Antidepressiv medicin giver alligevel ikke hul i hjertet hos nyfødte
Et stort skandinavisk studie viser, at antidepressiv medicin af typen SSRI formentlig ikke er årsag til alvorlige hjertemisdannelser hos nyfødte. Gravide skal dog stadig oplyses om den mulige risiko, mener psykiatriprofessor.

Selvom risikoen for hjertemisdannelser tilsyneladende ikke øges, hvis moren tager et SSRI-præparat, skal gravide stadig advares om risikoen. (Foto: Shutterstock)

Selvom risikoen for hjertemisdannelser tilsyneladende ikke øges, hvis moren tager et SSRI-præparat, skal gravide stadig advares om risikoen. (Foto: Shutterstock)

Gravide, som tager antidepressiv medicin af typen SSRI, behøver med stor sandsynlighed alligevel ikke være bekymrede for, om deres barn bliver født med en alvorlig hjertemisdannelse.

Et stort studie lavet på baggrund af registre fra de skandinaviske lande og Island viser nemlig, at SSRI-præparaterne i sig selv ikke øger risikoen for hjertemisdannelser som for eksempel hul i hjertet hos den nyfødte.

»Min bekymring har længe været, om vi underbehandler nogle kvinder med depression, fordi de er gravide. Så det er beroligende, at vi finder ud af det her. Jeg synes, det er betryggende,« siger overlæge, ph.d. på Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Mette Nørgaard.

Hun har været med til at lave det nye nordiske registerstudie, som viser, at den antidepressive medicin tilsyneladende ikke øger risikoen for disse alvorlige misdannelser i nævneværdig grad.

Resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift British Medical Journal.

Risikoen er øget ...

Tidligere studier har vist, at der var større risiko for hjertemisdannelser hos babyer, hvis mor havde taget et SSRI-præparat under graviditeten.

En af de mest almindelige misdannelser er hul i hjertet. Hvor skillevæggen mellem de to hjertekamre ikke er lukket. Så løber blodet ikke den rigtige vej gennem hjertet, når hjertet pumper.

Det nye studie er det mest omfattende, der er lavet, af sammenhængen mellem misdannelser hos spædbørn og antidepressiv medicin.

Forskerne har brugt registre fra Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island til at identificere kvinder, som har taget antidepressiv medicin, mens de var gravide.

Fakta

Tal
I 2013 var 300.000 danskere i behandling med et SSRI-præparat, viser tal fra Statens Seruminstitut. Størstedelen af medicinen udskrives af en praktiserende læge, og den bruges til behandling af både depression og angst.

Antallet af gravide, som er deprimerede og tager antidepressiv medicin er mere end fordoblet siden 1996.

I 1996 tog 0,3 procent af de gravide i Skandinavien antidepressiv medicin af typen SSRI. I 2010 var det steget til 2,2 procent. Og I dag vurderes det, at 3 procent af alle gravide kvinder i Europa tager et SSRI-præparat.

I alt 36.772 spædbørn havde været udsat for den antidepressive medicin, mens de lå i mors mave. Forskerne sammenlignede misdannelser hos disse babyer med 2.266.875 babyer, som ikke havde været udsat for medicinen.

»I denne sammenligning fandt vi en øget risiko på 17 procent for hul i hjertet hos de udsatte babyer. Men den lille øgede risiko kunne måske skyldes noget andet end medicinindtagelse. For eksempel kan depressionen i sig selv måske betyde, at moren har haft en dårligere livsstil under graviditeten,« fortæller Mette Nørgaard.

En øget risiko på 17 procent dækker over, at 3,1 procent af de ikke-udsatte børn havde hjertefejlen, mens 3,7 procent af de babyer, som var udsat for SSRI, blev født med hul i hjertet.

… men ikke når arv tælles med

På grund af mistanken om andre årsager end medicinen uddrog forskerne 895 mødre, som havde været gravide mindst to gange, men kun havde taget antidepressiv medicin under den ene graviditet.

I alt indgik 2.288 babyer fra registrene i denne søskendeanalyse.

»Hjertemisdannelse optrådte ligeligt fordelt i de to graviditeter. Det betyder, at det med stor sandsynlighed ikke er SSRI-præparaterne i sig selv, der øger risikoen, men måske noget andet hos den gravide eller hendes livsstil,« siger Mette Nørgaard.

Det kan for eksempel være en arvelig disponering hos kvinden, eller at hun lever mere usundt måske netop på grund af depressionen.

SSRI-præparaterne bliver relativt hurtigt udskilt fra kroppen. Indholdet af medicinen i kroppen halveres på få dage, når man stopper med den. Det betyder, at allerede efter en uge er stofferne stort set helt ude af kroppen.

Så årsagen til, at søskende også har flere hjertemisdannelser, kan altså ikke ligge i, at der måske har været rester af medicinen i den gravide kvindes krop, da hun blev gravid med lillebror eller lillesøster.

Deprimerede gravide kan nu være mindre bekymrede for at tage SSRI-præparater mod deres depression. (Foto: Shutterstock)

En del af de søskende, som er med i undersøgelsen, er desuden født, før kvinden begyndte at tage den antidepressive medicin.

Snedigt studie tager højde for arvelighed OG livsstil

Det er første gang, et studie om SSRI-præparater og misdannelser på den måde tager højde for arvelighed og livsstilsfaktorer.

Psykiatriprofessor på Københavns Universitet og Psykiatrisk Center Glostrup, Poul Videbech, kalder resultaterne for meget interessante.

»Det er et enormt interessant studie. Jeg synes, det er meget snedigt udtænkt. De viser jo, at der er en lidt forøget risiko ved brug af SSRI i første omgang. Og så er det er godt tænkt, at de sammenligner med søskende,« siger han.

Både Poul Videbech og Mette Nørgaard hæfter sig ved, at der tilsyneladende er en lille øget risiko for spædbarnsmisdanneler hos gravide, som har været eller er disponeret for depression.

»Den lidt øgede risiko hænger sandsynligvis sammen med nogle andre ting i familien eller hos disse kvinder end den antidepressive medicin,« siger Poul Videbech.

Han henviser til, at gravide som har depression ofte lever usundere end ikke-deprimerede gravide og i højere grad skipper undersøgelser hos læge og jordemoder.

Stadig nødvendigt at advare mod risikoen

Poul Videbech har været med til at skrive en vejledning om brug af antidepressiv medicin til gravide på promedicin.dk, som henvender sig til læger og farmaceuter.

Her advares netop om risikoen for hjertemisdannelser, hvis gravide tager et SSRI-præparat.

Fakta

Fakta om studiet
Forskerne har brugt registre fra de nordiske lande til at udvælge 36.772 børn, hvis mor indløste recept på antidepressiv medicin af typen SSRI eller Venlafaxine under graviditeten.

De har sammenlignet med 2.266.875 børn, hvis mor ikke indløste recept på antidepressiv medicin under graviditeten.

Risikoen for misdannelser generelt hos de 36.772 børn var øget med 13 procent.

Risikoen for hjertemisdannelser var øget med 15 procent, mens risikoen for hul i hjertet var øget med 17 procent. Vel at mærke når forskerne ikke sammenlignede med søskende født af samme mor.

På spørgsmålet om, hvorvidt den vejledning nu skal laves om, svarer Poul Videbech:

»Jeg synes, det nye resultat er meget beroligende. Jeg møder en del gravide, som selvfølgelig er bekymrede for deres ufødte barn, når de tager medicin. Nu er jeg mere tryg ved at sige, at risikoen er meget, meget lille. Jeg mener dog stadig, de skal advares om risikoen, fordi man aldrig vil kunne frikende et stof fuldstændigt, så vejledningen på promedicin.dk mener jeg ikke skal laves om foreløbigt.«

Fordoblet risiko for forhøjet tryk i lungekredsløb

Deprimerede gravide skal stadig tænke sig om og rådføre sig grundigt med lægen, hvis de er nødt til at spise antidepressiv medicin.

Et tidligere studie, som Mette Nørgaard også var med til at lave, viser nemlig, at risikoen for en anden potentielt alvorlig tilstand hos de nyfødte, øget tryk i lungekredsløbet, faktisk fordobles, når den gravide tager et SSRI-præparat.

»Hvis man tager SSRI-præparater sidst i graviditeten, er risikoen fordoblet, men fordi hyppigheden af forhøjet tryk i lungekredsløbet i forvejen er meget lav, er det stadig bedre at tage medicinen end at lade være,« siger Mette Nørgaard.

Studiet viste, at 1,2 ud af 1.000 nyfødte babyer fødes med denne tilstand.

For babyer, som har været udsat for den antidepressive medicin den sidste tid i maven, vil misdannelsen optræde hos 3 ud af 1.000.

Nyere studie tyder på lavere risiko

Et helt nyt studie fra juni måned 2015 fra Boston University tyder dog på, at risikoen 'kun' er øget med 28 procent. Resultaterne er publiceret i Journal of American Medical Association.

Ifølge det studie er risikoen for forhøjet tryk i lungekredsløbet lidt mere end 0,2 procent hos nyfødte, hvis mor ikke har taget et SSRI-præparat. Har moren taget den antidepressive medicin, er risikoen 0,3 procent.

Både Mette Nørgaard og Poul Videbech understreger, at hvis man er deprimeret og gravid, vil det være langt mere risikofyldt både for mor og barn, hvis moren ingen behandling får, sammenlignet med en meget lille øget risiko for misdannelser.

Fakta om SSRI-medicin

SSRI står for ’selective serotonin reuptake inhibitor’. Den type af antidepressiv medicin virker ved at påvirke kroppens optagelse af hormonet serotonin. Sådan at der hele tiden er mere serotonin i hjernen end uden medicinen.

SSRI-præparaterne har to mekanismer. De:

  • øger mængden af serotonin i synapserne i mellem hjernecellerne (det sted, hvor hjernecellerne sender beskeder til hinanden red.), hvilket har betydning for vores stemningsleje.
     
  • bedrer vores stresstolerance, fordi de øger følsomheden i det system, der mindsker kortisolmængden i kroppen. Kortisol er et af stresshormonerne.

SSRI-præparaterne hæmmer kroppens optag af serotonin, hvilket medfører, at man får et højere indhold af meddelelsesstoffet i hjernen.

Serotonin styrer kommunikationen mellem hjernecellerne og er dermed med til blandt andet at styre ens humør.

Når man trapper ud af et SSRI–præparat, skal hjernen vænne sig til et lavere serotoninindhold, hvilket kan give bivirkninger, der kan minde om den sygdom, man blev behandlet for – for eksempel depression.

KIlder: Poul Videbech, Statens Serum Institut, Depressionsforeningen.dk

Misdannelser hos spædbørn

Hul i hjertet
Misdannelsen 'hul i hjertet' dækker over, at væggen mellem de to hjertekamre ikke er lukket rigtigt.

Det betyder, at når hjertet pumper, så bliver ikke alt blodet presset ud af hjertet og rundt i kroppen, men noget af blodet vil blive presset tilbage i højre hjertekammer.

Noget af blodet løber simpelthen den forkerte vej. Det kan føre til forhøjet blodtryk i lungerne og i værste fald hjertesvigt. Tilstanden kan kræve operation, hvor hullet lukkes. Små huller behandles ikke.

Forhøjet tryk i lungekredsløbet
Forhøjet blodtryk i lungekredsløbet er en fejl i den normale ændring i lungekredsløbet, når barnet begynder at trække vejret, efter det er blevet født.

Det betyder, at blodet ikke iltes ordentligt og i svære tilfælde har barnet konstant lavt iltindhold i blodet. Tilstanden kan være livsfarlig, fordi vitale organer, for eksempel hjernen, ikke får nok ilt.

Kilder: Mette Nørgaard og Sundhedsguiden.dk

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk