Forskere har længe gået ud fra, at skizofreni er arveligt, men de har bedømt risikoen ud fra gætterier på baggrund af mindre undersøgelser.
Nu har tre danske og en amerikansk forsker gennemgået data fra 2,7 millioner danskere. Resultatet er opsigtsvækkende: To ud af tre børn af skizofrene forældrepar bliver psykisk syge.
Analysen er blandt andet lavet af forskere fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.
Hver fjerde blev skizofren
Forskerne begyndte med udelukkende at undersøge risikoen for, at børnene fik skizofreni. Havde ingen af forældrene sygdommen, var risikoen under én procent. Var den ene forælder syg, steg risikoen til syv procent, men var begge forældre skizofrene, eksploderede den til 27 procent.
Så undersøgte de risikoen for, at børnene fik en hvilken som helst psykiatrisk lidelse som for eksempel en depression eller en bipolar lidelse (tidligere maniodepressiv sygdom). Nu steg tallet til 67,5 procent.
Resultaterne er netop blevet offentliggjort i Archives of General Psychiatry.
Genetik eller miljø?
Forskerne mener, at resultaterne bekræfter, at skizofreni er ekstremt arveligt. De kan dog ikke konkludere, om det er en biologisk arv, selvom tidligere familiestudier peger i den retning.
»Vi kan ikke bevise med undersøgelsen, at sygdommen er arvelig gennem generne, men vi ved fra tidligere studier, at enæggede tvillinger, som har en tvillingebror eller -søster med skizofreni, har større risiko end tveæggede, og at bortadopterede børn af skizofrene forældre også har en overhyppighed,« siger Preben Bo Mortensen, professor, dr.med., centerleder for Center for Registerforskning, Aarhus Universitet.
Han er ophavsmand til undersøgelsen sammen med Thomas Munk Laursen, Aksel Bertelsen og Irving Gottesman fra University of Minnesota.
\ Fakta
VIDSTE DU
Begrebet skizofreni opstod for 100 år siden, men har med sikkerhed været beskrevet siden middelalderen.
Den har med sandsynlighed været en sygdom, siden menneskeheden opstod. Flere dyreracer har adfærd mellem individerne, der kan tolkes som skizofren adfærd.
Kilde: Netpsych.dk
Forskerne er dog enige om, at en så stor overhyppighed ikke alene kan forklares ved genetik. Preben Bo Mortensen peger derfor på, at årsagen til skizofreni skal findes i et komplekst samspil mellem genetik og visse miljøfaktorer.
»Vi ved, at folk i byerne har større risiko, og at det samme gælder indvandrere – ligegyldigt om de kommer fra Sverige eller Pakistan. Derudover mener vi, at hvis moderen har haft en infektion under graviditeten, så stiger risikoen, og at der også er en sammenhæng mellem en høj alder hos faderen og sygdommen,« siger han.
Resultaterne er guld værd for rådgivning
Den nye undersøgelse er banebrydende ved at være én af verdens største statistiske analyser af forekomsten af skizofreni. Men selv med 2,7 millioner personer var kun 270 af dem børn af to skizofrene forældre.
»For det første er sygdommen forholdsvis sjælden, og for det andet er mange af patienterne alvorligt syge, så skizofrene mennesker får generelt færre børn end andre,« påpeger Preben Bo Mortensen.
Han mener, at resultaterne især er brugbare i rådgivningen af skizofrene forældre.
»Nu kan vi melde helt klart ud, hvad deres risiko er for at få et sygt barn. Det er en væsentlig forbedring i forhold til den rådgivning, vi kan tilbyde skizofrene par, der overvejer at få børn« siger han.
De fire forskere har fundet tallene ved at sammenkøre det danske CPR-register med registerdata over behandlinger på de psykiatriske afdelinger. På den måde har de kunnet spore psykiatriske familiemønstre.
Ud over skizofreni undersøgte de også børn af forældre med andre psykiatriske lidelser, men ingen havde samme høje risiko. Hos familier, hvor begge forældre i stedet havde bipolar lidelse, blev 44,2 procent af børnene psykisk syge.
I Danmark er omkring 16.000 mennesker i dag i behandling for skizofreni, og hvert år får cirka 500 stillet diagnosen.
\ Mere om skizofreni
Skizofreni er en sygdom i hjernen, der giver ændringer i tanker og adfærd. Sygdommen kan være præget af perioder, hvor man er ude af stand til at skelne mellem virkelighed og egne forestillinger. Sygdommen rammer begge køn lige hyppigt og begynder typisk i 15-30 års-alderen. Risikoen for at udvikle skizofreni er cirka en procent for befolkningen som helhed.
Sygdommen kan sætte ind snigende eller akut. Hvis skizofrenien udvikler sig snigende, trækker man sig mere og mere ind i sig selv. Man isolerer sig fra familie og venner. Den skizofrene kan også blive skødesløs med personlig hygiejne og miste interessen for uddannelse, job og almindelige gøremål.
Man kan få søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, såkaldt ambivalens og forandringer i følelseslivet. Stofmisbrug og en interesse for okkulte emner kan også være en del af billedet.
Hos flertallet vil der med tiden komme perioder præget af hallucinationer (syner, stemmer, lugte, smag eller berøring). Desuden vil der være vrangforestillinger, ofte bizarre eller forfølgelsesprægede, eller usammenhængende tale. Nogle vil have symptomer fra arme, ben og resten af kroppen, hvor de for eksempel stivner i underlige positioner. Sygdommen er meget belastende for den skizofrene og for familien, ikke mindst på grund af de medfølgende sociale problemer i forhold til uddannelse og job. Op mod 15 procent af yngre skizofrene begår selvmord.
Kilde: Netdoktor.dk