Hvad vejer en menneskehjerne?
Kan man træne sin hjerne til at være mere udadvendt?
Hvor vigtig er vagusnerven - kroppens største nerve - for hjernen?
Videnskab.dk’s podcastlyttere stiller spørgsmålene, og landets skarpeste hjerner leverer svarene i en spritny episode af hjerne-podcasten, Brainstorm.
En lytter efterlyser gode råd til, hvordan hun bedst forbereder sin hjerne til universitetets kvote 2-test. En anden lytter har hørt, at hjernen går i brusebad hver nat.
\ Om Brainstorm sæson 2
’Brainstorm' er Videnskab.dk’s ugentlige podcast om hjernen - udkommer fredage.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.
Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen.
Brainstorm kan produceres takket være støtte fra Lundbeckfonden.
Hvad det går ud på - og en bunke andre spørgsmål om sex, sjæl og nervebaner - får du svar på, når podcastværterne Jais Baggestrøm Koch og Asbjørn Mølgaard Sørensen lukker op for en coronavenlig Zoom-forbindelse.
Med på linjen er Mark Schram Christensen, der er lektor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, og Signe Allerup Vangkilde, der er lektor ved Institut for Psykologi på samme universitet.
Gaven, din hjerne vil elske dig for
Jule-episoden byder også på viden for nørder.
En lytter får svar på, om hjerneområdet Brocas (som er forbundet med sprogproduktion) er aktivt, når vores indre monolog skifter til et andet sprog. Og forskerne giver deres bedste bud på, hvad det vildeste, vi endnu ikke ved om hjerne, er.
Udover saftig hjerneviden, du kan underholde med omkring julebordet, gemmer sig sidst i podcasten ikke bare én, men to ekstra mandelgaver.
Husforsker Albert Gjedde leverer nemlig traditionen tro en julehilsen, som i år involverer oplæsning af en julesang med COVID-tema.
Og så afslører forskerne, hvilke julegaver, de mener, vil få din hjerne til at elske dig. Den ene er hård og fuld af ord, den anden kræver en seng.
Hør forskernes anbefalinger i det nyeste afsnit af Brainstorm.
































