Hvad sker der i kroppen, når man vaccineres mod HPV?
HPV-vaccinen har været heftigt diskuteret i medierne. Men hvordan er den designet, hvordan virker den, og hvordan konkluderer man, at den stadig skal anbefales?
hpv vaccine anbefaling virkning krop livmoderhalskræft medier stik

HPV-vaccinen har været i stærk modvind, men det lille stik kan redde både kvinder og mænd fra forskellige typer af kræft forårsaget af HPV-vira. (Foto: Shutterstock)

Alle har vi hørt om HPV. Det er ikke alle, der ved, hvad bogstaverne står for, men langt de fleste har en holdning til det, efter der blev sået tvivl om HPV-vaccinens effekt og bivirkninger.

Men diskussionen i medierne har været ude af proportioner. HPV-vaccinen er regulært en kræftvaccine, der redder liv, og her i artiklen vil vi forklare videnskaben bag.

Historien kort:
  • HPV-vaccinen har været under anklage for at medføre så alvorlige bivirkninger, at det har fået mange piger og unge kvinder til at fravælge vaccinen.

  • Der er blevet og bliver stadig forsket grundigt i mulige bivirkninger ved vaccinen, men der er endnu ikke fundet nogen tegn på en sammenhæng mellem HPV-vaccinen og de alvorlige bivirkninger, som nogle hævder at have oplevet.

  • Derfor er det vigtigt, at alle piger bliver vaccineret. 100 kvinder dør af livmoderhalskræft hvert år, og også mænd risikerer at blive smittet med HPV og udvikle kræft.

Human Papillomavirus (HPV) er ikke bare én virus. HPV er en fællesbetegnelse for over 100 forskellige beslægtede vira, hvoraf cirka 40 kan inficere i og omkring kønsorganerne. Ud af disse 40 er det dog heldigvis ikke alle, der kan resultere i kræft. 70 procent af kræfttilfældene er forårsaget af HPV16 og HPV18, hvilket man vaccinerer imod med HPV-vaccinerne.

Når man smittes med HPV, sker det ved kropslig kontakt. Herefter vil virussen søge ned i dybere hudlag, hvor der er slimhinder, som virussen lettere kan krydse og dermed inficere den smittede person.

Typisk omtales livmoderen i forbindelse med smitte, men smitte kan også opstå via slimhinder andre steder på kroppen hos både mænd og kvinder, såsom munden og svælget, men det er mere sjældent.

Når HPV’en ankommer til disse dybere hudlag, inficerer virussen den smittede person ved at skyde sit DNA ind i en stamcelle. Virussens DNA bliver i denne proces inkorporeret i stamcellens DNA. Virussens strategi er nemlig at lade sit DNA kopiere sammen med stamcellens DNA, hver gang der sker celledelinger for på denne måde at formere sig. 

Infektioner sker ofte i livmoderhalsen gennem små rifter, som er ganske normale at have af og til. HPV udnytter rifterne til at trænge ind i dybere hudlag for at inficere cellerne derinde.

Infektioner sker ofte i livmoderhalsen gennem små rifter, som er ganske normale at have af og til. HPV udnytter rifterne til at trænge ind i dybere hudlag for at inficere cellerne derinde. (Illustration: Helle Povlsen)

Ingen kur når først man er inficeret

HPV’en sidder dog ikke kun med som blind passager i stamcellens DNA. Den fremmer endda celledelingen. Det skyldes, at stamcellen også begynder at producere HPV-proteiner, som HPV’ens DNA koder for. 

To af disse proteiner kan hæmme stamcellens egne reguleringsmekanismer, så stamcellen vokser ukontrolleret. Denne ukontrollerede cellevækst er forstadiet til kræft, og når de inficerede celler ophobes til en vis grad, danner der sig en tumor.

Human Papillomavirus består af DNA omkapslet af et kapsid protein. Når HPV inficerer, skyder det sit DNA ind i en celle. Virussens DNA får cellen til at formere sig ukontrolleret, samtidig med at flere andre celler smittes. Hvis ikke immunforsvaret får ne

Human Papillomavirus består af DNA omkapslet af et kapsid protein. Når HPV inficerer, skyder det sit DNA ind i en celle. Virussens DNA får cellen til at formere sig ukontrolleret, samtidig med at flere andre celler smittes. Hvis ikke immunforsvaret får nedkæmpet infektionen, kan celledelingen efter nogle år resultere i en tumor. (Illustration: Helle Povlsen)

Der findes ingen kur mod en HPV-infektion, og en eventuelt dannet kræfttumor vil blive behandlet på samme måde som andre typer kræft. Det er heldigvis langt fra altid, at en HPV-infektion når at udvikle sig til kræft. Ofte kan kroppens eget immunforsvar både nedkæmpe virusinfektioner samt genkende celler med celleforandringer (kræftceller) og fjerne disse.

I korte træk foregår immunforsvarets kontrol som følger: Alle celler, syge som raske, præsenterer løbende immunforsvarets T-celler for de proteiner, som produceres inde i cellen. Derved kontrolleres, at alt forløber, som det skal. Hvis T-cellerne pludselig præsenteres for fremmede proteiner på en given celle, iværksættes nedkæmpelsen af denne celle, fordi de fremmede proteiner er et tegn på, at den er syg eller inficeret.

En gang imellem går denne proces dog galt, og T-cellerne når ikke at opfange, at en celle er syg eller inficeret. Sker den fejl med en HPV-inficeret celle, vil den efterfølgende accelererede celledeling og ophobning resultere i en tumor.

Vores immunforsvar foretager rutinemæssige kontroller af vores celler for at sikre, at alt er, som det skal være. Hvis en celle er blevet inficeret, vil den signalere det til immunforsvaret at præsentere fragmenter af virussen. Eftersom virussens DNA er f

Vores immunforsvar foretager rutinemæssige kontroller af vores celler for at sikre, at alt er, som det skal være. Det er i de tilfælde, hvor immunforsvaret ikke får nedkæmpet infektionen, at virussen kan lede til kræft. (Illustration: Helle Povlsen)

Vacciner træner kroppens immunsystem

Med en vaccine kan man forberede og træne immunforsvaret til et hurtigere respons mod en udefrakommende trussel. I forhold til netop HPV vil immunforsvaret træne kroppen til at nedkæmpe virussen hurtigt, så infektionen ikke når at tage over.

De to vacciner, som er på markedet pt., er begge såkaldt 'subunit'-vacciner. Det betyder, at vaccinen ikke indeholder hele virussen med alle dens otte gener, men kun en bestanddel af virussen. Faktisk kan man nøjes med oprenset protein fra blot et enkelt gen, som koder for virussens kapsidprotein, det vil sige skallen, som indkapsler virussens DNA som vist i den første illustration.

Det er vigtigt, at så mange unge piger som muligt bliver vaccineret mod HPV for at bremse smitterisikoen.

Det er vigtigt, at så mange unge piger som muligt bliver vaccineret mod HPV for at bremse smitterisikoen. (Foto: Shutterstock)

Eftersom subunit vaccinen ikke består af andet end kapsidet, og derfor ikke kan inficere nogen celler, kaldes den en 'Virus-Like Particle' (VLP), som også kan kaldes en ’fake virus’.

Immunitet udvikles herefter ved et komplekst samspil mellem forskellige typer af immunceller. En type immuncelle ‘spiser’ VLP’erne og nedbryder dem til mindre stykker protein, hvorefter proteinstykkerne ‘præsenteres’ for andre immunceller.

Denne anden type immuncelle er specialiseret i at udvikle antistoffer, der kan genkende og neutralisere VLP’en. Disse antistoffer vil også kunne genkende den rigtige virus, fordi denne ligner VLP’en rigtig meget. Når kroppen senere udsættes for en rigtig HPV-infektion, vil virussen derfor straks blive genkendt og uskadeliggjort af antistofferne.

Antistofferne har nemlig den egenskab, at de binder til kapsidet og derved forhindrer virussen i at skyde DNA’et ind i en celle. Derudover signalerer antistofferne også til immunsystemet, at det, som de har bundet til, straks skal nedbrydes. 

Man kan sammenligne immunsystemet med et slags missilskjold, hvor antistofferne er varmesøgende missiler, som effektivt rammer virussen på en selektiv måde.

Immunforsvarets mekanismer er meget komplekse, og derfor er denne illustration forsimplet en del for at fremhæve pointen. Når man vaccineres med en Virus Like Particle (VLP), træner man immunforsvaret til at genkende strukturen af den virkelige virus. Når

Immunforsvarets mekanismer er meget komplekse, og derfor er denne illustration forsimplet en del for at fremhæve pointen. Når man vaccineres med en Virus Like Particle (VLP), træner man immunforsvaret til at genkende strukturen af den virkelige virus.  (Illustration: Helle Povlsen)

Bivirkninger – placebo eller fakta?

Kroppen påvirkes af alt, hvad der kommer indenbords, uanset om det så er hovedpinepiller, alkohol, for meget sukker, salt eller endda vand. Der vil derfor være én eller anden form for bivirkning ved enhver medicinsk behandling, da selv en lille irritation forårsaget af en vaccination rent teknisk er en bivirkning.

Man kan derfor ikke sige, at HPV-vaccinen ingen bivirkninger har. De mest almindelige og anerkendte bivirkninger ved HPV-vaccinen er dog nogle, som går igen for langt de fleste vacciner. Disse inkluderer ømhed, rødme og hævelse omkring injektionsstedet, hvilket skyldes, at immunforsvaret har opdaget det fremmedlegeme, som skal bekæmpes. Det er en forudsætning for, at vaccinen rent faktisk virker.

Ligeledes kan træthed, hovedpine og muskelsmerter være tegn på, at immunforsvaret arbejder intenst på at bekæmpe fremmedlegemet og derfor bruger mere af kroppens energi på at udslette truslen effektivt. Kroppen kan nemlig ikke vide, at vaccinen (VLP’en) bare er en fake virus, som slet ikke er farlig.

Aluminiumsalt er ikke farligt

Fordi der i HPV-vaccinen bruges en VLP, kan kroppen faktisk godt have svært ved overhovedet at opfatte VLP’en som farlig. Man er derfor nødt til at sikre, at immunsystemet ender med at blive tilstrækkeligt trænet ved at bruge en såkaldt adjuvant, der er en slags ‘vaccine booster’.

Adjuvanten sørger for, at immunsystemet bliver ekstra irriteret over VLP’en og derved laver et stærkere immunrespons. Adjuvanten, som bruges i begge HPV-vacciner, indeholder blandt andet et aluminiumsalt, som er blevet meget udskældt i den offentlige debat.

Aluminiumsalt bliver uretmæssigt skældt ud som et farligt stof. Blandt andet bruges det ofte i roll-on-deodoranter.

Aluminiumsalt bliver uretmæssigt skældt ud som et farligt stof. Blandt andet bruges det ofte i roll-on-deodoranter. (Foto: Shutterstock)

For nogen virker det måske intuitivt forkert at sende et metal ind i kroppen, og derfor får du her lidt fakta om metallet: Aluminium indgår ikke i nogen biokemiske reaktioner, og kroppen har derfor ikke nogen målrettede mekanismer til at bortskaffe det.

Derved kan aluminiumsaltet findes i vævet ved injektionen i en længere periode, end hvis det var et bioaktivt salt. Eksempler på bioaktive salte er jern-, zink- og jodforbindelser. Ionerne af disse grundstoffer indgår nemlig i komplekser sammen med kroppens enzymer (for eksempel jern i hæmoglobin, der bruges til at transportere ilt rundt i blodbanen).

Ved at blande VLP’erne med aluminiumsaltet sikrer man, at VLP’erne opholder sig i vævet i længere tid og derfor har længere tid til at træne immunforsvaret. Samtidig har aluminiumsaltet en lettere irriterende effekt på immunforsvaret, hvilket er med til at booste immunresponset og dermed kroppens ‘immunologiske træningsforløb’.

Denne strategi er blevet anvendt i adskillelige vacciner i over 60 år uden tilsvarende registrerede problemer.

Rapporterede bivirkningssymptomer

På trods af årtiers erfaring med vacciner og adjuvanter har der dog været indberetninger om lidelser, som HPV-vaccinerede har oplevet.

De lidelser, som har været hovedårsagen til den offentlige debat om bivirkninger og den nedsatte tilslutning til HPV-vaccinen er: POTS (postural orthostatic tachychardia syndrome), CRPS (complex regional pain syndrome) og chronic fatigue syndrome (CFS).

Typiske symptomer for disse syndromer er henholdsvis svimmelhed, udtalt træthed og besvimelser (POTS), kraftige smerter, funktionsnedsættelser, hævelser og endda ændringer i hjernen (CRPS), og slutteligt en unormal følelse af energisvigt, træthed eller udmattelse, som ikke forsvinder ved hvile eller søvn (CFS).

Forskere har arbejdet hårdt for at sikre, at HPV-vaccinen er sikker at bruge. Vaccinen er underlagt løbende kontrol, og der er intet, der tyder på, at vaccinen fører alvorlige bivirkninger med sig

Forskere har arbejdet hårdt for at sikre, at HPV-vaccinen er sikker at bruge. Vaccinen er underlagt løbende kontrol, og der er intet, der tyder på, at vaccinen fører alvorlige bivirkninger med sig. (Foto: Shutterstock)

Bevidst betegner vi ikke disse lidelser 
for bivirkninger, da der ikke er fundet nogen sammenhæng mellem dem og HPV-vaccinen. Men netop fordi der er blevet rapporteret om disse lidelser, er det nødvendigt at undersøge, om der rent faktisk kunne være en sammenhæng.

Der udføres derfor løbende dybdegående bivirkningsstudier af HPV-vaccinen, da Lægemiddelstyrelsen tager indberetningerne meget alvorligt. Alle indberetninger registreres og videresendes til European Medicines Agency (EMA), som er en uvildig myndighed, der evaluerer og overvåger medicins virkning og bivirkninger.

EMA har sammenlignet bivirkninger mellem to grupper: Piger injiceret med den fulde vaccine og piger injiceret kun med adjuvanten. De to grupper udviste ingen forskel på antallet eller graden af bivirkninger, og derfor konkluderes det, at det ikke kan være vaccinen, som har forårsaget lidelserne (se mere her).

Uanset hvad årsagen til de indrapporterede lidelser er, så er der ingen, som ønsker at negligere dem. Udfordringen er dog, at man ikke kender årsagerne til disse sygdomme, og at sygdomssymptomerne observeres ligeså meget hos folk, som ikke har modtaget vaccinen.

Ifølge Statens Serum Institut kan POTS for eksempel forekomme efter hurtig vækst i teenagealderen, infektionssygdomme eller voldsomme traume, hvilket kan for HPV-vaccinerede såvel som ikke-vaccinerede unge.

Beskytter befolkningen med flokimmunitet

Én ting er dog sikkert: Vaccinen virker rent faktisk! I Danmark er godt 160.000 piger blevet vaccineret, mens der på verdensplan er givet cirka 90 millioner vaccinationer. Desværre er forældre og unge blevet skræmte af de ubehagelige enkelthistorier om syge piger, der selv mener, at deres sygdom skyldes vaccinen. Dette har desværre mindsket tilslutningen til vaccinen.

Hvert år får cirka 375 kvinder i Danmark konstateret livmoderhalskræft. Det vil sige, at 1 ud af 100 kvinder vil i løbet af deres liv blive ramt. Ud af de 375 kvinder dør cirka 100 af sygdommen.

Udover kvinderne er ikke-vaccinerede mænd rent faktisk også i fare. Mænd kan nemlig udvikle andre typer af kræft på grund af HPV-infektioner.

Årsagen til, at drenge ikke tilbydes vaccinen, er muligvis, at det er et dyrt tilbud fra staten, og hvis alle piger modtog vaccinen, ville drengene automatisk blive beskyttet. Mekanismen kaldes i fagsprog 'flokimmunitet'.

Fjerne mikroorganismers græsgange

Flokimmunitet forstås på den måde, at hvis 95 procent af alle piger i hver årgang lader sig vaccinere, vil virussen i 95 procent af infektionerne blive nedkæmpet, og smitten vil derfor ikke nå videre ud til de fem procent, som ikke er beskyttede. På den måde kan man udrydde sygdomme ved at fjerne mikroorganismers græsgange.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

De resterende fem procent lider oftest af sygdomme/syndromer, som kræver den fulde opmærksomhed fra deres immunforsvar. De vil derfor ikke kunne tåle at blive udfordret med vacciner. Ved at lade alle raske vaccinere, kan den immuniserede flok dog heldigvis skabe en beskyttende ring omkring de mere sårbare individer.

Afslutningsvist, vil vi gerne komme med et lyst perspektiv i forhold til HPV-vaccinen. I dag vaccineres vi ikke længere mod kopper, da denne alvorlige sygdom blev erklæret udryddet af WHO i 1980, tre år efter det sidste udbrud.

Hvis tilslutningen til HPV-vaccinen blev ligeså stor, som den var til kopper, ville vi kunne opnå det samme med HPV. Dette er et opnåeligt mål, men kun hvis vi står sammen!