Forskning kan gøre os klogere på, hvordan vi begrænser bæltefikseringer, hvordan patienter med socialfobi kan hjælpes på nye måder, eller hvordan hjernen udvikler sig anderledes hos børn med autisme.
Hvis den psykiatriske behandling skal skride fremad og blive bedre, er forskning altafgørende.
Og for at kunne lave god forskning uden at dræne psykiatriens økonomi, er det nødvendigt at hente midler eksternt.
Det er netop Forskningssekretariatets nye chef Olaf Svenningsens vigtigste mission: At hjælpe psykiatriens forskere med at skaffe flere eksterne fondsmidler og sikre, at projekterne kører så gnidningsfrit som muligt.
»Jeg har følt på egen krop, hvordan det er at bruge en masse energi på hele tiden at søge midler, som man ofte ikke får. Som forsker skal du ikke være ekspert i at søge funding, det skal vi være i Forskningssekretariatet. Forskere skal forske, mens vi kan være eksperter i at finde midlerne til forskningen,« siger Olaf Svenningsen.
Olaf Svenningsen har gennem en 20 år lang karriere indenfor netop forskningsstøtte opnået en stor indsigt i forskningspolitik, fondenes fødekæder og de skrevne og uskrevne spilleregler i den forvirrende verden af offentlige og private fondsmidler.
Den indsigt vil han nu bruge til at udvide Forskningssekretariatets støttefunktion, blandt andet så flere forskere kan få hjælp og sparring på ansøgninger om eksterne forskningsmidler.
Fra forskning til forskningsstøtte
Olaf Svenningsen er oprindeligt uddannet geolog fra Lund Universitet. Hans ph.d.-afhandling fra 1993 handler om nationalparken Sarek, som ligger i det nordligste Sverige.
Her fandt han, at de høje fjelde oprindelig blev dannet for 610 millioner år siden ved vulkanisme, der svarer til det, der i dag sker i Det Røde Hav, hvor et nyt hav er ved at åbne sig.
Han fortsatte med flere forskerstillinger indenfor geologi og planlagde en karriere som forsker, men han oplevede stigende frustrationer over udfordringerne med at skaffe finansiering til forskningen.
Det var faktisk derfor, han i år 2000 søgte en stilling i den amerikanske fond National Science Foundation, hvor han fik til opgave at administrere et af deres programmer.
»Jeg tænkte, at jeg ville få en meget brugbar viden, om hvordan forskningsfinansiering fungerer, og den ville jeg bruge, når jeg skulle tilbage og forske,« fortæller han.
Forskningssekretariatet skal være som et Hollywood-produktionsteam
Jobbet gav ham rigtigt nok en kæmpe indsigt i fondsfødekæder og forskningspolitik, men han endte med at blive så bidt at det, at han gjorde karriere indenfor forskningsstøtte.
Særligt med fokus på at hjælpe forskere med at søge fondsmidler de rigtige steder.
»Jeg sad for nogle år siden på et fly på vej hjem fra Australien. Det er jo en virkelig lang tur, så jeg så en masse film og så også rulleteksterne. I rulleteksterne bliver alle, der har været involveret i filmen jo nævnt. Der kom jeg til at tænke på videnskabelige artikler - der bliver jo kun nævnt forskerne. Men i realiteten ligger der jo et helt Hollywood-produktionsteam bag en videnskabelig artikel. Eller det bør der ihvertfald,« siger han.
Hans vision er, at Forskningssekretariatet i højere grad kan blive det team.
Styrker forskningsstøtten og kommunikationen mellem forskere og samfundet
Med ansættelsen af Olaf Svenningsen som chefkonsulent og leder af Forskningssekretariatet har psykiatrien målrettet satset på at styrke forskningen ved at opruste den støtte, forskerne kan få til at søge fondsmidler.
Det sker som led i, at psykiatrien fremadrettet skal bruge en større del af sit driftsbudget på forskning: 3 procent årligt i 2030 mod omkring cirka 2 procent i dag.
»Men tre procent er jo slet ikke nok til at lave al den forskning, vi gerne vil. Så vi skal hente flere midler udefra,« siger Olaf Svenningsen.
Udover at sikre flere eksterne midler til forskningen har han også en vision om, at forskningen i psykiatrien i højere grad skal kommunikeres ud til helt almindelige mennesker. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt?
»For det første er det jo skatteborgernes penge, vi bruger på forskning. Så det er da fuldt rimeligt, at almindelige mennesker får et indblik i forskningen. Hvis der skal være opbakning til, at vi bruger penge på forskning og ikke kun behandling, er det også vigtigt, at forskningen kommunikeres ud,« påpeger han.
Samtidig er der ifølge Olaf Svenningsen undersøgelser, der viser, at forskere, som er gode til at kommunikere om deres forskning - særligt på sociale medier - får mere opmærksomhed og flere input til forskningen.
»Og mere opmærksomhed kan også føre til flere bevillinger,« siger Olaf Svenningsen.
Så på den måde, går det op i en højere enhed.
»At kunne kommunikere din forskning er i mine øjne en del af forskningen, som faktisk også kan gøre dig selv klogere. Når du skal forklare din forskning til nogen, som ikke kender til det, så er du nødt til at tænke det forfra. Du opdager måske nye ting, og kan faktisk selv få en større forståelse af det,« siger han.
\ Vil du vide mere?
Læs mere om den psykiatriske forskning i Psykiatrien i Region Syddanmarks årsrapport 2019.
Vil gerne i dialog med så mange som muligt
Olaf Svenningsen startede som leder af Forskningssekretariatet 21. oktober.
Han har tidligere opstartet og ledet Syddansk Forskerstøtte på SDU’s sundhedsvidenskabelige fakultet fra 2009-2018, så han kender universitetet og universitetshospitalet særdeles godt og også flere forskergrupper i psykiatrien.
»Hele mit liv har handlet om at lære, og her skal jeg også lære en masse nyt. Jeg vil meget gerne i dialog med så mange som muligt, som er berørt at forskning i psykiatrien. For at få deres syn på udfordringer og behov. Også gerne patienter,« siger Olaf Svenningsen.
\ Kilder
\ Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold
Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.
Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.
Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.
Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.
Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.
Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.
