Julestemning findes ikke bare som begreb, men også som decideret fysisk tilstand. Danske forskere fra Rigshospitalet har lavet et forsøg, der dokumenterer, hvor julestemning præcis befinder sig i menneskehjernen.
I forsøget blev en række juledyrkende og ikke-juledyrkende forsøgspersoner udsat for billeder af julerelaterede ting. Resultaterne af eksperimentet er netop offentliggjort i det ansete videnskabelige tidsskrift British Medical Journals julenummer, der ofte indeholder utraditionel, men stadig videnskabelig korrekt, forskning.
Forsøget viser, at det at kigge på nisser, juletræer og adventskranse udløser en effekt, som kan måles direkte i hjernen.
»Vi har lagt en række mennesker i en MR-scanner og så vist dem billeder af julerelaterede ting over for matchende billeder af ikke-julerelaterede ting. Det vil eksempelvis sige et pyntet juletræ og dernæst et egetræ, en julegave over for en papkasse og en julepyntet gade over for en almindelig gade. Hos de personer, der holder jul, var der et tydeligt juleaktivitetsmønster i hjernen,« siger Anders Hougaard, der er læge på Neurocentret under Rigshospitalet.
Jul i hjernen
Forskerne havde en kontrolgruppe af folk af anden etnisk herkomst end dansk, men af tilsvarende alder og køn, der ikke holder jul. De havde ikke de samme reaktioner på billederne.
Forsøget viser, at julestemningsaktiviteten hos forsøgspersonerne sker i venstre frontallap i hjernen og strækker sig bagud i den såkaldte parietallap i højre siden af hjernen.
»Julestemning kan ses i et netværk i hjernen, blandt andet i venstre primære motoriske cortex. Det er egentlig et område, der har med fysisk bevægelse at gøre, så det er lidt overraskende, men der er også aktivitet i det præmotoriske område, der har med forskellige former for spiritualitet og følelser at gøre,« fortæller Anders Hougaard, der selv er lettere forbløffet over resultatet.
»Vi var overraskede over, at vi overhovedet fandt en reaktion, og vi ville slet ikke have forventet, at det ville være så robust,« siger Anders Hougaard, der har lavet juleforsøget i forlængelse af en anden undersøgelse – og brugt sin fritid på at analysere resultaterne.
Han vil ikke afvise, at man kan bruge de nye resultater til eksempelvis at kurere folk, der ikke kan lide jul.
»Hvis man skal køre den helt ud, så kan man principielt set gå ind og stimulere de centre, hvor julestemningen er. Man kunne teoretisk set godt forsøge sig med den slags, men det er alt for tidligt at konkludere, om der ville være en effekt,« siger Anders Hougaard.
Højtidsstemning
Hjerneforsker Albert Gjedde fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er også overrasket over, at resultaterne er så tydelige. Men uden at have set hjernebillederne tror han, at der snarere er tale om en hukommelsesbetinget stemningsreaktion end en decideret julereaktion.
»Det har nok ikke kun noget med jul at gøre, men derimod med at frembringe en særlig stemning hos de pågældende. Jeg vil tro, at viste man meget kongetro danskere billeder af Dronning Margrethe eller jøder og muslimer billeder fra deres højtider, så ville man få samme reaktion. Når vi går op i noget, så er der områder i hjernen, der reagerer. Det viser, at folk har en hukommelsesmæssig tilknytning til emnet,« siger Albert Gjedde.
Han mener, at forsøgsmetoden kan bruges som en slags juleløgnedetektor.
»Der er jo mange, der siger, at de slet ikke går op i julen eller andre højtider eller andre for dem vigtige begreber. Der kunne man vise dem relevante billeder, og har de så samme reaktion, så ved man, at de lyver,« siger Albert Gjedde.
Anders Hougaard medgiver, at det vil være en overfortolkning at reducere fundet til kun at omfatte julestemning.
»Forsøget er ment som et skævt debatoplæg til, hvad denne teknologi kan bruges til. Men forsøget og scanningsmetoderne lever fuldt op til anerkendt videnskabelig praksis,« siger Anders Hougaard.
