Hvorfor får man ondt i armen, og hvorfor bliver nogle trætte af at blive vaccineret?
Vaccinen sætter et helt maskineri i gang inde i kroppen, forklarer virologi-professor.
vaccine corona bivirker smerter feber træthed hævelse coronavaccine COVID-19

Muskelsmerter omkring det sted, hvor man har fået vaccinen, er et sundhedstegn, siger professor. (Foto: Shutterstock)

Muskelsmerter omkring det sted, hvor man har fået vaccinen, er et sundhedstegn, siger professor. (Foto: Shutterstock)

Av min arm! Hvorfor gør det ondt i musklerne, et stykke tid efter at man har fået en coronavaccine? 

Og hvorfor kan vaccinen medføre, at nogle kortvarigt bliver umådeligt trætte?

Spørgsmålene er vi sikkert mange, som har funderet over på det seneste.

Heldigvis har Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi og forsker i immunforsvaret, svar parat.

»Smerter i armen, i nogle dage efter at man har fået en hvilken som helst vaccine, er en helt almindelig reaktion på, at noget fremmed er til stede i kroppen,« forklarer Allan Randrup Thomsen, der er professor på Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Immunsystemet sender signaler

Det var det korte svar. 

Den lidt længere forklaring er, at smerterne omkring injektionsstedet opstår, fordi kroppens naturlige forsvarssystem går i aktion, når noget ukendt - i dette tilfælde en vaccine - trænger ind i vævet.

»Når vaccinen sprøjtes ind, går der en proces i gang, som er flere timer om at udvikle sig, hvor det første led i kroppens immunforsvar aktiverer det næste og det næste og det næste. Det er en kaskade,« siger Allan Randrup Thomsen.

Immunforsvaret begynder blandt andet at sende besked ud i kroppen om den ubudne gæst. Beskeden sendes via signalmolekyler - en slags cellulære postbude, som kaldes cytokiner. 

Cytokinerne er med til at informere immunceller om, at den fremmede - altså vaccinen - er trængt ind. Informationen er afgørende for, at der udvikles såkaldt immunologisk hukommelse, så kroppen på et senere tidspunkt kan genkende og bekæmpe coronavirussen, hvis vi bliver smittet.  

Cytokiner trigger betændelse

Men når signalmolekylerne udskilles, opstår også en slags betændelse, der hvor vaccinen er sprøjtet ind i kroppen. 

»Cytokinerne trigger en betændelsestilstand i vævet omkring injektionsstedet. Det er ufarligt og går over i løbet af 48 - 72 timer,« forklarer Allan Randrup Thomsen.

Betændelsestilstanden - det kaldes også inflammation - er kroppens helt normale og nyttige reaktion på, at noget fremmed er trængt ind. 

Kroppen reagerer på betændelsen ved at gå i gang med at gøre rent. Det gør den på samme måde, som hvis man eksempelvis får et sår:

Kroppen frigør kemiske stoffer, som fjerner fremmede mikroorganismer, for eksempel bakterier, så infektionen ikke breder sig. 

I processen bliver der tilført ekstra blod til skaden. I blodet er der hvide blodceller, som ligeledes er effektive til at udrydde ubudne gæster.

Når man bliver vaccineret, overbelaster en muskel eller bliver forbrændt, reagerer kroppen også ved at danne en inflammation og rydde op.

Forbigående smerter, hævelse og i nogle tilfælde nedsat bevægelighed er en helt normal konsekvens, forklarer Allan Randrup Thomsen. 

Sådan virker vaccinen

De coronavacciner, der bruges i Danmark, består af fedtmolekyler og et stykke af coronavirussens arvemateriale kaldet RNA.

Virussens RNA er fremmed for menneskekroppen. Det er derfor, immunforsvaret reagerer ved at lave en inflammation. 

Inde i kroppen får vaccinen celler til at producere en særlig type proteiner, som er nøjagtig magen til nogle, der sidder ovenpå coronavirussens overflade. De kaldes spikeproteinter, og virussen bruger dem til at trænge ind i kroppens celler.   

RNA’et i vaccinen og de spikeproteinter, der bliver dannet i kroppen, forsvinder efter nogle uger. 

Inden da har immunforsvaret lagret oplysninger om, hvordan proteinerne på overfladen af coronavirussen ser ud, så det kan genkende virussen, hvis vi bliver smittet. 

Det sker, fordi de cytokiner, der bliver frigivet og forårsager inflammation, når vaccinen sprøjtes ind, aktiverer en særlig type hukommelsesceller, som kaldes T- og B-celler.  

T- og B-cellerne hjælper kroppen med at huske, hvordan virussen ser ud, så immunforsvaret er klar til at bekæmpe den, hvis den forsøger at trænge ind i cellerne.

Træthed og feber er også normalt

Cytokinerne, som frigives, når man bliver vaccineret, kan også påvirke kroppen på andre måder. De kan gøre os trætte og give os feber. 

Det sker, hvis de kommer ud i blodet og på den måde når frem til andre dele af kroppen, end der hvor man er blevet stukket. 

»Træthed er en del af konsekvensen af de signalmolekyler, der bliver frigivet. Nogle af dem går op og påvirker vores centralnervesystem i hjernen,« siger Allan Randrup Thomsen. 

I hjernen kan cytokinerne også lave anden ballade. 

»De kan nå frem til det center i hjernen, der regulerer kropstemperaturen, og dermed kan de trigge, at vi får feber,« forklarer professoren. 

Ikke alle reagerer ens

Smerterne, trætheden og feberen går heldigvis over, når kroppen er færdig med at bekæmpe inflammationen. 

»Man skal faktisk være glad, hvis man har ondt i armen efter vaccinen, fordi det er et tegn på, at kroppen reagerer, som den skal,« siger Allan Randrup Thomsen.

Men skal man så være bekymret, hvis man ikke har smerter eller bliver træt? Betyder det, at kroppen ikke reagerer, som den skal, og at vaccinen ikke virker?

»Nej, det skal man ikke være nervøs for. Der er en biologisk variation, som betyder, at nogle mennesker reagerer mere end andre. Men de overordnede processer, der sker i kroppen, vil være de samme, uanset om man mærker noget eller ej,« beroliger professoren. 

Og hvis du er en af dem, der falder udmattet om på sofaen med en smadret arm, efter at du er blevet vaccineret, kan du altså berolige dig selv med, at det er kroppens livsnødvendige rengøringshold, du kan mærke arbejde på højtryk. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.