Har du nogensinde overvejet, hvad der sker i din hjerne under eksamen?
Du tænker så meget, at sveddråberne samler sig på panden, mens du forsøger at finde svaret på, hvordan du skal løse regnestykket. Din hjerne må jo være løbet tør for energi med alt det tænke-arbejde, så du snupper dig måske lige en bid chokolade. Din hjerne skal jo bruge mere energi, når du knokler under eksamen.
Tror du. Men der tager mange du - og mange af os andre - fejl.
»Hjælper det at spise slik, når jeg går til eksamen?« skriver Jonas Lykkegaard i en mail til Spørg Videnskaben.
Altså, skal hjernen have tilført ekstra energi, når vi virkelig skal præstere intellektuelt?
Hjernen omdirigerer blodforsyningen under eksamen
Svaret fra videnskaben er desværre et klart nej. Hjernen bruger ikke mere energi, når den arbejder med differential-regning, end når du spiller håndbold.
»Hjernen bruger den samme mængde energi, uanset hvad vi tænker på. Energistofskiftet i hjernen er konstant, undtagen når vi sover dybt - så falder det lidt,« forklarer overlæge og professor Martin Lauritzen fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi på Københavns Universitet.
»Energiforbruget er konstant, men så er der nogle nerveceller, som bruger mere energi end andre. Blodforsyningen bliver omdirigeret lidt, så der bliver ledt mere sukker og ilt til de aktive regioner og mindre til de øvrige regioner,« forklarer forskeren.
En femtedel af din blodgennemstrømning går gennem hjernen
Hjernen prioriterer altså hele tiden, hvor det er smart at sende energiforsyningen hen.
Men det samlede energiforbrug ændrer sig ufatteligt lidt, når vi grubler over svære ligninger, fortæller Gitte Moos Knudsen, som er professor og leder af Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet.
\ Fakta
Når du er til eksamen er det pandelapperne og hukommelsescenteret Hippocampus, som er mest aktivt i hjernen. Kilde: Gitte Moos Knudsen
»Der er studier, som viser, at det er forbløffende, hvor lidt ekstra energi vi bruger på at tænke meget.«
Hjernen har under alle omstændigheder et højt stofskifte, sammenlignet med de øvrige organer i kroppen. Faktisk strømmer 20 procent af dit blod igennem hjernen i hviletilstand. Blodet sender ilt og sukker til hjernecellerne, som hele tiden kommunikerer med hinanden ved at sende elektriske impulser ud. Det kræver meget energi.
Vanskelig matematik øger ikke energiforbruget
Professoren forklarer, at hjernen alligevel ikke bliver træt af at knokle på samme måde, som kroppen gør det.
»Det behøver ikke at kræve mere af hjernen, når et intellektuelt problem er vanskeligt at løse. Det er, når vi taler om fysisk arbejde, for eksempel at du skal løbe langt eller hurtigt, at du oplever det som energikrævende.«
»Så har man måske ikke energien til at blive ved. Men det er ikke derfor, hjernen stopper og ikke kan finde en løsning,« siger Gitte Moos Knudsen.
Sov og spis godt inden eksamen
Vores hjerner stopper derimod, hvis vi ikke har viden eller erfaring nok til at klare problemet. Ekstra energi fra en Marsbar eller en stang chokolade hjælper dig ikke til at løse opgaven. Slik kan give et faldende blodsukker et midlertidigt boost, men det bedste er at have stabilt blodsukker fra morgenstunden, siger Gitte Moos Knudsen.
»Det er en god idé at få sin nattesøvn, drikke godt med væske og så ikke sulte, men heller ikke proppe sig med mad eller slik, mens man sidder til eksamen. Og så skal man sørge for at få sig et solidt morgenmåltid for eksempel havregryn, som holder blodsukkeret stabilt igennem hele dagen,« siger professoren, som dog heller ikke mener, der er noget galt i at tage slik med til eksamensbordet, hvis det giver en tryghed.
Hun fremhæver til sidst den åbenlyse pointe, at den bedste måde at hjælpe sin hjerne igennem eksamen er at læse og øve sig, inden man skal ind og præstere.
Har du også et spørgsmål om hjernen, mariehøns, robotter eller noget helt fjerde, så send det til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk. Så har du chancen for at vinde en flot T-shirt.
