Døgnrytmen kan have en betydning for overbelastningsskader
Et dansk forskerhold er på sporet af en mekanisme i cellerne, som kan gøre os klogere på, hvor tidligt i forløbet en overbelastningsskade kan spores.
knaesmerter.

Forskerne har fundet et kommunikationssystem mellem celler i museforsøg. Det er altså ikke sikkert, at samme resultater gælder for mennesker, men forskerne vurderer, at det er sandsynligt. (Foto: Shutterstock)

Forskerne har fundet et kommunikationssystem mellem celler i museforsøg. Det er altså ikke sikkert, at samme resultater gælder for mennesker, men forskerne vurderer, at det er sandsynligt. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Studiet har været gennem peer review og er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, men forskerne bag studiet gør opmærksom på, at de ikke står med det endelige bevis, da størstedelen af de nuværende forsøg er lavet ved at tage vævsprøver i mus. En af kilderne, Videnskab.dk har talt med, påpeger ligeledes, at der er brug for mere - og stærkere - data, før han er overbevist. Derfor lander Evidensbarometerpilen på rød.

Det skyldes, at Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Det typisk afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Men et peer reviewed studie kan også få en rød pil, hvis der er tale om meget tidlige og usikre resultater som her.

Laboratorieforsøg med dyr eller celler: Resultater fra forsøg med dyr og celler kan ikke uden videre overføres til menneskets verden. Dyre- og laboratorieforsøg egner sig bedst til at opstille hypoteser, som skal testes i andre typer forsøg, før man kan tale om evidens.

Læs mere i artiklen: Siger forsøg på mus overhovedet noget om mennesker?

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Mere: 

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er videnskabelig evidens?

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning (video på YouTube)

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver svag evidens

Læs mere

For hvert skridt, du tager, stikker det lidt i knæet. Du forsøger at løbe igennem smerten (dårlig idé), men den forsvinder ikke. Faktisk bliver smerten kun værre, jo længere tid du fortsætter med at belaste knæet.

Det kan være møghamrende irriterende at døje med en overbelastningsskade i senen, for eksempel et løberknæ. Og ikke nok med, at skaden er frustrerende, det er tilmed svært at sætte dato på, hvor lang tid en sene er om at hele.

Nu er et dansk forskerhold bogstaveligt talt gået på jagt i senevævet for at finde en løsning.

Og jagten finder sted helt nede på celleniveau, hvor forskerne ser på, hvordan cellerne sender beskeder til hinanden. Det kan potentielt give os en bedre forståelse af, hvordan man kan opsnappe sportsskader tidligere i processen; det vender vi tilbage til!

Forskerne har undersøgt cellernes 'post-system'

For at forstå den nye forskning skal vi lige forbi maskinrummet omkring senen. Muskler er bygget op af celler, som så samler sig i større bundter, der er omgivet af væv. De små celler i senevævet sidder fast og holdes adskilt af meget tæt bindevæv. Cellerne skal derfor bruge en budbringer for at sende meddelelser til hinanden. 

Netop dén mekanisme er forskerne nu på sporet af i forsøg med mus, og her skal du forestille dig et postsystem: 

Forskerne har nemlig fundet, at postbude i skikkelse af bittesmå balloner - også kaldet vesikler - kan gå fra celle til celle i senevævet og levere pakker med proteiner, der er med til at rydde op i senevævet efter en dag med aktiviteter og belastning på senen. 

Hvad er vesikler?

Forskerne er på sporet af et kommunikationssystem mellem celler og væv. Systemets sendebude kaldes extracellulære vesikler - forkortet EV. Extracellulære vesikler bærer information om deres ophavscellers tilstand, og kan påvirke andre celler som led i et respons på for eksempel sygdom i ophavscellen.

Ikke nok med, at forskerne kan spore et kommunikationssystem, det nye studie i Science Advances tyder også på, at de små bobler ser ud til at følge et 24-timers kropsur.

Når vi står op, leverer de bittesmå balloner én slags proteiner til cellerne; morgenmåltidet, om man vil. På andre tidspunkter af dagen leverer postbudene så andre proteiner, alt sammen med det formål at skabe en ligevægt i systemet, så senevævet holder sig sundt.

»Vi kan se, at vores 24-timers kropsur kan påvirke indholdet af vesikler. Så en celle kan fortælle en anden celle, hvad tid på dagen det er, og om det er tid til at lave RNA, som er tegningerne for proteiner, eller tid til at bygge den ekstracellulære matrix (ECM), som udgør langt størstedelen af volumen i bindevævet,« siger førsteforfatter Chloé Yeung, der er postdoc ved  Institute of Sports Medicine Copenhagen på Københavns Universitet. 

Slider på en lille del af vævet

Chloé Yeung har tidligere været en del af en forskergruppe, som i et studie i Nature Cell Biology fandt indikationer på, at senevævet har en såkaldt ligevægtstilstand - også kaldet homøostase - hvor lidt af senevævet omsættes i løbet af døgnet.

Helt konkret tyder resultaterne på, at omtrent 3-5 procent af proteinerne i senevævet bliver nedbrudt eller i hvert fald går lidt i stykker hver dag, når vi er aktive. De resterende 95 procent får lov at ligge, som de er, og skal klare belastningen.

Det er netop, hvis der ikke bliver ryddet op i de 3-5 procent, at senen kan blive overbelastet, lyder forskernes hypotese.

Du kan se senevævet som et mødelokale, der bliver griset til om dagen, forklarer professor Michael Kjær, som er seniorforfatter på det nye studie. 

»Om natten kommer rengøringsfolkene og sørger for, at der bliver ryddet op i de 3-5 procent af senevævet, der er nedbrudt i løbet af dagen, så kontoret - altså senevævet - er rent til morgendagens strabadser, hvor det så starter forfra,« forklarer Michael Kjær, der er professor og leder af institut for idrætsmedicin, afdeling for Ortopædkirurgi på Bispebjerg Hospital. 

»Chloé har vist i museforsøg, at de her små balloner sender proteiner mellem cellerne, og deres indhold er forskelligt i løbet af dagen. Og ikke alene bliver de her små balloner sendt afsted på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. De ser også ud til at indeholde et protein, der siger: Nu skal du høre: jeg pakker den her sweater klar til dig (proteinet). Så hvis du ikke får en sweater i løbet af døgnet, så er der nok noget galt med døgnrytmen i cellen,« fortsætter professoren, som er seniorforfatter på det nye studie.

Fra tidligere forskning ved man, at de små balloner – vesiklerne - indeholder proteiner. Men det er første gang, der er fundet indikationer på, at cellerne har en slags postvæsen, der sender bobler med specifikke molekyler, som er bundet op på døgnrytmen.

Ifølge molekylær- og døgnbiolog John S. O'Neill, der ikke har været en del af studiet, er det en interessant hypotese, det danske forskerhold undersøger. Han vurderer, at det er plausibelt, at de små bobler - extracellulære vesikler - leverer proteiner og følger en døgnrytme.  

»Men jeg har stadig brug for at se en del mere - og stærkere - data for at blive overbevist. Og jeg vil gerne se, at denne mekanisme udføres i en hel, levende organisme og har en eller anden form for biologisk funktion heri,« skriver John S. O'Neill, der leder en forskningsgruppe ved MRC Laboratory of Molecular Biology i Cambridge, i en mail til Videnskab.dk.  

Brug for mere forskning

Forskerne bag studiet gør ligeledes opmærksom på, at de ikke står med det endelige bevis, da størstedelen af de nuværende forsøg er lavet ved at tage vævsprøver i mus.

Bredt samarbejde

Forskerne fra Københavns Universitet har samarbejdet med DTU Proteomics Core for at få adgang til udstyret, som gør det muligt at studere processerne i senen.

For så at fastslå, om proteinmængderne faktisk kørte efter en døgnrytme, samarbejdede forskerne med en statistiker fra Lancaster University, der opsatte analysen.

Derfor skal man også være meget forsigtig med at overføre resultaterne direkte til mennesker.

En af grundene til, at forskerne er startet med at se på celler i mus, er, at det ikke er muligt at have forsøgspersoner rendende, som de konstant kan nappe vævsprøver fra.

Derudover vil det kræve, at man rekrutterer virkelig mange forsøgspersoner. Det er nemlig en utrolig krævende proces at studere cellerne i senevævet, forklarer Chloé Yeung.

  • For det første skal den såkaldte centrifugerings-proces gå stærkt. Det er en proces, hvor cellerne brydes itu og homogeniseres på en så skånsom måde, så de fleste af organellerne, som er større eller mindre celledele – for eksempel kerne, mitokondrier og kloroplaster – forbliver intakte.
  • For det andet skal det gøres døgnet rundt. Omtrent hver fjerde time skal forskerne tage en vævsprøve, hvilket i sig selv gør det omstændigt at opsætte et længerevarende forsøg på mennesker.

»Så der var en hel del overnatninger for mig på hospitalet,« indskyder Chloé Yeung med smil i stemmen.

Selvom forskerne har lavet forsøgene på mus, findes der forsøg i mindre skala i mennesker, hvor forskerne har set de samme processer. Derudover ved vi, at vores 24-timers kropsur er vigtigt for sundheden, påpeger Chloé Yeung. 

»I et tidligere studie har vi vist, at celler fra senevæv fra mennesker også sender de her små bobler, og det ser ud til, at de indeholder samme proteiner. Så det er sandsynligt, at de her bobler fungerer på samme måde i senerne i mennesker,« uddyber Chloé Yeung.

Håber at kunne opdage sportsskader tidligt

Hvis vi hopper tilbage til de irriterende overbelastningsskader, er det efterhånden velkendt, at man i starten af en overbelastningsskade vil opleve, at senen bliver tykkere, forklarer Michael Kjær. 

»Senen bliver øm, når man trykker på den, og det er, fordi den suger væske til sig. Det væske bliver suget ind, fordi der ligger alle mulige småstykker af proteiner, som er i stand til at suge væske til sig.«

Fremtidige forsøg

Michael Kjær vil gerne forske yderligere i netop døgnrytme, og han kan godt forestille at lave et forsøg, hvor man finder forsøgspersoner med et løberknæ.

Dertil skal man så finde folk, som har henholdsvis et arbejde i dagtimerne og nogle, som arbejder med skiftende vagter for at se, om de kommer sig langsommere.

På nuværende tidspunkt har han personer inde, hvor de tager sene biopsier fra knæene. Først fra det ene knæ om morgenen og fra det andet knæ på et andet tidspunkt på dagen.

Hvis døgnuret i senen bliver forstyrret, bliver der ikke ryddet ordentligt op i de 3-5 procent af proteinerne, som bliver brudt ned i løbet af dagen - tænk her på mødelokalet:

Når man så overbelaster en sene, der i forvejen er øm, for eksempel ved at løbe lange ture to dage i træk, er der ikke tid nok til, at rengøringsfolkene kan nå at rydde ordentligt op i mødelokalet om natten efter to dages intensiv fest i mødelokalet.

»Hele den ligevægt bliver forstyrret, hvis der ikke er tid til oprydningen, og der begynder at ligge mange ting, som kan suge væske til sig. Så begynder man at få forklaringen på overbelastningsskaderne,« uddyber Michael Kjær. 

»Det er den sammenhæng, resultaterne kan sættes ind i,« tilføjer Michael Kjær, der i flere år har forsket i senevæv.

Vil gerne måle på mængden af bobler

Forskerne har stadig svært ved at sige, hvad der præcis skaber den uorden. Det kan være, fordi flere processer i senevævet skal holdes separeret. Det kan også skyldes, at en proces skal være færdig, før en anden kan gå i gang.

»Hypotesen er, at når senen bliver overbelastet, kommer der enten flere af de her små bobler, eller også kommer der en stærkere suppe for at prøve at rydde op i det, som den fysiske aktivitet har slidt. Men hvis ikke det kan følge med, så går døgnrytmen og reparationen lidt fløjten,« siger Michael Kjær.

Netop mængden af små bobler er noget, som forskerne meget gerne vil måle på. Det kan nemlig være en af nøglerne til at forstå, hvornår man skal holde øje med overbelastningsskader, så man kan tage dem i opløbet. 

»Man kan sige, at det kan være et af termometrene, hvor man kan måle på de her beskeder mellem cellerne. Hvis det er muligt at finde en måde at måle på vesikler ude fra og se, at der virkelig er knald på de små bobler, så kan man potentielt tage overbelastningen i opløbet,« lyder det fra Michael Kjær.

Så langt er forskningen ikke endnu. Men Chloé Yeung forestiller sig en anden måde, man potentielt kan bruge forskningen på.

»Hvis vi kunne lave syntetiske bobler, der indeholder de her nøgleproteiner, og vi kan finde en måde at levere den til senen eller andet væv, så ville vi potentielt kunne synkronisere uret i menneskevæv udefra og tilføje en syntetisk boble, så uret går rigtigt igen.«

Det er stadig »lidt for hidsigt« at gå ud at sige, at det er afgørende med otte timers søvn for at komme sig over en seneskade. Men der er stærke indikationer på, at søvn og døgnrytme spiller en rolle i den sammenhæng, vurderer Michael Kjær.

Chloé Yeung giver da også et godt råd med på falderebet: Sørg for at passe din døgnrytme. Sov, når du skal, og sluk skærmene om natten!

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker