en rolle, men man har ikke vidst præcist, hvad dette kærlighedshormon gør ved hjernen.

Nu viser en ny undersøgelse udgivet i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences, at mænd, der lugter til hormonet oxytocin, så det kommer ind i blodet, bliver mere tiltrukket af deres partner end af andre kvinder.

Undersøgelsen viser, at hormonet øgede aktiviteten i belønningssystemet i mændenes hjerne, når de kiggede på billeder af deres kærester.

»Øget aktivitet i belønningssystemet tyder på, at mændene får en større oplevelse af glæde ved at kigge på deres kærester. Det ville sikkert også gælde for kvinder, hvis de lugtede til oxytocin,« siger Troels Kjær, overlæge på Neurofysiologisk afdeling på Rigshospitalet, ekstern lektor på Københavns Universitet og ikke en del af holdet bag undersøgelsen.

Oxytocin sniffet ind i blodet

Gennem to eksperimenter undersøgte gruppen af forskere fra Bonn Universität, Ruhr-Universität Bochum, og 'University of Electronic Science and Technology of China' 40 heteroseksuelle mænd, delt op i to grupper.

Mændene havde alle været sammen med deres kærester i længere end seks måneder og udtalte at være forelskede i dem.

Forskerne bad halvdelen af mændene fra hver gruppe om at lugte til hormonstoffet oxytocin, så de fik hormonet ind i blodet. Den anden halvdel blev bedt om at lugte til et placebo-stof, altså et stof uden virkning.

Mændene og forskerne vidste ikke, hvilket stof den enkelte mand havde lugtet til, før forsøget var slut.

Kærlighedshormon ændrer hjerneaktivitet

Så fik den første gruppe mænd vist billeder af deres kæreste og fremmede kvinder. Den anden gruppe fik vist billeder af kæresten og kvinder, de kendte. Samtidig blev mændene scannet i en MR-hjernescanner.

Fakta

Kærlighedshormonet oxytocin finder man i pattedyr. Det sætter fødslen i gang hos gravide kvinder, og det får kvinderne til at frigive mælk.

Forskning tyder på, at det udskilles af hjernen ved forlænget øjekontakt og ved lange kram.

Hormonet dannes i et område af hjernen, der kaldes hypothalamus, og lagres i hypofysens baglap.

Kilde: Wikipedia.org

Alle grupper af deltagere blev samtidig bedt om at evaluere, hvor tiltrækkende de fandt kvinderne på billederne.

Resultatet viste, at mændene, der havde duftet til oxytocin inden forsøget generelt fandt deres kærester mere tiltrækkende. Samtidig havde de større aktivitet i belønningssystemet, når de så på billeder af deres kærester, end når mænd, der havde lugtet til placebo-stoffet, så på billeder af deres kærester.

Men der var ikke nogen betydelig ændring i de 'oxytocin-høje' mænds tiltrækning til de kvinder, som ikke var deres kæreste.

Oxytocin knytter bånd

Hjernen danner og udskiller selv oxytocin i forskellige sammenhænge og har fået det populære tilnavn ’kærlighedshormonet’, da tidligere forskning allerede har vist, at oxytocin er involveret i dannelsen af par og sociale bånd. Men undersøgelsen viser alligevel noget nyt, mener Troels Kjær.

»Det interessante ved denne undersøgelse, er, at forskerne fandt øget aktivitet i de hjerneområder, der kaldes belønningssystemet, når mændene kiggede på deres kærester,« siger hjerneforsker Troels Kjær.

Han forsker selv i hjernen og bevidsthedsfænomener og følger med i den videnskabelige litteratur i kærlighed og hjernen.

»Den øgede aktivitet i belønningssystemet peger på, at mændene får en større oplevelse af velvære eller glæde ved at kigge på deres kærester, når de har lugtet til oxytocin,« siger Troels Kjær.

Effekten gælder nok også kvinder

I undersøgelsen kigger forskerne kun på, hvordan mænd reagerer. Men det er ikke afgørende, mener Troels Kjær.

»Jeg ville bestemt forvente, at det ville have samme effekt på kvinders romantiske forhold. De har sikkert valgt kun at undersøge mænd for at undgå, at kvinderne får bivirkninger ved at deltage i forsøget,« siger Troels Kjær.

Den øgede aktivitet i belønningssystemet peger på, at mændene får en større oplevelse af velvære eller glæde ved at kigge på deres kærester, når de har lugtet til oxytocin

Troels Kjær, overlæge på Neurofysiologisk afdeling på Rigshospitalet og ekstern lektor på Københavns Universitet

Oxytocin har været kendt i mange år som et fødselsrelateret hormon, der kan få livmoderen til at trække sig sammen og gør, at kvinden begynder at frigive mælk.

»Signalstoffer og hormoner i hjernen er meget upræcise i effekten. Hvis man for eksempel giver folk lykkestoffet dopamin, så er det ikke bare sådan, at de kun bliver gladere, de bliver også mere skizofrene og virkelighedsfjerne,« siger Troels Kjær.

Oxytocin kræver et parforhold for at virke

Oxytocin kan dog nok ikke skabe en forelskelse, der ikke er der. Den kan umiddelbart kun forstærke den.

»Effekten af oxytocin er meget afhængig af, hvilken tilstand man er i, og om man har et forhold i forvejen,« siger Troels Kjær.

Det, som forskerne viser med undersøgelsen, er, at oxytocin styrker et allerede eksisterende forhold. Men hvorfor gør det egentligt det?

Vi deler oxytocin med aber og rotter

Det er en evolutionær mekanisme, mener Troels Kjær.

»Der er en grund til at oxytocins rolle er overlevet gennem evolutionen. Det er noget, som tjener forplantningen godt at være oxytocin-følsom,« siger Troels Kjær.

Man kan også se effekten i mange dyr lige fra rotter over prærieulve til aber, der også danner monogame par i kortere eller længere tid i forbindelse med børn.

»Et stabilt parforhold har stor betydning for overlevelsen af børn og dermed viderebringelsen af generne. Og det er dét, der styrer evolutionen og er årsagen til, at vi er, som vi er,« siger Troels Kjær.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk