De hvide tænder har en pris

Vores smil er en vigtig del af vores ydre fremtræden. Og både reklamemodeller på magasinernes glittede papir, samt mange skuespillere fra tv og film, har dem. Næsten unaturligt kridhvide tænder.

Ulla Pallesen er overtandlæge ved Odontologisk Institut, Københavns Universitet, og hun fortæller, at det ofte er computere og billedbehandlingsprogrammer som Photoshop der står bag skønhedsmodellernes hvide tænder på papiret. Og når det gælder Hollywood-stjernernes funklende hvide tænder, smiler de i virkeligheden ofte med påsatte plastik- eller porcelænskroner. Ingen af delene er permanente.

Tyggegummi og tandpasta giver ikke hvidere tænder

Medmindre der ligefrem sidder skidt uden på tænderne, kan hverken tyggegummi eller tandpasta gøre dem lysere. Det er fakta. Men når vi spiser og drikker, kan farvestoffer trænge ind i selve tandemaljen og gøre tænderne mørkere, og her kan kemisk blegning hos tandlægen hjælpe.

»Har patienten derimod naturligt lyse tænder, er det vanskeligt at blege,« fortæller Ulla Pallesen. »Blegningen slår de store farvede molekyler i tandemaljen i stykker, og har man lyse tænder, sidder der ikke særligt mange af disse molekyler i tænderne. Man kan kun blege tænder, hvis der er trængt farvestoffer ind i dem.«

Kemisk blegning ætser tænderne

Med andre ord, jo lysere tænder du allerede har, jo mindre kan den kemiske tandblegning gøre for dig. Og så er der bivirkningerne. To ud af tre, der får bleget tænderne, oplever forbigående smerter i form af isnende jag. Det sker, fordi brintoverilten i blegemidler trænger helt ind til tandens nerve og irriterer den.

»Desuden ætser brintoverilten tandoverfladen en lille smule,« fortsætter Ulla Pallesen.

»Det er meget lidt, og har man ikke ætset sin emalje med for mange sodavand og sure frugter, kan jeg godt forsvare at blege tænderne, hvis misfarvningen generer patienten.«

Men blegningen er ikke permanent. Med tiden kan tænderne blive misfarvede igen, og Ulla Pallesen påpeger, at man højst må blege sine tænder hvert andet eller tredje år.

»Folk må ikke blege deres tænder hver anden uge, eller hver gang de skal i byen og ønsker at se fine ud. Det kan tænderne ikke holde til. En blegning svarer ikke til den daglige tandbørstning, som plejer og beskytter tænderne. Blegning er kemiske stoffer, der trænger ind i tanden og påvirker emaljen.«

Kridhvide tænder er kunstige

»Hollywood-stjernernes kridhvide tænder skyldes ofte, at de har fået sat plastik eller porcelæn uden på deres egne tænder,« forklarer Ulla Pallesen.

»Er tænderne meget fine, helt lige og lysnende hvide, så er det ofte et tegn på, at det er keramik.« Vores egne tænder har forskellige farvenuancer, transparencer, opaciteter og reflekser, som får dem til at se levende og naturlige ud. Det ser man sjældent i porcelænstænder.

»De ligner ofte gammeldags protesetænder, og det er jo trist, når tandsundheden i dag har ført til, at vi er sluppet af med kunstige tænder,« fortsætter Ulla Pallesen.

»Det er nemt at se, når folk har fået lavet kunstigt, hvide tænder. På nogle klinikker kan man endda bestille et 'sexet tandsæt', eller et 'young tandsæt' eller et 'sporty tandsæt'. Det er helt overdrevent.«

De kunstige hvide tænder skal fornyes

Hverken plastikfacader eller porcelænskroner holder så godt, som man kunne ønske.

»Folk skal være klar over, at får de sat porcelænsfacader på, så hopper de med på en vogn, de er på resten af livet« fortæller Ulla Pallesen.

»Reparationer koster penge, og porcelænskronerne er ikke permanente. Når du første gang får porcelænsfacader på, holder de måske 5-10 år, så skal de skiftes ud. Og så bliver indgrebet i tanden større. Når først der bliver boret i tænderne, kan du ikke skifte mening og få dine egne tænder igen.«

Samtidig må tandlægerne ofte gemme overgangen mellem porcelæn og tand oppe under tandkødet. Og det er svært at holde rent.

»Det irriterer tandkødet med risiko for tandkødsbetændelse,« forklarer Ulla Pallesen.

Med alderen producerer vi mindre spyt, så der er mindre smørelse i munden. Ældre med kosmetiske porcelænskroner risikerer, at blive så tørre i munden, at overlæben sætter sig fast over tænderne og gør det svært at tale.

»Jeg har set det hos for eksempel Tina Turner og amerikanske nyhedsoplæsere på tv. De smiler hele tiden, og mange gange er det fordi læben ikke kan glide ned. Jeg plejer at sige, at de har fået lavet et tredje tandsæt med indbygget smil.«

Tandkosmetikere eller tandlæger?

Ulla Pallesen mener, at vi skal undgå amerikanske tilstande, hvor tandlægerne skaber behov og foreslår kosmetisk tandbehandling til patienter, der slet ikke har brug for den.

Hun er derfor med til at arrangere et symposium afholdt af Tandlægeforening i slutningen af oktober, der har æstetik, kvalitet og etik på dagsordenen. Deltagerne er både danske og udenlandske tandlæger, jurister, fremtidsforskere og medlemmer af Forbrugerrådet samt Sundhedsvæsnet.

»Hvor langt vi som tandlæger skal gå?,« spørger hun.

»Jeg mener, vi skal undgå, at tandlægerne ligefrem begynder at reklamerer for og sælger hvidere tænder - det overskrider virkelig min etiske grænse som tandlæge. Vi skal som tandlæger rådgive med tanke på et langt livsforløb. Den unge patient har måske her og nu nogle enorme behov for at se fin ud, men hvad udsætter vi så patienten for? Vi skal i den situation være med til at tage ansvaret for, at patienten ikke udsætter sig selv for noget, de senere fortryder. Vi skal være tændernes vogter,« siger hun.

Betydning i længden?

Det er nemt at se, når folk har fået lavet kunstigt, hvide tænder. På nogle klinikker kan man endda bestille et 'sexet tandsæt', eller et 'young tandsæt' eller et 'sporty tandsæt'. Det er helt overdrevent

Overtandlæge Ulla Pallesen

Det viser sig, at dem der er på vognen med kosmetiske operationer hele tiden vil have flere og flere. De tror, at lykken ligger for enden af kirurgens skalpel eller tandlægens porcelænskroner, hvor sangeren Michael Jackson nok er det mest synlige eksempel på, hvor galt det kan gå.

»Det skal vi være med til at dæmme op for,« siger Ulla Pallesen.

»Tandlægerne skal lære at tale patienterne fra unødvendige kosmetiske behandlinger og i stedet motivere til det, der er bedst for patienten nu og i det lange løb.«

Vi levere stadigt længere, og hvad er den langsigtede konsekvens af kosmetiske indgreb, implantater og behandlinger efterhånden som kroppen ældes? Når vi bliver gamle og ikke længere er selvhjulpne kan vi for eksempel ikke længere selv børste vores tænder rene. Sammen med den nedsatte spytsekretion betyder det, at for eksempel porcelænsfacader kan føre til flere huller, end hvis man havde sine egne, sunde tænder.

Oppe mod skønhedsindustrien

»De mange kosmetiske indgreb i ungdommen, kan være med til at gøre os mindre smukke i alderdommen,« siger Ulla Pallesen. Samtidig slår hun dog fast, at langt de fleste danske tandlæger giver korrekt rådgivning, og fortæller om mulighederne for tandblegning, hvad der rent faktisk kan gøres, og hvad konsekvenserne er.

»Jeg vil gerne være med til at skubbe lidt i den rigtige retning,« siger Ulla Pallesen.

»Jeg ved godt, at jeg er oppe imod den moderne skønhedsindustri, som kan være næsten umulig at kæmpe mod. Jeg har for eksempel inviteret en fremtidsforsker til symposiet, og han siger allerede, at kollegerne og jeg kan forsøge, hvis vi vil. Men løbet er kørt. Men det tror jeg nu ikke helt på. Når jeg underviser mine tandlægestuderende, fortæller jeg dem, at de skal have en etisk holdning til det at være tandlæge. Det vi gør, skal være godt for folks tænder.«

Artiklen er lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet