Høfeber får dig til at slingre som en spritbilist
Pollenallergikere er overrepræsenteret i uheldsstatistikkerne, og nu antyder et nyt studie hvorfor: Høfeber påvirker vores evne til at køre bil. I nogle situationer kan ubehandlet pollenallergi endda få os til at slingre som bilister med en alkoholpromille på 0,5.

Ny forskning antyder, at det kan være direkte farligt at sætte sig bag rattet med ubehandlet høfeber. (Foto:<a href="http://www.shutterstock.com/da/pic-120850783/stock-photo-man-allergic-to... target="_blank">Shutterstock</a>)

Vi har efterhånden vænnet os til at tage bilnøglen fra berusede bilister, der er på vej ud på landets veje.

Men spørgsmålet er om, vi også skal til at stoppe høfeber-ramte snotnæser fra at sætte sig ind bag rattet.

Et nyt hollandsk studie, netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Allergy, viser nemlig, at vores evne til at køre bil bliver dramatisk forringet, når vi lider af ubehandlet høfeber.

Faktisk lader det til, at høfeberen i nogle situationer påvirker kørslen i lige så høj grad som en alkoholpromille på 0,5 - det er som bekendt grænsen for den tilladte mængde alkohol i blodet i Danmark og mange andre europæiske lande.

Høfeber kan blive del af farlig cocktail

De hollandske forskere har kunstigt udsat en gruppe pollenallergikere for en dosis pollen uden for sæsonen.

Herefter har de ladet dem køre en bil i en time med 90 kilometer i timen på motorvejen.

Fakta

VIDSTE DU

Pollen-allergi gør også børn og unge dårligere i skolen, fordi den nedsætter koncentrationsevnen.

Undervejs målte forskerne så, hvor meget deltagerne slingrede, og den data har de sammenlignet med lignende forsøg med alkoholpåvirkede mennesker.

»Ingen kører i en helt lige linje, men vi ved fra tidligere studier, at der er en klar sammenhæng mellem alkoholindtag, og hvor meget man slingrer. Folk med en alkoholpromille på 0,5 slingrer for eksempel i gennemsnit 2,4 centimeter mere end en almindelig bilist, mens deltagerne i vores studie i gennemsnit øgede deres slingren med 2 centimeter,« siger adjunkt Eric Vuurman fra Universitetet i Mastricht til Videnskab.dk

Forskningen har vist en klar sammenhæng mellem en alkoholpromille på 0,5 og en øget risiko for ulykker, men umiddelbart holder de pollenplagede bilister sig altså gennemsnitligt under det niveau.

Problemet er bare, at høfeberen påvirker bilisterne så meget, at selv små ekstra påvirkninger kan skubbe dem ud over grænsen for det forsvarlige.

»Høfeberen påvirker din koncentration, og hvis din opmærksomhed samtidig også påvirkes af andre ting, så kan du ret hurtigt overskride grænsen for, hvad der er forsvarligt. Man skal tænke på, at i vores forsøg har folk haft det fint indtil det øjeblik, hvor de har fået en pollendosis i vores laboratorium. Sådan vil det jo ikke være under naturlige omstændigheder, hvor folk ofte har haft mindst nogle dage med allergisymptomer og dårlig søvn,« siger Eric Vuurman.

Simpel hukommelsestest nok til at gøre det farligt

For at vise, hvor lidt der skal til, for at de høfeber-ramte bilister krydser grænsen, bad forskerne i den sidste del af studiet bilisterne om at lave en helt simpel hukommelsestest, hvor instruktøren på passagersædet tændte for bilradioen, som spillede en række ord som 'rød', 'træ', 'hus' og 'bil'.

Fakta

Folkesygdom?

Høfeber anslås til at plage op mod 30 procent af den voksne befolkning.

Umiddelbart efter skulle deltageren så prøve at genkalde sig så mange ord som muligt.

»Alene påvirkningen fra høfeberen og hukommelsestesten var nok til at få deltagerne til at slingre lige så meget, som hvis de havde en alkoholpromille på 0,5. En sådan hukommelsestest kræver koncentration, og den opmærksomhed du skal bruge på det, kan du så ikke bruge på at holde bilen på vejen. På den måde kunne vi på en kontrolleret måde afspejle den situation, hvor man taler med nogen i bilen eller ordner noget med sin telefon, bilradio eller GPS,« siger Eric Vuurman.

Effekten kan være større for ældre bilisterne

Ifølge seniorforsker Tove Hels fra Institut for Transport ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kan nogle bilister måske endda være påvirket endnu mere, end testens konklusioner indikerer.

»De fleste af forsøgspersonerne i studiet er ret unge, og derfor er det ikke sikkert, konklusionerne gælder for bilister i alle aldre. For eksempel kan effekten være større for ældre bilister, fordi de generelt er længere om at samle sig og har sværere ved at koncentrere sig i trafikken,« siger Tove Hels.

»Amerikanske studier viser for eksempel, at unge skriver flere sms'er, når de kører bil, men at risikoen for uheld er mindre, fordi de simpelthen er hurtigere til at skrive og bedre til at dele deres opmærksomhed.«

Omvendt viser forskningen ifølge Tove Hels, at alkohol påvirker yngre mere end ældre.

Fakta

Korte køreture volder ikke problemer

Forskningen viser, at allergikere godt kan kompensere for høfeberen i kortere perioder ved at bruge ekstra meget energi.

Men det ekstra energiforbrug gør, at allergikerne bliver hurtigere trætte, og så opstår problemerne med koncentrationen.

Derfor vil man ofte ikke kunne se forskel på raske og allergikeres præstation i korte laboratorieforsøg.

»Vi ved fra de undersøgelser, vi har lavet, at risikoen ved den samme alkoholpåvirkning er større for yngre end ældre. Formodentligt fordi ældre bilister har mere køreerfaring.«

Eric Vuurman fortæller, at de bevidst ikke har benyttet ældre deltagere i studiet for at være sikre på, at effekten var et resultat af høfeberen og ikke nedsatte kognitive funktioner, men han er enig med Tove Hels i, at effekten meget vel kan være større for ældre bilister.

Overraskende bi-fund: Medicinen virker

Eric Vuurmann og kollegerne har dog en mulig løsning.

Høfeber-ramte skal sørge for at få noget medicin, der kan dæmpe effekten af allergien.

Der har ellers været en bekymring for, at allergi-medicinen, der ofte har en sløvende virkning, var en af årsagerne til, at pollenallergikere er overrepræsenteret i uheldsstatistikkerne.

Men forskerne lavede forsøget, efter forsøgsdeltagerne havde taget medicin, og det lader faktisk til, at allergimedicinen gør allergikerne bedre til at køre bil.

Fakta

Høfebermedicin virker

Forskerne undersøgte virkningen af en allergipille med antihistaminet cetirizine og en næsesprayen med fluticasone furoate.

Studiet viste, at næsesprayen var bedst til at mindske høfeberens negative effekter på kørslen.

Forskerne gør opmærksom på, at studiet er støttet med en bevilling fra medicinalfirmaet GlaxoSmithKline, der blandt andet producerer allergimedicin, men skriver, at bevillingen er betingelsesløs, og at forskerne selv har taget initiativ til studiet.

»Vi testede både en simpel næsespray, der kun virker lokalt, men som skal tages på forhånd, og en høfeber-piller, som virker i hele kroppen, men til gengæld kan tages akut, og begge typer medicin gjorde deltagerne lidt bedre til at køre i forhold til, hvordan de kørte i ubehandlet tilstand,« siger Eric Vuurman og tilføjer, at forsøget viste, at næsesprayen gav det bedste resultat.

Forskerne gør opmærksom på, at studiet er støttet med en bevilling fra medicinalfirmaet GlaxoSmithKline, der blandt andet producerer allergimedicin, men skriver, at bevillingen er betingelsesløs, og at forskerne selv har taget initiativ til studiet.

Man kan ikke skære al medicin over en kam

Ifølge Tove Hels, der selv har forsket i sammenhængen mellem alkohol, stoffer og bilkørsel, ved vi helt generelt alt for lidt om, hvordan medicin påvirker vores evne til at køre bil. 

»Man har i dag en nultolerance over for narkotika for bilister, men som udgangspunkt ikke over for receptpligtig medicin, hvis man vel at mærke har en recept på den. Men man kan hverken skære narkotika eller medicin over en kam i forhold til, hvordan det påvirker vores kørsel, fordi de hver især dækker over en lang række forskellige stoffer, der kan påvirke vores køreevne på mange forskellige måder,« siger Tove Hels.

»For eksempel gør sovemedicin os formodentlig virkelig dårlige til at køre bil, mens stoffer som amfetamin og ecstasy faktisk virker fremmende på køreevnen i mindre doser. Omvendt vil folk med ADHD køre bedre, hvis de er behandlet med Ritalin, end hvis de er ubehandlede, så på den måde giver det ikke nødvendigvis bedre trafiksikkerhed med en nul-tolerance over for al medicin.«

Slingren er en god målestok for dårlig kørsel

Ifølge seniorforsker Tove Hels fra Institut for Transport på DTU, der selv har forsket i, hvordan vores kørsel påvirkes af alkohol og stoffer, så giver det god mening at sammenligne høfeberen med påvirkningen for alkohol.

»Man kan ikke sige, at høfeber svarer til at have 0.5 promille alkohol i blodet. Men forskerne siger jo også bare, at man slingrer ligeså meget, når man har høfeber og samtidig skal udføre en simpel kognitiv test, og når det handler om, hvor meget man slingrer, så er de to ting bestemt sammenlignelige. Det er jo så selvfølgelig ikke den eneste måde, hvorpå man kan måle, hvor sikkert folk kører, men det er en helt almindelig måde at måle det på, og det ville jeg også selv have valgt, hvis jeg skulle lave studiet,« siger Tove Hels.

Hun finder det også sandsynligt, at høfeberen i kombination med andre elementer vil kunne påvirke kørslen i en grad, så det svarer til en alkoholpromille på 0.5.

»Man kan sige, at med den rene påvirkning fra høfeberen slingrer man kun, så det svarer til at have en alkoholpromille på 0.3, og her viser forskningen ikke nogen øget hyppighed af uheld. Men det er bestemt sandsynligt, at man under naturlige forhold vil nå over grænsen, fordi effekten af høfeberen kombineres med andre påvirkninger.«

Stor forskel på, hvor påvirkede vi bliver

En anden faktor, man skal have med, når man ser på studiets resultater er, at deltagernes påvirkning er gennemsnitligt, det vil betyder, at der er nogen som slingrer som en spritbilist selv uden hukommelsestesten.

»Nogle af forsøgspersoner kører elendigt selv uden den ekstra opgave, og en af deltagerne blev faktisk så dårlig af den lille mængde pollen, vi behandlede forsøgspersonerne med, at hun var nødt til at komme på hospitalet i to timer på grund af reaktionen. Hun havde haft reaktioner før, men aldrig så voldsomt. Så det er meget uforudsigeligt, og sådan vil det naturligvis også være i virkeligheden,« siger Eric Vuurman.

Ifølge Tove Hels gør det sig også gældende, når man laver studier af alkohol.

»Folk er jo biologiske individer, som påvirkes forskelligt, så i virkeligheden skulle man jo have en personlig grænse for alkohol for eksempel. Men det bliver bare helt umuligt at håndtere, fordi man så også skulle have en anden grænse, når man er stresset, sur eller træt.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Det sker