I 2004 siden blev vi alle sammen klogere på os selv. Dengang blev menneskets arvemasse, vores såkaldte genom, nemlig dechifreret og afkodet. (Se også boksen under artiklen)
Afkodningen gjorde det muligt at forstå, hvilke byggeklodser vi består af. Men arbejdet med at gøre os mennesker endnu klogere på os selv stoppede ikke her.
Læs også: Generne styrer dig, men hvad styrer generne?
Hjernens forbindelser skal kortlægges
I dag har forskerne kastet sig over den næste komplekse udfordring: De knokler med at forsøge at forstå, hvordan den menneskelige hjernes forbindelser hænger sammen.
Målet er at skabe et detaljeret kort over nervesystemet i hjernen. Det kan sammenlignes med at lave et atlas over hjernens motorveje, landeveje og sidegader - noget, som på forskersprog kaldes menneskets ’konnektom’.
Læs også: Hjernen vist i 3D helt ned til celleniveau
En af dem, der har kastet sig over denne forskningsmæssige iron-man, er danske Morten Mørup, der er lektor ved sektionen Kognitive Systemer, DTU Informatik. Han er i gang med at lave en generel model for, hvordan forbindelserne og strukturen i hjernen ser ud hos en rask person.
I dette klip fra P1's Videnskabens Verden kan du høre mere om hans forskning:
Morten Mørups danske projekt er langt fra det eneste, der vil kigge på menneskehjernens forbindelser. Gå ind på Videnskabens Verden, hvis du vil høre mere om nogle af de mange andre projekter på området.
\ Human genom-projektet
Menneskets arvemasse blev kortlagt gennem ’human genom-projektet’ - et internationalt forskningssamarbejde med det formål at kortlægge menneskets arveegenskaber i detaljer og bestemme rækkefølgen af de lidt over 3 mia. basepar (nukleotidpar), som rummes i menneskets DNA.
Projektet begyndte i 1990 og koordineredes af den internationale forskningsorganisation, HUGO (Human Genome Organisation), der blev oprettet i 1988, og som har over 1.000 forskere fra 50 lande som medlemmer med kontorer i Europa, Japan og USA.
Den primære opgave, sekventeringen af det humane genom, blev fuldført omkring 2001 bortset fra nogle særlig komplicerede områder i genomet. I oktober 2004 blev en næsten fuldstændig DNA-sekvens for menneskets arvemasse offentliggjort.
Kilde: Den store Danske
