Hvor meget betyder placeringen i søskendeflokken?

Man hører ofte, at førstefødte er samvittighedsfulde, midterbørn lider af behagesyge, og de yngste er opmærksomhedsøgende.

Men forskerne kan ikke finde evidens, der sammenkæder placeringen i søskenderækkefølgen med et barns personlighed senere i livet.

For nylig konkluderede en undersøgelse - udgivet i Proceceedings of the National Academy of Sciences og baseret på data fra 20.000 personer - at søskenderækkefølgen rent faktisk har en indflydelse på intelligenskvotienten, og at de førstefødte har højere IQ end deres yngre søskende.

Det er dog en ganske lille forskel, og det er muligt, at forholdet til resten af søskendeflokken har en meget større indflydelse på, hvad vi opnår senere i livet.

Førstefødte bliver stødt af tronen

De fleste børn har søskende og med undtagelse af tvillinger, der som regel bliver født med få minutters mellemrum (og alligevel skændes om, hvem der er ældst), finder de deres egen plads i søskenderækkefølgen.

Den førstefødte har almindeligvis forældrenes udelte opmærksomhed et stykke tid, men er også udsat for førstegangsforældrenes til tider eksperimentelle omsorg, hvor forældrene opdager, hvad der fungerer og hvad der ikke gør.

Når så mindre brødre og søstre ankommer, skal forældrenes opmærksomhed deles, og den førstefødte bliver stødt fra tronen.

Sammenligninger skaber en følelse af utilstrækkelighed

Søskenderækkefølgen har optaget forskerne i flere århundreder. Francis Galton fandt, at førstefødte var overrepræsenterede blandt engelske forskere i slutningen af det 19. århundrede.

Filosoffen og psykoanalytikeren Alfred Adler mente, at sammenligninger af søskende skaber en følelse af mindreværd og utilstrækkelighed.

Han hævdede - men efterforskede ikke - at selvom de førstefødte modtager størstedelen af opmærksomheden, bærer de også den tungeste byrde med at passe de mindre søskende.

Adler (som selv var midterbarn) mente, at det kunne gøre de førstefødte mere neurotiske - i modsætning til de yngste i søskenderækken, der havde en tendens til at være overforkælede, hvilket førte til ringe social empati. Midterbørnene derimod var hverken tyngede eller overforkælede og var ofte de bedst tilpassede.

Søskenderækkefølgen og evolutionsteorien

Evolutionisten Frank Sulloway mente, at søskenderækkefølgen reflekterer misforhold i alder, størrelse og magt.

Han foreslog derfor, at søskende skulle finde deres egne nicher - på samme måde som Charles Darwins finker (Finkerne på Galápagosøerne er et eksempel på, hvordan en lille variation i individuelle fugle kan føre til forskellige arter tilpasset hver deres fødeniche, hvorfor de ikke konkurrerer om den samme ressource og kan leve side om side. Nogle gange betyder den lille ændring, at planten eller dyret får bedre chancer for at overleve og formere sig).

Søskenderækkefølgen har ifølge Sulloway afgørende betydning for dannelsen af personlighed. Og mens de ældste typisk er dominerende, ambitiøse og konservative er de mindste søskende 'tvunget' til at være mere oprørske og risikovillige.

Midterbørnene derimod er vant til at mægle og forhandle og kan i højere grad dele magten med andre.

Effekten er svær at efterforske

Efterforskningen af søskenderækkefølgens effekt lyder måske enkel nok, men sådan forholder det sig ikke. Kohorteundersøgelser følger normalt kun ét barn fra hver familie. Det betyder, at søskenderækkefølgens effekt sammenlignes familierne imellem og ikke inden for den enkelte familie.

Det nye studie benyttede data fra tre longitudinelle undersøgelser - altså undersøgelser, der strækker sig over en længere periode - foretaget i USA, Storbritannien og Tyskland og tog højde for gentagelser både i undersøgelserne og familierne imellem.

Alle tre undersøgelser foretog en intelligensbedømmelse ved hjælp af standard færdigheds- og verbaltest i barndommen (to af undersøgelserne) og i voksenlivet (én undersøgelse).

Alle undersøgelserne foretog personlighedsvurderinger i voksenlivet (hvor søskendeflokken normalt ikke boede sammen længere) med forskellige versioner af den såkaldte 'femfaktormodel'.

Ældre søskende vurderede egne intellektuelle evner favorabelt

Femfaktormodellen (også kaldet The Big Five) beskriver de i alt fem overordnede dimensioner i personligheden:

1. ekstraversion (indadvendt-udadvendt)
2. neuroticisme (bekymret-rolig)
3. åbenhed (konventionel-original)
4. samvittighedsfuldhed (upålidelig-trofast)
5. venlighed (irritabel-godmodig)

Uanset hvordan forskerne vendte og drejede det, faldt IQ'en i gennemsnit med cirka 1,5 point mellem første og andet barn – og igen med 1,5 point mellem andet og tredje barn.

De ældre søskende vurderede også deres egne intellektuelle evner favorabelt i forhold til deres mindre søskende, som for eksempel 'at de var hurtigere til at forstå ting'.

Mere tid til den førstefødtes kognitive udvikling

Denne lille fordel er måske opstået, fordi forældrene kunne investere mere tid i den førstefødtes kognitive udvikling ('social rank-hypothesis'), eller fordi de ældre søskende lærer af at 'undervise' de mindre søskende.

De ældste børn fødes desuden, mens mødrene er yngre - og med hver graviditet stiger mødrenes antistoffer, hvilket måske kan påvirke hjerneudviklingen ('gestational-hyothesis'). Evidens har indtil videre hældt mere til 'social rank-hypotesen'.

På trods af at det er et både solidt og statistisk signifikant fund, er IQ-forskellen lille. Den betyder, at i 6 ud af 10 tilfælde har den ældre søskende en højere IQ end den næstældste søskende. Omvendt har den mindre søskende en højere IQ i 4 ud af 10 tilfælde.

Fandt ikke evidens for forskellige personlighedstræk

I strid med Adlers og Sulloways prognoser fandt forskerne ikke forskellige personlighedstræk - hvilket indikerer, at der ikke findes meget evidens, der understøtter påstandene om, at vores nummer i søskenderækkefølgen påvirker vores personlighed.

Måske er det ikke søskenderækkenfølgen, der betyder noget, men snarere vores indbyrdes relationer. Søskende spiller en vigtig rolle i vores liv - de er kammerarter, lærere og omsorgspersoner.

Det betyder også, at de har en stor effekt på hinandens indbyrdes udvikling og tilpasning.

Positive søskenderelationer og interaktioner kan fremme den kognitive udvikling, yde følelsesmæssig opbakning og støtte og være en stødpude i kriseperioder som under ægteskabelige konflikter eller i forholdet til de jævnaldrende.

Søskendejalousi og rivalisering er blevet dokumenteret siden oldtiden

Søskenderelationerne er dog ikke altid harmoniske, forstående og støttende. Søskendejalousi og rivalisering er et fænomen, der er blevet dokumenteret gennem årene - som for eksempel i historien om Kain og Abel fra Det Gamle Testamente.

Aggressivitet - både fysisk og psykisk - er hyppigt forekommende og opleves blandt op til 40 procent af søskende hver uge.

Hvad der er mest overraskende er, at de fysiske og psykiske overgrebs effekt stort set er blevet ignoreret - måske fordi de er så almindeligt forekommende.

Relationen påvirker os langt ind i voksenlivet

Men nu er der stigende evidens, der påviser, at intimidering, tyrannisering og mobning blandt søskende fordobler riskoen for sindslidelser - som depression og angstlidelser - langt ind i voksenlivet.

Enkelte personer blev tyranniseret så meget af deres søskende, at de ønskede, at de aldrig var blevet født.

Det understøtter med sikkerhed den holdning, at søskenderelationen snarere end søskenderækkefølgen har en signifikant indflydelse på det mentale velvære.

Særligt en reduktion af intimidering, tyrannisering og mobning blandt søskende kan have en signifikant effekt på befolkningens mentale sundhedstilstand, og der skal tages lige så meget højde for søskenderelationerne som forældre/barn-relationen - både inden for forskning og for at fremme den mentale sundhed.

Dieter Wolke modtager støtte fra Economic and Social Research Council (ESRC), Medical Research Council (MRC), Nuffield Foundation, Wellcome Trust, FP6 og FP7 EU framework, Bundesministerium für Forschung und Bildung (BMBF, Tyskland). Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark