Fodbold bliver nu et tilbud til flere mænd med prostatakræft

Sved, driblinger, en takling og seks mål på 20 minutter. Der bliver ikke sparet på kræfterne, når 12 gråhårede mænd spæner rundt efter en bold i en hal på Nørrebro i København.

»Det er sjovt. Fodbold er en måde at lave intervaltræning, uden at man opdager, at man gør det. Man træffer lynhurtige beslutninger, løber den ene og den anden vej og får brugt både muskler og nervebaner,« siger Ole Willum, der for syv år startede i behandling for prostatakræft.

»Når man får en cancerdiagnose, tænker man, at man snart skal dø. Men når man så løber her og scorer mål, og de andre klapper, så opdager man, at man ikke er helt død alligevel,« fortsætter han.

Videnskab.dk møder Ole Willum og hans holdkammerater i halkantinen efter deres timelange lange træningssession.

Kræftramte får styrke af fodbold

Fodboldspillerne er alle over 60 år, og ligesom Ole Willum har de fleste af dem prostatakræft.

De startede med at spille sammen for et par år siden, da de meldte sig til et kontrolleret forsøg, hvor forskere fra Rigshospitalet og Københavns Universitet undersøgte, hvilken effekt fodboldtræning har på mænd, der er i den type kræftbehandling, som indebærer medicinsk kastration.

Nogle af dem havde sidst spillet fodbold, da de var unge, andre havde aldrig spillet før, men allerede efter 12 ugers fodboldtræning havde Ole Willum og de andre prostatakræftramte mænd øget muskelmasse og styrke, viste forskernes fysiologiske målinger, som sidste år blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sport – du kan læse mere om resultaterne i faktaboksen til højre for artiklen.

Fodbold modvirker bivirkninger

Holdspillet viste sig altså at være et godt supplement til hospitalets antihormon-behandling, som blokerer for kroppens testosteronproduktion, og derved forhindrer at kræften spreder sig, men som også har en række bivirkninger.

For eksempel fører behandlingen til lavere muskelkapacitet, overvægt, dårlig kondition og en øget risiko for type 2-diabetes.

Bivirkningerne kan modvirkes af fodbold, viste forskernes forsøg.

»Vi viste, at det er muligt at organisere intens træning for 60- og 70-årige mænd med prostatakræft. Fodbold på små baner giver høj puls og mange intense aktioner, som styrker mændenes muskulatur. Efter 12 uger havde de, der spillede fodbold 2 gange om ugen, en stigning i muskelmasse på 0,7 kg og en forøgelse af muskelstyrke på 15 procent i forhold til en kontrolgruppe, der ikke trænede fodbold,« siger Peter Krustrup, der er professor i Holdspil og Sundhed ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, og som stod for de fysiologiske målinger.

Mænd med prostatakræft taber normalt 1-2 kg af deres muskelmasse i løbet af de første to års antihormon-behandling, fordi behandlingen medfører, at de ikke producerer den testosteron, som er så vigtig for muskelopbygningen.

»Set i det lys er 0,7 kg øget benmuskelmasse en betydelig effekt,« siger Peter Krustrup.

Projektet er blevet selvkørende

I dag, hvor professor Peter Krustrup og hans kolleger har publiceret de fleste af deres resultater og er stoppet med at lave målinger, mødes Ole Willum og de andre prostatakræftramte mænd stadig to gange om ugen helt frivilligt for at spille fodbold.

For de får det bedre af det, og de synes, det er sjovt.

Projektet, der oprindeligt var tidsbegrænset, er blevet selvkørende og langtidsholdbart. Succesen er så stor, at forskerne nu er i gang med at undersøge, hvordan de kan udbrede den forskningsbaserede fodboldstræning til lokale idrætsklubber, så prostatakræftramte mænd i hele landet kan få adgang til de samme gavnlige effekter, som forsøgsdeltagerne i København.

Kræftramte kan spille fodbold i lokale klubber

I første omgang får 200 mænd med diagnosen prostatakræft i region Hovedstaden, Aarhus og formentlig Odense tilbud om at deltage i fodboldtræning, som foregår i lokale DBU-klubber. Projektet er støttet af Tryg Fonden.

»Først og fremmest vil vi undersøge, om vi kan øge mændenes livskvalitet, når vi afprøver tilbuddet i de lokale klubber, og så vil vi forsøge at etablere et tilbud, der er så bæredygtigt, at det kan fortsætte, når vi som forskere trækker os tilbage,« siger projektansvarlig Julie Midtgaard, der er seniorforsker på Rigshospitalet ved Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF).

»Det er meningen, at frivillige fodboldtrænere i de lokale klubber skal stå for at træne mændene med prostatakræft. Vi giver trænerne et kursus i, hvordan træningen bør tilrettelægges, og hvad de skal være opmærksomme på, når de har med den her målgruppe at gøre. Derefter er det meningen, at træningen skal køre som et almindeligt tilbud i foreningen,« siger Julie Midtgaard.

Forskere holder øje med projektets holdbarhed

Forskerne informerer desuden læger og sygeplejersker om, hvordan regelmæssig træning kan supplere kræftbehandlingen positivt. Håbet er, at de sundhedsprofessionelle vil opfordre mænd, der bliver behandlet for prostatakræft, til at være fysisk aktive og henvise dem til tilbud om fodboldtræning.

Undervejs holder Julie Midtgaard og kollegerne øje med, hvor mange mænd, der tager imod tilbuddet, om det har den ønskede effekt, og om mændene bliver ved med at komme til træningen.

»En ting er at lave et hospitalsbaseret forskningsprojekt, hvor deltagerne forpligter sig til at møde op, hvor de bliver fulgt tæt af flere eksperter, og hvor rammerne er på plads. Vi er usikre på, om man kan opnå de samme effekter, som vi dokumenterede i det oprindelige projekt, når fodboldtræningen bliver et lokalt tilbud på linje med andre aktiviteter i en idrætsforening,« siger Julie Midtgaard.

Hun håber, at fodboldtræning i lokale klubber kan appellere til kræftramte mænd, som ellers langt oftere end kvinder afslår at deltage i kommunale rehabiliteringstilbud.

Fodbold giver også øget livskvalitet

I halkantinen på Nørrebro er Ole Willum og holdkammeraterne ikke i tvivl om, at fodboldtræning har haft en positiv effekt både på deres fysiske helbred og livskvalitet.

Ikke kun fordi forskernes målinger viser, at træningen gavner deres behandlingsforløb – de kan også selv mærke det.

»Da jeg startede i kræftbehandling, kunne jeg med det samme mærke, at min muskelmasse svandt ind – det var nærmest som om, den blev suget ud, da jeg begyndte af få stråler. Efter jeg er begyndt at spille fodbold, kan jeg mærke, at jeg har genvundet noget af min styrke,« siger Ole Willums holdkammerat Luffe Jensen.

»Derudover bliver man bare gladere af at have noget at gå til sammen med andre. Det styrker det, man med et bredt ord kalder livskvalitet. Det, at man holder sig i form og har en aftale med nogle andre om at møde op, gør, at man ikke bare falder hen,« fortsætter han.