Du står i dit køkken og skal lave bøf bearnaise. Du starter med at fyre godt op under grillpanden. Når panden er brandvarm, smider du entrecotebøfferne på.
Derefter går du i gang med at røre smeltet smør, æggeblommer, eddike og estragon til en sovs.
Ved siden af ligger kartoflerne i en pose, kolde, rå og med skræl på. Bøfferne og sovsen er færdige, men du har glemt, at kartoflerne skulle have været skrællet som det første.
\ Hukommelsesproblemer ved depression og bipolar sygdom
Kognitive problemer eller problemer med at huske, at planlægge, at tage beslutninger og at koncentrere sig er meget udbredt ved både depression og bipolar sygdom. Det kan muligvis hænge sammen med, at depression får et område i hjernen ved navn hippocampus til at skrumpe.
Hippocampus er med til at styre både humør og vores kognitive funktioner.
I det nye studie havde omkring 30 procent af patienterne med depression eller bipolar sygdom målbare hukommelsesproblemer, der kan være invaliderende i hverdagen.
Det kunne ifølge psykiatriprofessor på Københavns Universitet, Poul Videbech, være et eksempel på, hvilke udfordringer mennesker med depression eller bipolar sygdom (mani og depression) kan opleve, når sygdommen er forsvundet, men hukommelsesproblemer stadig gør det svært at klare helt almindelige dagligdagsopgaver.
\ Læs mere
EPO kan hjælpe patienterne
I dag er der ingen virksom behandling af hukommelsesproblemer som følge af depression.
Derfor vil det ifølge Poul Videbech være en kæmpe hjælp, hvis disse mennesker en gang i fremtiden kan få en bedre hukommelse ved hjælp af hormonet erythropoietin, bedre kendt som EPO.
Det tyder et nyt dansk studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Psychiatry, på.
»De kognitive forstyrrelser er et kæmpeproblem. Det er dem, der gør, at du ikke kan fungere og passe et arbejde. Så det ville da være fantastisk, hvis disse patienter kan få deres hukommelse tilbage ved at få noget EPO,« siger Poul Videbech, der ikke har været en del af det nye studie.
\ Læs mere
EPO aktiverer hjernen
I studiet finder forskerne frem til, at stort set alle med depression eller bipolar sygdom og målbare hukommelsesproblemer husker markant bedre efter otte ugers behandling med EPO. Effekten varer ved også seks uger efter, at det sidste skud EPO er givet.
En uheldig bivirkning af EPO er dog, at det gør blodprocenten højere. Det har gjort det til et yndet dopingmiddel blandt cykelryttere, men det gør også, at risikoen for blodpropper stiger. Seks uger efter, man har fået EPO, er blodprocenten dog normal igen, og hukommelsen er stadig forbedret.
Seniorforsker i Region Hovedstadens Psykiatri og ekstern lektor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Kamilla Miskowiak har stået i spidsen for studiet, som bygger videre på hendes egen tidligere forskning.
I 2008 skrev hun ph.d. på Oxford University. Her undersøgte hun effekten af en enkelt dosis EPO på hjerneaktiviteten hos raske mennesker og mennesker med depression.
Hjernescanninger viste efterfølgende, at især hippocampus blev aktiveret efter et skud EPO. Hippocampus kaldes også hukommelsescentret i hjernen og er påvirket ved depression. Resultatet blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Neuroscience.
På baggrund af det resultat lavede hun i 2009-2012 et nyt studie med i alt 39 patienter for at undersøge, om EPO gjorde folk mindre deprimerede. Det gjorde det ikke, men de patienter, som havde fået EPO, kom til gengæld til at huske markant bedre end dem, der fik placebo.
EPO-behandlingen fik hippocampus til at vokse, og den vækst hang direkte sammen med forbedring af hukommelsen.
\ Læs mere
\ EPO
EPO eller erythropoietin er et hormon, der produceres naturligt i leveren og nyrerne.
EPO stimulerer produktionen af røde blodlegemer, der blandt andet transporterer ilt rundt i kroppen.
Flere røde blodlegemer betyder mere ilt til musklerne, som arbejder bedre og kan præstere mere. EPO er derfor kendt som et populært dopingmiddel, der gennem tiden har gjort cykelryttere i stand til at præstere det umenneskelige i de franske alper.
Flere røde blodlegemer gør dog også, at blodet bliver tykkere, og det øger risikoen for blodpropper. Derfor blev patienterne i Kamilla Miskowiaks forsøg alle undersøgt hos lægen hver uge for at minimere risikoen for denne uheldige bivirkning.
79 patienter deltog i undersøgelsen
Fundet af den bedre hukommelse ledte frem til Kamilla Miskowiaks nyeste undersøgelse, som har zoomet ind på effekten af EPO på hukommelsen hos både patienter med depression og bipolar sygdom.
Studiet viser, at stort set alle forsøgspersonerne med målbare hukommelsesproblemer uafhængigt af diagnose, alder og køn fik en markant bedre hukommelse med EPO.
I alt 79 patienter med enten depression eller bipolar sygdom deltog i forsøget.
Patienterne blev tilfældigt fordelt til enten at få indsprøjtet EPO eller placebo en gang om ugen i otte uger. 40 fik placebo og 39 fik EPO. Hverken forskere eller patienter vidste, hvem der fik hvad.
Patienterne var udvalgt ud fra, at de havde haft enten depression eller bipolar sygdom og selv syntes, de havde problemer med hukommelsen.
Før og efter forsøgets start lavede patienterne en hukommelsestest, hvor 15 ord blev læst op fem gange. Efter hver oplæsning skal forsøgspersonen huske så mange af de 15 ord som muligt.
Hvis forsøgspersonerne havde forbedret sig signifikant, skulle de have bevæget sig halvvejs mod normal hukommelse efter behandlingen. Med andre ord: Hvis 60 point i testen er normalt, og man havde scoret 48 før behandlingen, så skulle man score 54 eller mere for at have oplevet en klinisk signifikant forbedring af hukommelsen.
\ Læs mere
De deprimerede føler selv, at de husker dårligt
Ud over den forbedrede hukommelse gjorde forskerne også et andet interessant fund i deres undersøgelse. De opdagede, at ikke alle, der oplevede at have fået en dårligere hukommelse, faktisk havde hukommelsesbesvær, når de blev testet.
»Vi havde inkluderet deltagere ud fra, at de havde haft depression eller bipolar sygdom og oplevede problemer med hukommelsen. Men vi fandt senere ud af, at folks egen vurdering af hukommelsesproblemer faktisk ikke kan sige så meget om, hvorvidt de har objektivt målbart hukommelsesbesvær,« fortæller Kamilla Miskowiak.
Det betød, at kun 16 af de i alt 39 patienter, som fik EPO, faktisk havde betydelige objektive problemer med hukommelsen.
\ EPO stimulerer hjernen
Ud over en opblomstring i mængden af røde blodlegemer har EPO også en direkte effekt i hjernen. Aktiviteten i hjernen, især i området hippocampus, som blandt andet styrer humør og hukommelse, bliver simpelthen forøget med EPO.
Ifølge Kamilla Miskowiak stimulerer EPO hjernens evne til at regenerere og danne nye nerveceller.
»Depression er blandt andet kendetegnet ved, at man oplever alt som negativt og har et meget negativt syn på sig selv. Så når folk oplever problemer med hukommelsen, kan det lige så vel være tegn på depression som på reelle problemer,« siger hun.
Det er Poul Videbech enig i, men han mener dog også, at der kan være en anden forklaring.
»Vi kan jo ikke vide, om disse patienter er særligt intelligente og derfor vant til at fungere på et højere niveau. Så når vores test viser, at de ligger i normalområdet, så oplever de det selv som en kraftig forringelse,« siger han.
Kamilla Miskowiak allernyeste forskning, tyder dog på, at følelsen af at have en dårligere hukommelse i højere grad hænger sammen med, hvor deprimeret man er, og at dem med højere IQ faktisk oplever færre problemer med hukommelsen.
\ Læs mere
EPO hjælper kun, når der er problemer
Om patienterne i Kamilla Miskowiaks undersøgelse har haft en særligt god hukommelse inden depressionssygdommen, eller om det er depressionen, der giver en følelse af at huske dårligt, er umuligt at vurdere.
Det er dog helt tydeligt, at EPO ikke hjælper, hvis hukommelsen er normal.
Forskernes resultater viste, at patienter uden målbare problemer med hukommelsen til at starte med, kun forbedrede deres hukommelse marginalt, når de fik EPO.
I gruppen, som fik placebo, var der stort set ingen effekt på hukommelsen. Både patienterne med og uden hukommelsesproblemer fik en marginalt bedre hukommelse.
Kamilla Miskowiak skal nu i gang med et nyt og større studie af EPO's effekt sammenlignet med placebo, hvor hun kun inkluderer patienter med målbare hukommelses- og koncentrationsproblemer.
\ Læs mere
\ Depression: Dårlig hukommelse kan være falsk
Mange med depression og bipolar sygdom føler, at de husker dårligt, uden at det kan måles i en hukommelsestest. Det betyder, at megen forskning i behandling af den dårlige hukommelse støder ind i metodeproblemer.
Når forskere skal rekruttere depressive patienter til forsøg med medicin mod dårlig hukommelse, screener de ofte ikke for hukommelsesproblemer. De inkluderer blot patienter med depression eller bipolar sygdom og afprøver medicinen på dem.
To systematiske oversigtsartikler over undersøgelser af nye mulige behandlinger til depressive med hukommelses- og koncentrationsbesvær viser, at man i 80 procent af de lignende studier, der er lavet, ikke har screenet forsøgspersonerne med neuropsykologiske tests.
I de resterende 20 procent undersøger man for det meste kun, om deltagerne giver udtryk for at huske dårligere og have sværere ved at koncentrere sig.
Læs også: Dårlig hukommelse kan være en fordel
Forsøgsdeltagere bør lave en hukommelsestest
Seniorforsker i Region Hovedstadens Psykiatri og ekstern lektor på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Kamilla Miskowiaks seneste studie viser, at en stor del af de patienter, som føler de husker dårligere, faktisk har normal hukommelse.
Det er et interessant metodemæssigt fund, siger psykiatriprofessor på Københavns Universitet, Poul Videbech.
For at få reel viden om medicinens effekt, er man altså nødt til at lade alle forsøgspersoner lave en hukommelsestest og kun inkludere dem med målbare problemer.
Læs også: Kan man stole på hukommelsen?
Værnepligtige kan give os ny viden om depression og hukommelse
En forklaring på, at så mange depressive oplever hukommelsesproblemer uden at have det, kan ifølge Poul Videbech måske være, at nogle af patienterne har haft en særligt god hukommelse før sygdommen.
Når de ligger i normalområdet i en hukommelsestest, oplever de det selvfølgelig som en stor forringelse. Det er dog umuligt at finde ud af, om den hypotese holder stik. For at finde ud af det skulle man have testet hukommelsen, før folk blev deprimerede.
Det søger Poul Videbech faktisk om penge til lige nu. Han vil gerne bruge data fra værnepligtige, som går til session. De gennemgår et væld af fysiologiske og mentale tests, blandt andet af intelligens og hukommelse.
»Så ville vi kunne teste dem, som får depression senere hen, og se, hvor meget sygdommen faktisk påvirker intelligens og hukommelse,« forklarer han.
