Vi er midt inde i tredje uge af Danmarks nedlukning.

Du har brugt endnu en formiddag på at hjælpe din 7-årige med at hakke sig igennem endnu en læs-let-bog, mens du samtidig har forsøgt at passe dit fuldtidsarbejde.

Imens har teenageren barrikaderet sig på værelset med løfte om at: 'Jeg skal nok lave skole i aften. Jeg orker det simpelthen ikke nu!'

Bare skolerne åbner efter påske, tænker du.

Det ved vi endnu ikke, om de gør, men uanset hvad har forskerne nogle gode råd til dig, som skal undervise dit barn hjemme. Og de råd kan du faktisk også bruge i lektielæsningen, når alt igen er normaliseret.

Til dig med mindre børn

Børn i de små klasser kan ikke lave lektier selv, så hvordan hjælper du dem bedst muligt på begrænset tid?

På TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet har en gruppe forskere undersøgt, hvordan forældre kan støtte deres børn i at blive bedre til at læse.

De udviklede en intervention med det rammende navn READ. READ bestod i hovedtræk af en læsekuffert, som børn i 2. klasse fik med hjem og skulle bruge til lektielæsning.

I kufferten lå der forskellige læs-let-bøger og gode råd til forældre om, hvordan man får en god læsning med sit barn.

»Hovedbudskabet var, at selv om ens barn er ved at kunne læse selv, så giver det stadig mening, at man læser sammen med dem. Det vigtigste er ikke, at man hele tiden retter, så de læser korrekt. Det vigtigste er, at det er en god oplevelse, og at man har en dialog om det, man læser,« siger professor på Børneforskningscenteret Simon Calmar, som var med til at udvikle og afprøve læseinterventionen.

Svarede til fire timers ekstra dansk

Forskerne afprøvede kufferten på mere end 1.500 børn i 2. klasse i Aarhus Kommune. Halvdelen fik kufferten med hjem, den anden halvdel gjorde ikke.

De børn, som havde brugt kufferten sammen med deres forældre, blev markant bedre til læsning. Studiets resultater udkom i det videnskabelige tidsskrift PNAS i 2016.

»Effekten af at læse på denne her måde er på størrelse med at have fire ekstra lektioner om ugen i dansk eller at have to lærere i en klasse,« siger Simon Calmar.

Børnene blev især bedre til at forstå det, de læste, og til selv at skrive historier. Særligt børn fra socialt dårligere stillede familier havde stort udbytte af læsekufferten.

»Egentlig er det ikke så mærkeligt. Man ved fra forskningen, at børns neurologiske udvikling i høj grad sker på baggrund af, at de interagerer med andre. Det gælder tilsyneladende også udviklingen i læsefærdigheder,« forklarer Simon Calmar.

Det, at man har en dialog om det, man læser, er simpelthen med til at udvikle læseevnerne.

»Der er en kæmpe ressource i forældre-barn relationen, som betyder, at 20 minutters daglig læsning med barnet kan svare til fire timers ekstra danskundervisning om ugen. Det, kan man glæde sig over, får et ekstra boost i de her tider,« siger han.

Tro på, at barnet kan

Simon Calmars forskning viser også, at forældres tro på deres barns evner og på, at barnet kan blive bedre, hænger sammen med, hvordan barnet klarer sig i skolen.

»Forældre, som tænker, at barnet bare ikke har evner for det her med læsning, kommer måske ubevidst til at lave mindre lektier med barnet,« siger han.

Forskning viser, at forældre som har denne lidt mere opgivende holdning, har mere fokus på barnets resultater og ikke på, at barnet gør sig umage og forsøger, så godt det kan.

Og de børn klarer sig faktisk dårligere.

Formålet med læsekufferten var netop at lære forældrene at have fokus på barnets indsats og på at dele en fælles oplevelse af at læse en bog.

»Både lige nu, hvor man underviser hjemme, og generelt, når man læser med de mindre børn, er det godt at have fokus på, at hjemmelæsningen skal være en god oplevelse. Man skal forstå den historie, man læser og ikke bare hakke sig igennem,« siger Simon Calmar.

Hvis barnet går i stå ved et ord, kan man læse ordet eller måske bare starten af ordet. Så læsningen bliver mere flydende.

Stress ikke over det faglige niveau

Så du kan altså glæde dig over, at hvis du får nogle gode læseoplevelser med dit barn hver dag, så rykker det faktisk rigtigt meget, selvom barnet ikke er i skole en hel dag.

»Lærerne og skolen kan selvfølgelig noget andet, og børnene mangler alle deres klassekammerater lige nu, men når man sidder 1:1, kan man hjælpe barnet meget mere og hele tiden lave noget, der passer til ens eget barns niveau,« siger Simon Calmar.

Han synes ikke, man skal stresse for meget over det faglige lige nu.

»Man kan se det som en chance for at lære dem nogle andre ting. For eksempel hvordan man vasker op og laver mad og i det hele taget hjælper hinanden i et lille familiefællesskab. Så går det måske lidt langsommere med det faglige, men det går jo nok,« siger han.

Mindre børn kan under nedlukningen tilegne sig andre færdigheder end de faglige - eksempelvis kan de lære noget om madlavning. (Foto: Shutterstock)

Hvad så med matematik?

Hvis du har et barn i de mindre klasser og ikke selv er en matematiknørd, ved du formentlig, hvor svært det kan være at forklare barnet, hvordan man plusser og minusser større tal end 10.

Hvordan forklarer man for eksempel, hvorfor 111+111 = 222 og 333+333 = 666, men 555+555 er ikke = 101010?

Barnet tæller måske fingre og kløjes fuldstændigt i regnestykkerne, hvis du prøver at få det til at regne uden at tælle.

Pernille Sunde Bødtker fra VIA University College forsker i regnestrategier i de mindste klasser. I sin ph.d.-afhandling undersøgte hun, hvordan børnenes regnestrategier i 1. klasse influerer på, hvor godt de klarer sig i matematik i 4. klasse.

»Der er ret klare tegn på, at de børn, som tæller meget i 1. klasse, de har sværere ved matematikken i 4. klasse,« siger hun.

Omvendt kunne hun se, at de børn, som brugte nogle andre regnestrategier end at tælle, klarede sig bedre.

»Hvis man har gennemskuet mønstre i tallene og kan se, at for eksempel tallet 8, både kan tænkes som otte 1'ere, men også som to 4'ere eller som en 3'er og en 5'er, så kan man bruge det til at regne uden at tælle,« siger hun.

Og det hjælper en, når man skal i gang med mere kompliceret matematik. Men det er en udfordring at få et barn til at gå fra at tælle fingre til at regne med mere avancerede metoder, og der er ikke forsket ret meget i, hvilke metoder man kan bruge i undervisningen for at lære barnet nye regnestrategier.

Hjælp barnet med at få nye regnestrategier

På baggrund af sin egen forskning og sit arbejde som matematiklærer har Pernille Bødtker Sunde dog nogle gode råd:

Hvis man har et barn i de mindre klasser, som tæller meget, når det skal regne, så er hendes gode råd, at man kan lave nogle simple regnestykker med barnet.

»Du kan for eksempel sætte dig med barnet, og så kan I sammen finde alle de måder, man kan lægge tal sammen på for at få 12,« siger Pernille Bødtker Sunde, der er uddannet matematiklærer, og før sin ph.d. arbejdede som lærer i grundskolen.

Det kan også være en god idé at bruge nogle remedier - for eksempel knapper eller tændstikker - og lægge til og trække fra med dem. Så barnet øver sig i at se mønstre i tallene fra 1-10.

Hvis du hjælper et lidt større barn med matematik, så kan det faktisk være en stor hjælp, hvis du får barnet til at forklare de ting, det ikke forstår, når det skal regne.

»Hvis du får dem til at forklare det, de ikke forstår, så vil de ofte gennemskue det, de ikke har forstået. Når vi siger tingene højt og forklarer det for andre, forstår vi det tit bedre selv,« siger hun.

Se idéer til gode talspil i boksen under artiklen.

Til dig med større børn

Børn i de mindste klasser kan ikke lave lektier eller hjemmeskole selv. Hvis du har mindre børn, er du måske misundelig på dem med større børn, som ikke behøver bekymre sig om hjemmeskole, for det klarer barnet jo selv.

Og hvis du har større børn ved du, at NEJ, det gør de faktisk ikke nødvendigvis. Og så er du måske frustreret over, at de ikke er mere selvkørende.

»Selv om du har børn i større klasser, kan du ikke regne med, at de kan tilrettelægge deres dag selv. Og selv om lærerne i stigende grad strukturerer dagen for også de ældste elever, så er det her en god chance for, at give dem noget ekstra selvbestemmelse. Men rigtig mange har brug for, at forældrene sætter en struktur,« siger professor på Center for Ungdomsforskning Noemi Katznelson fra Aalborg Universitet.

Hun forsker blandt andet i børn og unges motivation og har fundet frem til, at netop følelsen af at bestemme noget og at have indflydelse er en stærk motivationsfaktor for de større børn.

»Jeg har for eksempel en datter, som går i 9. klasse, og hun er meget selvkørende og god til at strukturere sine ting. Så hun kører egentlig skolen selv på sin egen skæve måde,« fortæller hun.

Forældre skal tage styringen

Hvis ens barn normalt er god til at skabe struktur, så kan man ifølge Noemi Katznelson bruge situationen nu til at skabe øget motivation ved at lade barnet bestemme mere selv.

»Måske gør det ikke noget, hvis de foretrækker at lave skolearbejdet sen eftermiddag eller aften – hvis ellers de må for skolen. Der skal man turde give lidt slip og stole på, at det kan de godt. Og det, at de får ansvar, kan motivere til skolearbejdet,« forklarer hun.

Rigtig mange vil dog have brug for, at man som forælder sætter foden ned og tager styringen.

»Den dialogiske måde at gå til forældreskabet på, som vi er vant til, hvor man taler og forhandler med sine børn om alting, det kan komme på en prøve nu, hvor man skal gennemføre skole og samtidig passe et arbejde. Der er man nødt til at stå fast på, at det her er ikke ferie,« siger Noemi Katznelson.

Fem motivationsfaktorer

I sin forskning har Noemi Katznelson fundet frem til, at der findes fem motivationsfaktorer, som er afgørende for de større børn.

1. Interesse for stoffet: Kan barnet se en mening med det, der skal læres?
2. Relationel motivation: Kan man lide læreren, og har man det godt i klassen?
3. Oplevelsen af at mestre og af at rykke sig fagligt: At blive bedre til ting er en stærk motivationsfaktor.
4. Oplevelsen af at præstere: At man for eksempel får gode karakterer eller ros.
5. Involvering: Man oplever, at man har indflydelse i og på læringen.

Børn er ikke motiverede af sig selv

Tidligere har man tænkt, at motivation er noget, en elev enten har eller ikke har.

Motivation kan være forskelligt fra fag til fag. Nogle er motiverede for dansk og matematik, men ikke for musik og idræt, og for andre er det omvendt.

Men sådan er det faktisk slet ikke, viser Noemi Katznelsons forskning.

»Motivation er ikke noget, der er der på forhånd. Det er ikke noget, man har. Man skal ikke forvente, at ens 7-årige eller 10-årige barn er motiveret for at lære noget nyt. Det er læringssituationen, der skaber motivation,« fortæller Noemi Katznelson.

Motivation er altså dynamisk og kontekstbestemt. Derfor kan ens barn godt være mindre motiveret for skolearbejde nu. Det kan simpelthen skyldes, at de faktorer, som normalt motiverer barnet, er væk.

Fællesskabet mangler

Den stærke motivation i relationerne med lærerne og de andre i klassen mangler for eksempel lige nu, og det er en udfordring for mange.

»Der ligger noget enormt strukturerende og disciplinerende i, at man sidder i et fællesskab. Nogle kan måske få mere ud af skolearbejdet nu, men det kræver, at man har struktur og disciplin til at komme i gang,« siger Noemi Katznelson.

Har man svært ved at skabe en god struktur for barnet, er det oplagt at bruge skolernes mulighed for onlineundervisning.

Flere skoler har bestemte tidspunkter, hvor man skal logge ind på undervisningssystemet, så man er sammen om undervisningen, selv om man sidder hver for sig.

Man kan som nævnt også forsøge at skabe motivation ved at lade barnet have noget mere selvbestemmelse.

»Du sætter rammerne, men tænk eventuelt over, hvor barnet kan bestemme noget selv. Det kan for eksempel være, at barnet bestemmer, om det vil lave dansk eller matematik først. Eller om det vil spise frokost først og så holde pause eller omvendt,« siger Noemi Katznelson.

Hun anbefaler også, at man forsøger at lave nogle koblinger mellem skolearbejdet og barnets interesser for at få sat motivationen i gang på den måde.

Hvis man for eksempel har et barn, der er helt vild med heste, så er det oplagt at finde læsning, der handler om heste.

Vedholdenhed giver succes i skolen

Simon Calmar har for nyligt lavet et studie, som viste, at vedholdenhed hos børn og unge, er et af de mest afgørende personlighedstræk, hvis man skal klare sig godt i skolen.

»Vedholdenhed handler om, om man har selvdisciplin nok til at blive ved, selvom en opgave bliver svær eller kedelig - eller om man bare giver op,« siger Simon Calmar.

Via registre fulgte forskerne 135.389 skoleelever fra 4.-8. klasse, som alle havde fået målt deres vedholdenhed på de forskellige klassetrin. De fandt et sammenfald mellem elevernes vedholdenhed, og hvor godt de klarede sig i skolen.

Det er dog ikke til at vide, om der kan være andre underliggende faktorer, som gør, at de mere ihærdige og vedholdende børn klarer sig bedre.

For eksempel kan man forestille sig, at mere vedholdende og ihærdige børn også har mere hjælp og støtte hjemmefra, og så er det i virkeligheden det, der skaber de gode resultater i skolen.

Vedholdenhed skal ikke trænes nu

Men hvis man har et barn, som hurtigt giver op, skal man så forsøge at træne deres vedholdenhed nu her?

Det vil Noemi Katznelson ikke anbefale.

»Hvis vedholdenhed i forvejen er en udfordring, så er det med garanti også et konfliktområde i forvejen, som ikke bliver mindre udtalt i denne her situation, så jeg ville være meget forsigtig med at introducere det som et yderligere læringsmål,« siger hun.

»Jeg er sikker på, at de, der bliver bedre til at være vedholdende i denne her særlige situation, er dem, der i forvejen er gode til det. Og har forældre, der er i stand til at hjælpe dem med det. De vil have meget nemmere ved at klare det her,« uddyber hun.