Du er måske vokset op med budskabet om, at 200.000 danskere går rundt med diabetes uden at vide det? Tallet er gennem tiden blevet gentaget mange gange af blandt andet Diabetesforeningen.

Så kommer her en dejlig nyhed:

Danmark gemmer slet ikke på 200.000 mennesker med uerkendt diabetes. Tallet er nærmere 60.000.

Vi har i øvrigt heller ikke 750.000 personer med prædiabetes – forstadier til type 2-diabetes – som det tidligere har lydt. Det tal ligger nærmere 300.000.

Det viser et studie fra Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), udgivet i tidsskriftet Scandinavian Journal of Public Health.

»De her tal er meget mere opdaterede og væsentligt lavere, end alt man har hørt før,« konstaterer overlæge og forskningsleder Marit Eika Jørgensen fra SDCC, hovedforfatter på det nye studie.

Her er de præcise tal

Mere præcist lyder de opdaterede tal i Danmark ifølge studiet (tal fra 2012 for danskere i alderen 20-80 år):

• Patienter med type 2-diabetes: 190.199
• Mennesker med uerkendt diabetes: 60.681
• Mennesker med prædiabetes: 292.715

»Tidligere har vi sagt, at for hver erkendt tilfælde af diabetes gik der én rundt derude med sygdommen uden at vide det. Det holder ikke længere,« siger Marit Eika Jørgensen til Videnskab.dk.

Diabetesforeningen har allerede justeret sine tal for diabetes i Danmark på sin hjemmeside til at stemme overens med forskernes studie, som foreningen har fulgt og støttet økonomisk.

Tidligere tal går helt tilbage til 1999

De tidligere tal byggede på skøn, der i nogle tilfælde har rødder helt tilbage til 1999. (Se faktaboksen »Tidligere estimater«.)

Skønnet fra Diabetesforeningen over mennesker med uerkendt diabetes sprang ifølge den videnskabelige artikel ud af et overslag fra den internationale diabetesforening, IDF.

IDF har anslået, at 37 procent af alle europæiske tilfælde af diabetes er uerkendte.

Det tal blev overført direkte til danske forhold. Man holdt ganske enkelt de 37 procent op mod antallet af danskere med diabetes og fandt dermed frem til, at det anslåede antal danskere med uerkendt diabetes var rundt regnet 200.000.

Nye tal bygger på danske undersøgelser

I det nye studie har Marit Eika Jørgensen gjort noget andet. Hun har set nærmere på en grundig undersøgelse af 20.000 menneskers sundhed i en undersøgelse lavet i Næstved på Sydsjælland i 2011. (Videnskabelig artikel om Næstved-undersøgelsen, kaldet GESUS.)

Resultaterne fra undersøgelsen er sammenholdt med tal i andre lignende danske undersøgelser og er sammenlignet med oplysninger i registre over folk, som har fået diabetes.

På den måde finder forskerne ud af, at andelen af personer med uerkendt diabetes i Danmark i 2012 var 24 procent af den samlede andel af folk med type 2-diabetes, ikke 37 procent som anslået af den internationale diabetesforening og overført til Danmark af Diabetesforeningen.

Professor: Tallene stemmer

Det nye studie har Marit Eika Jørgensen lavet sammen med blandt andre seniorstatistiker Bendix Carstensen fra SDCC – og lige præcis den konstellation er med til at sikre, at studiet rammer hovedet på sømmet.

Det vurderer Henning Beck-Nielsen, professor, dr.med. ved Syddansk Universitet, da Videnskab.dk beder ham kommentere det nye studie.

»Det er gode folk, der har lavet det, og jeg er ikke i tvivl om, at tallene er rigtige. Det store spørgsmål er, hvorfor vi er kommet frem til andre tal tidligere,« siger Henning Beck-Nielsen, som selv har forsket i diabetes i 45 år og blandt andet var med til at afdække, at type 1- og type 2-diabetes er forskellige sygdomme.

Tre grunde til, at tallene så anderledes ud

Henning Beck-Nielsen har selv tre bud på, hvorfor tallene for uerkendt diabetes ser markant anderledes ud i dag, end de gjorde fra 1999 og frem:

1. I dag bruger man en anden metode til at konstatere diabetes, end man gjorde tidligere. Den vender vi tilbage til.
2. Formentlig får færre danskere diabetes end tidligere, lyder det fra Henning Beck-Nielsen, fordi man er blevet mere opmærksom på, at diabetes er en alvorlig sygdom, som man kan holde væk ved at leve sundt.
3. Praktiserende læger er gennem årene blevet meget mere opmærksomme på at screene patienter, der viser mulige tegn på diabetes, blandt andet fordi det er blevet lettere med den nye metode, som er en simpel blodprøve. (Se boksen under artiklen.)

Positive tegn: Vi opdager syge tidligere

Henning Beck-Nielsen står selv for et landsdækkende studie, der med 200 millioner kroner i ryggen fra Novo Nordisk Fonden registrerer alle mennesker, som lige har fået konstateret type 2-diabetes.

Mange forskellige typer oplysninger bliver lagret i en database og biobank, som tilsammen hedder DD2, og som lige nu har 50.000 registrerede danskere.

»Vi kan se klart, at mange af dem er milde diabetikere. Det antyder, at dem, der tidligere ikke blev fanget eller gik under radaren som udiagnosticerede, nu nok bliver fanget i en screening, fordi de har en smule diabetes,« funderer Henning Beck-Nielsen.

Marit Eika Jørgensen er enig og supplerer:

»Jeg synes, den positive del af budskabet er, at meget antyder, at der er en klar øget diagnostisk aktivitet i almen praksis, altså hos de praktiserende læger. Og at vi formentlig opsporer diabetes tidligere i dag, end vi gjorde for 15-20 år siden,« siger Marit Eika Jørgensen.

Henning Beck-Nielsen tilføjer, at en anden fejlkilde nok har været, at folk i miljøet har haft en tendens til at bekræfte hinanden i, at diabetes-tallene i Danmark lå højt, og at de bare steg og steg.

»Men vi har selv tidligere undersøgt diabetes og prædiabetes i arbejde, som ikke er publiceret, hvor vi blev overraskede over, at der ikke var så mange, og at de var svære at finde. Så det er godt at få tallene endeligt på plads,« siger Henning Beck-Nielsen.

Professor: Nye tal skyldes ny målemetode

Professor Torsten Lauritzen fra Aarhus Universitet er et stykke hen ad vejen enig med sine to kolleger inden for diabetesforskning. Han mener også, at vi er blevet langt bedre til at finde ud af, om folk har diabetes.

Efter at have læst det nye studie er han til gengæld ikke så sikker på, at Danmark huser færre mennesker med uerkendt diabetes eller prædiabetes end tidligere.

Torsten Lauritzen mener i stedet, at forskellen i tallene før og nu kan forklares med, at vi har skiftet metode til at opspore diabetes.

Det skete i 2011, da vi begyndte at bruge en langtidsblodprøve, kaldet HbA1c, i stedet for den tidligere test, hvor man analyserede, hvordan en person reagerede på at få sukkervand efter otte timers faste. (Se faktaboksen under artiklen.)

»Jeg køber ikke de ændrede, lave tal,« lyder den korte sammenfatning fra Torsten Lauritzen – som tidligere har arbejdet et par år for Diabetesforeningen – da Videnskab.dk fanger ham på telefonen.

»Det reelle tal er dobbelt så højt«

Torsten Lauritzen henviser til et studie, han selv gik i gang med i 2000. Frem til 2006 screenede han danskere for diabetes med både den gamle metode og med HbA1c i et studie kaldet Addition.

Ifølge Torsten Lauritzen fandt HbA1c kun halvdelen af de mennesker med diabetes, som den gamle metode fandt.

»Derfor undrer det mig ikke, at man finder et fald, og at faldet sker samtidig med, at HbA1c bliver indført i 2011. Vi har ikke ændret ved, at folk har diabetes, vi påviser det bare ikke længere,« mener Torsten Lauritzen, professor på Institut for Folkesundhed – Almen Medicin ved Aarhus Universitet.

Han tilføjer:

»På baggrund af vores Addition-studie, der blev udgivet i 2011, vil jeg sige, at populationen er i hvert fald dobbelt så stor, som det de anslår nu.«

Forsøgsleder: »Mærkelig diskussion«

Ifølge Torsten Lauritzen fanger læger alligevel mange af dem, der ikke får konstateret diabetes med HbA1c. Det sker i undersøgelser for hjertekarsygdom, som tit hænger sammen med diabetes. Hjertekarsygdom skal behandles meget lig diabetes – blandt andet ved sundere livsstil.

»Vi vil helst finde folk så tidligt som muligt, men det kan være fint nok, at man ikke får diabetes som diagnose med det samme, fordi vi i stedet fanger dem, fordi de har høj risiko for hjertesygdom. Dermed får de den behandling, de har brug for,« mener Torsten Lauritzen.

Marit Eika Jørgensen er enig i, at en ny måde at teste for diabetes kan være en årsag til de ændrede tal. Det skriver hun også i det nye studie.

Men hun kalder det en lidt teoretisk diskussion, om kriterierne brugt før indførslen af HbA1c reelt ville afdække flere tilfælde af diabetes. Dels fordi anden forskning antyder, at det slet ikke er givet, at det ville ske, dels fordi danske guidelines i dag anviser HbA1c til at afgøre, om folk har diabetes.

»Man kan selvfølgelig stadig diskutere, om det var det rigtige at gå over til HbA1c, men det er jo ikke grebet ud af den blå luft, at man erstattede kriterierne. Det bliver en lidt mærkelig diskussion at tale om vores tal ud fra kriterier, som ikke er den anbefalede behandling i dag,« mener Marit Eika Jørgensen.