Forældre ser ikke deres børns overvægt
Mange forældre ser ikke deres børns overvægt og frygter endda, at børnene er for tynde, viser ny ph.d-afhandling. Men bærer forældrene ansvaret for børnenes vægt alene?

Halvdelen af europæiske forældre ser ikke deres børns overvægt. Mange af dem frygter endda, at de er for tynde, viser ny ph.d.-afhandling.
(Foto: Shutterstock)

Halvdelen af europæiske forældre ser ikke deres børns overvægt. Mange af dem frygter endda, at de er for tynde, viser ny ph.d.-afhandling. (Foto: Shutterstock)

I dag er cirka 20 procent af alle danske børn overvægtige, og man kan hurtigt mistænke forældrene for ikke at tage ansvar og hjælpe deres børn til at spise rigtigt. Men kan forældre overhovedet bedømme deres børn objektivt nok til at vide, hvornår de er overvægtige?

En ny ph.d.-afhandling fra Gøteborg Universitet viser, at halvdelen af nord- og centraleuropæiske forældre med overvægtige børn ikke er bevidste om deres børns fedme. Faktisk er 40 procent af forældrene med overvægtige børn bange for, at børnene er undervægtige.

»Mange forældre er simpelthen ikke klar over, at deres børn vejer for meget. Det er et stort sundhedsmæssigt problem, og hvis man ikke fanger det i tide, så bliver det sværere at rette op på,« siger Susann Regber, der står bag ph.d.-afhandlingen.

Det generelle billede fra Europa passer også på danske forældre, konstaterer Anne Brødsgaard, klinisk forsker på Hvidovre Hospitals Børneafdeling, som selv har udført et lignende studie herhjemme.

Psykologisk mekanisme kan spille ind

Susann Regber har med ph.d.-afhandlingen undersøgt 16.220 europæiske børns BMI i alderen to til ni år og sammenholdt deres BMI med forældrenes vurdering af børnenes tendens til at være overvægtige eller undervægtige.

Fakta

BMI-tallet giver mulighed for at vurdere, om personen er undervægtig (BMI under 18,5), normalvægtig (18,5-25), overvægtig (25-30) eller fed (over 30). Men for børn skal dette BMI-tal justeres for barnets køn og alder.

Få udregnet din egen BMI her

Kilde: Sundhed.dk

Og det viste sig altså at være halvdelen af forældrene, som overser problemet. Værst står det dog til i Sydeuropa, hvor 75 procent af forældrene med overvægtige børn ikke er klar over, at deres børn vejer for meget.

Samtidig er forældre med overvægtige eller fede børn mere nervøse for, at deres børn er undervægtige, end forældre der rent faktisk har undervægtige børn.

Sundhedsvæsenet bærer en del af skylden

Der kan være flere forklaringer på, hvorfor mange forældre ikke ser deres børns overvægt, men sundhedsvæsenet bærer også en del af ansvaret og skal blive bedre til at kommunikere til forældrene, konstaterer Susann Regber.

»Mine undersøgelser viser, at sundhedsplejersker oplever, at børnenes vægt er et meget sensitivt emne, der kan skabe konflikt, og de ved simpelthen ikke, hvordan de skal kommunikere det videre på en god måde. De er bange for, at forældrene finder det ydmygende. Derfor får mange forældre simpelthen ikke det at vide helt klart og tydeligt,« siger Susann Regber.

Samtidig viser hendes afhandling, at det er udbredt i sundhedsvæsenet at bruge en målemetode, der kigger på barnets alder og vægt for at vurdere, om barnet er overvægtigt eller ej. Det gør mange gange, at sundhedsplejerskerne får forkerte resultater. I stedet skal de kigge på børnenes højde i forhold til vægt også kaldet BMI (se faktaboks).

Fakta

De seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at niveauet af overvægtige børn i Danmark har stabiliseret sig.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed

»Skolesundhedsplejersker vil med fordel kunne bruge en computer til at lave en BMI-beregning på barnet, og derefter få computeren til at tegne en graf, der viser forældrene, hvor barnets vægt ligger i forhold til det anbefalede niveau. Det ville kunne lette kommunikationen for alle parter,« siger Susann Regber.

Danske forældre overser også overvægt

Anne Brødsgaard, klinisk forsker på Hvidovre Hospitals Børneafdeling, har ikke selv været inde over den svenske ph.d.-afhandling, men hendes egen ph.d.-afhandling fra 2011 viser samme billede med danske forældre.

»Den svenske afhandling bekræfter de resultater, jeg selv fandt frem til. Nemlig at mange danske forældre ikke er klar over, om deres børn er overvægtige eller ej,« siger Anne Brødsgaard .

Hun er også enig i, at danske sundhedsplejersker ikke føler sig tilstrækkelig uddannet i at italesætte og motivere overvægtige børn og deres familier til at foretage de nødvendige ændringer.

»Hver dag har vi på Hvidovre Hospitals børneafdeling kontakt med børn, der vil kunne opnå store helbredsmæssige fordele ved at spise anderledes og være aktive, men sundhedsplejerskerne har på nuværende tidspunkt ikke de fornødne redskaber og metoder til at motivere familierne og børnene. Muligheden bliver derfor ofte forpasset,« siger Anne Brødsgaard .

Forældre undervurderer børnenes sukkerindtag

En del af forklaringen på, hvorfor børnenes vægt stiger, kan meget vel skyldes, at forældrene tror, at de har mere styr på børnenes sukkerindtag, end de har. Derfor er det også noget, forældrene skal have information omkring.

Anne Brødsgaard

Anne Brødsgaards forskning viser samtidig, at danske forældre undervurderer, hvor meget sukker børnene får i løbet af ugen.

Ud af 16 familier med svært overvægtige børn mente 13, at de holdte sig til anbefalingerne, men alle 13 familier lå 38 procent over det anbefalede niveau af sukkerindtag.

»En del af forklaringen på, hvorfor børnenes vægt stiger, kan meget vel skyldes, at forældrene tror, at de har mere styr på børnenes sukkerindtag, end de har. Derfor er det også noget, forældrene skal have information omkring,« siger Anne Brødsgaard .

De går nu på afdelingen i gang med at afprøve et skriftligt materiale og en samtalemetode til at få italesat problemet over for familierne og motivere dem til at ændre deres kostvaner og øge deres aktivitetsniveau. 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.