Derfor er førstehåndsindtrykket så vigtigt
Du har sikkert hørt det før: Førstehåndsindtrykket er vigtigt. Det er der en rigtig god grund til. Har du først givet et dårligt indtryk, så forventer andre, at det er sådan, du er som person.

Mange nye studerende kæmper lige nu for at gøre et godt indtryk på deres nye studiekammerater, undervisere og arbejdsgivere.

Du er måske selv en af dem? I så fald har du nok lagt mærke til, at det er umagen værd at pakke de helt dårlige vaner væk for en stund.

Har du opført dig helt tåbeligt første dag, kan du nemlig være nødt til at bide i det sure æble og erkende, at det indtryk, du har givet de andre, nok vil vare ved. Ifølge videoen fra TED-Ed i denne artikel er førstehåndsindtrykket faktisk afgørende for, hvad andre forventer af din opførsel.

Førstehåndsindtrykket er afgørende

Ud fra førstehåndsindtrykket prøver vi at forudsige, hvordan et andet menneske vil opføre sig i fremtidige situationer.

Vi er vant til god og hjælpsom opførsel fra mennesker omkring os og bider derfor mere mærke i opførsel, der ikke ligger inden for normerne. Én omgang dårlig opførsel vil for andre lede til en antagelse om, at det sker igen.

Var du ham, der svinede pigerne til første aften? Eller var du hende hystaden, der smed din drink i hovedet på sidemanden?

Når andre først har fået et indtryk af dig som person, er det svært at ændre på. (Foto: Shutterstock)

Så kan det godt være, at der skal meget til, før dine medstuderende begynder at få øjnene op for de kvaliteter, du ellers bærer rundt på.

Af flere omgange er adfærdsforskerne nemlig kommet frem til, at det første billede, vi danner af et andet menneske, både er det mest afgørende og det mest vedvarende - og vi lægger især mærke til umoralsk adfærd hos andre.

Hjernen skaber statistiske sammenhænge 

At det dårlige indtryk vægter højere end det gode er dog kun et udsnit af sandheden.

Faktisk bider vi bare mest mærke i spektakulære præstationer eller besynderlige måder at opføre sig på – og det gælder både meget positive og negative indtryk. Simpelthen fordi de afviger markant fra det, vi er vant til at se.

fMRI-skanninger af hjernen viser, at nye informationer om et andet menneske bliver behandlet i to dele af hjernen ved navn ventrolateral præfrontale cortex og superior temporal sulcus.

Disse dele sammenligner, hvor sjældent begivenheder eller bestemte måder at opføre sig på indtræffer – altså en slags statistisk sammenhæng. Falder andre menneskers adfærd uden for statistikken, lægger vi for alvor mærke til det, og så bliver indtrykket svært at ændre på senere hen.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.