Større læber, mindre næse, større muskler og lavere hårgrænse. Der er næsten ingen grænser for, hvad du i dag kan ændre ved dit udseende.
Markedet for skønhedsoperationer og -behandlinger har i høj grad været rettet mod kvinder, men det er ved at ændre sig. Mere markedsføring henvender sig i dag til mænd, og flere af dem får ændret ting ved deres udseende.
En international undersøgelse foretaget af den internationale sammenslutning af plastikkirurger ISAPS fra 2022 viste, at andelen af æstetiske indgreb blandt mænd var steget med 18 procent siden 2018.
I Danmark rapporterede Sundhedsdatastyrelsen, at der fra 2005 til 2021 var en stigning på 814 procent blandt mænd, der får et kosmetisk indgreb på et privathospital. Antallet steg fra 70 personer i 2005 til 640 i 2021.
Det skriver Signe Rom Rasmussen, der er postdoc ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet i sin ph.d.-afhandling om emnet.
Men hvad er det, der trækker mændene mod skønhedsklinikkerne, og hvilke idealer ønsker de at opnå? Det har Videnskab.dk spurgt to forskere om.
»Der er flere bevægelser, der sker samtidig – blandt andet ligestillingsudviklingen,« fortæller Signe Rom Rasmussen.
»Det har tidligere været sådan, at mænds kroppe primært blev vurderet på, hvad de kunne, og kvinders på hvordan de ser ud. Men her ser vi i dag et skifte, hvor mænd også bliver mødt af et pres i forhold til at skulle præstere udseendemæssigt.«
En bedre udgave af sig selv
Kenneth Reinicke er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.
Han forklarer til Videnskab.dk, at det er blevet sværere for mænd at leve op til nutidens æstetikidealer, som man blandt andet bliver præsenteret for på sociale medier. Det ‘perfekte’ udtryk er blevet mere ekstremt, fortæller han.
»Selvom kvinder nok stadig er mere påvirkede af krav og forventninger, som de blandt andet møder på internettet, tror jeg ikke, at mænd kan undgå at blive påvirket af den her idé om, at man skal være den bedste udgave af sig selv.«
Mens de sociale medier især påvirker de yngre mænd, oplever de ældre mænd et pres, der opstår på arbejdsmarkedet, forklarer Signe Rom Rasmussen.
I forbindelse med forskningsartiklen ‘I dag må man gerne se ud, som om man gør noget ud af sig selv som fyr’ har hun interviewet otte danske mænd, der har fået foretaget forskellige skønhedsbehandlinger.
Blandt behandlingerne optræder laserhårfjerning, fedtfrysning og kosmetiske indgreb, der har til formål at forynge huden, fjerne rynker eller ændre på ansigtets konturer.
Blandt de ældre interviewpersoner oplevede hun, at aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet var en af grundene til, at de fik foretaget indgreb.
»De snakkede om, at det var vigtigt at signalere, at man ‘stadig var med’, og at de derfor fik behandlinger i et forsøg på at se friske og ungdommelige ud,« fortæller Signe Rom Rasmussen.
Generelt stræber hendes interviewpersoner efter det ‘ungdommelige og naturlige’ look, og man skal helst ikke kunne se, at de har fået udbedret noget.
»Det er jo en selvmodsigelse, for de ville jo ikke vælge at få ting lavet, hvis der ikke var et før eller et efter. Men det bunder i, at naturlighed i en dansk sammenhæng er en markør for god smag, hvor det modsatte er det kunstige,« fortæller Signe Rom Rasmussen.
Mere vil have mere
De mænd, Signe Rom Rasmussen har talt med, fortæller, at behandlinger afføder en form for glæde:
»De gav udtryk for, at behandlingerne gjorde noget godt for dem, når de kiggede sig selv i spejlet.«
Men tilfredsheden kan også tydeligt kobles med presset, forklarer Signe Rom Rasmussen.
»De har fået lavet ting, fordi de var blevet i tvivl om deres udseende, og tvivlen opstår på grund af usikre vilkår, sociale medier og arbejdspladsen, hvor de ser sig selv i en konkurrencesituation,« fortæller hun og tilføjer:
»Unges selvværd er under pres på grund af sociale medier, og for nogle bliver behandlinger løsningen. Men man kan sige, at behandlinger er individuelle løsninger på et kollektivt problem.«
Mændene fortæller også, at de oplever, at behandlingerne kan skabe en afhængighed. Når man først går i gang med botox eller filler, opstår der også et behov for at vedligeholde det, fordi det bliver mærkeligt at se sig selv uden.
Det er blevet mere legitimt
Skønhedsbehandlinger og -operationer er ikke et nyt fænomen, men det er alligevel nyt, at flere mænd benytter sig af dem.
Det skyldes blandt andet, at der har været en skræk for homofobi, der nu er på retur, forklarer Kenneth Reinicke.
»Det er mere tilladt i dag for mænd at gå op i deres hud, deres krop og deres udseende generelt,« fortæller han og tilføjer:
»Spillerummet er blevet større, og grænserne mellem kønnene mere flydende.«
Også Signe Rom Rasmussen oplever, at der sker meget. Da hun gik i gang med sin ph.d. i 2019 havde hun ikke en opfattelse af, at skønhedsbehandlinger var specielt gængse blandt mænd, men det ændrede sig en dag, da hun så en bus køre forbi.
»Siden var klistret til med et stort billede af Frederik Fetterlein, der reklamerede for en klinik med skønhedsbehandlinger. Det var sådan et aha-øjeblik for mig. Det er gået fra at være et nicheområde til noget, der i princippet henvender sig til alle,« fortæller Signe Rom Rasmussen, der ikke tror, at udviklingen slutter her:
»Der er meget, der tyder på, at markedet for kosmetiske behandlinger ikke har nået sit ‘mætningspunkt’ endnu,« fortæller hun og tilføjer:
»Jeg tror derfor også, at vi kommer til at se stadig flere nye klinikker, der åbner, og mere markedsføring«.
