Adrenalin er ikke det eneste stresshormon: Nyt studie viser, at knogler også sætter gang i akut stress
Hormon udskilt af knoglerne kan være drivkraften bag 'kæmp-eller-flygt'-respons ifølge ny forskning

Hormonet osteocalcin, der produceres i knoglerne, ser ud til at spille en hovedrolle i den akutte stressreaktion kaldet 'kæmp-eller-flygt'-respons. (Foto: Shutterstock)

Hormonet osteocalcin, der produceres i knoglerne, ser ud til at spille en hovedrolle i den akutte stressreaktion kaldet 'kæmp-eller-flygt'-respons. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Studiet indeholder både laboratorie-forsøg med mennesker, mus og rotter.

Det er små forsøgsgrupper (6-20), men professor Axel Kornerup Hansen, der forsker i dyremodeller ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet vurderer, at grupperne er store nok til at finde statistisk signifikans.

Han vurderer også at den lille størrelse på grupperne kan skyldes, at forskerne har rigtige mange små grupper og mange undersøgelser med i studiet.

Man kan i nogen grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Bankende hjerte, svedige håndflader og hurtige reflekser.

Uanset om vi skal undvige en bil i høj fart eller får et chok af en gyserfilm, så kender vi alle sammen til følelsen af pludselig stress, når noget truer os.

Populært sagt får vi en ‘kæmp-eller-flygt’-reaktion, hvor hjernen sætter gang i en kædereaktion, som blandt andet ender med, at binyrerne producerer stresshormonerne adrenalin, noradrenalin og kortisol.

Sådan lyder den traditionelle forklaring i hvert fald. Men nu tilføjer forskere bag et nyt studie med både mus og mennesker endnu et hormon til puljen - osteocalcin, der produceres i vores knogler. Hormonet frigives til blodet under stress og kan dermed være en forudsætning for vores stressreaktion, fortæller en af studiets forfattere.

»Vi viser, at adrenalin ikke er det udslagsgivende for at sætte gang i stressreaktionen. I vores forsøg havde mus uden evne til at producere adrenalin en normal stressreaktion, mens mus uden evne til at producere osteocalcin ikke udviste en stressreaktion. Det er meget sandsynligt, at det også gælder hos mennesker,« siger Gerard Karsenty til Videnskab.dk.

Han er medforfatter på studiet og professor i medicin og leder af Department of Genetics and Development ved Columbia University i New York, USA.

Forskerne udsatte desuden en mindre gruppe på 20 mennesker for stress ved at sætte dem til at holde en tale foran et publikum, og her viste blodprøver før og efter også, at niveauerne af hormonet osteocalcin steg i blodet. Dem vender vi tilbage til senere i artiklen.

Studiet er netop udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism.

Mus uden adrenalin reagerer normalt på stress

I det nye studie har forskere blandt andet udsat små grupper af mus for forskellige stressreaktioner. Nogle har fået et let elektrisk stød, mens andre har lugtet til urin fra et rovdyr - i dette tilfælde en ræv.

Få minutter efter steg musenes niveau af osteocalcin i blodet dramatisk, og efter 15 minutter var indholdet steget med 150 procent. Osteocalcin kommer fra knoglerne ud i blodårerne ved hjælp af såkaldte osteoblaster - en celletype, der danner knoglevæv.

I samme periode steg musenes stofskifte, iltoptagelse, puls og temperatur. Alle fysiologiske parametre som forbindes med en såkaldt akut stressreaktion.

Samtidig viser forskerne, at mus, der ikke har adrenalinkirtler, og som altså ikke er i stand til at producere adrenalin, også får en akut stressreaktion, mens mus, der hæmmes i deres produktion af osteocalcin, ikke gør.

»Der er to kriterier for, om der er tale om et stresshormon. For det første skal niveauet af hormonet stige i forbindelse med en stressende situation. For det andet skal det igangsætte en fysiologisk reaktion, som forbindes med stress. Begge kriterier bliver opfyldt af osteocalcin,« siger Gerard Karsenty.

LÆS OGSÅ: Derfor galopperer dit hjerte af sted

Et stof i ræve-urin kaldet TMT er en velkendt stress-fremkalder hos mus, og i studiet steg musenes indhold af osteocalcin i blodet da også, efter de lugtede til TMT. (Foto: Shutterstock)

Skal vores forståelse af stress og adrenalin skrives om?

Det nye studie rejser spørgsmålstegn ved, hvilken funktion adrenalin så har, når vi bliver stressede. 

Men ifølge Christian Gaden Jensen, der er psykolog og stressforsker på Institut for Psykologi og leder af Center for Psykisk Sundhedsfremme ved Københavns Universitet, skal vi ikke begynde at skrive lærebøgerne om.

»Studiet her betyder ikke, at adrenalin er ligegyldigt. Der skal flere studier til, før noget er endeligt bevist, men forskerne peger på, at hormonet osteocalcin kan være selve indgangsdøren til stressreaktionen. Og det er meget spændende,« siger Christian Gaden Jensen, der ikke har deltaget i studiet, men har læst det igennem for Videnskab.dk.

Gerard Karsenty er enig: »Det betyder ikke, at adrenalin ikke har nogen funktion, men blot at en normal stressfunktion godt kan finde sted uden adrenalin. Vi ved endnu ikke præcist, hvad adrenalins funktion er i den her situation,« siger han.

LÆS OGSÅ: Aaargh! Hvad sker der i hjernen, når vi bliver stressede?

Forskere: Meget sandsynligt, at det også gælder mennesker

De fleste forsøg i det nye studie er udført på mus, men forskerne har også udført forsøg på mennesker, og det tyder på, at osteocalcin spiller den samme rolle hos os.

En mindre gruppe på 20 mennesker mellem 41-58 år uden tidligere registreret alvorlig sygdom blev i studiet sat til at holde en 10 minutters tale for et publikum. Her fik de taget blodprøver før, lige efter og 30 minutter efter talen.

Her var niveauet af osteocalcin i blodet steget signifikant fra før talen til umiddelbart efter og nåede sit højeste i målingen 30 minutter efter.

»Det er meget realistisk, at det er den samme mekanisme, der gælder i mennesker og mus. Det er også blevet påvist før i studier med aber og mennesker, at niveauet af osteocalcin stiger i stressende situationer,« siger Gerard Karsenty.

Christian Gaden Jensen er enig i, at mekanismen sandsynligvis gælder generelt.

»Stressresponset rummer jo et fysiologisk mønster, der er flere millioner år gammelt. Samtidig er de mekanismer, der her tales om, på molekylært niveau, hvor mange af mekanismerne formentlig er de samme, hvad enten det er mennesker eller mus,,« siger han.

LÆS OGSÅ: Stresshormon dæmper højdeskræk

I studiet steg niveauet af osteocalcin i blodet lige så meget, hos mennesker der skulle holde en tale, som hos mus, der fik et elektrisk stød. (Foto: Shutterstock)

Forsker i dyremodeller: Fint studie med rigtig mange undersøgelser

Axel Kornerup Hansen, der er professor på Institut for Veterinær- og Husdyrsvidenskab forsker specifikt i dyremodeller, og han vurderer, at studiet er fint gennemført.

»Det er et rigtig fint setup, og de konkluderer også fint, at den her mekanisme også er gældende for mennesker,« siger han.

Axel Kornerup Hansen har ikke været en del af studiet, men har læst det igennem for Videnskab.dk, og han har kun lidt kritik.

»Det er lidt rodet at læse. Det var faktisk svært at finde frem til, at de havde lavet forsøg med mennesker, men det har de. Derudover er grupperne små, men de har også rigtig mange undersøgelser med. Hvis de havde færre undersøgelser, havde de måske kunne bruge større grupper,« siger han.

LÆS OGSÅ: Stressfrie celler er vejen frem

Skelettet gør os i stand til at flygte og slås

Forskerne bag studiet fik idéen til at forske i skelettets påvirkning af stress, fordi de undrede sig over, hvorfor vi overhovedet har udviklet et skelet.

Der findes masser af dyr, som klarer sig fint uden et skelet af knogler. Især hvis man kigger tilbage i tiden. De kaldes hvirvelløse dyr og de nulevende omfatter blandt andet leddyr såsom insekter, edderkopper og krebsdyr.

Ifølge Gerard Karsenty og hans kolleger kunne skelettet muligvis have udviklet sig for at beskytte og hjælpe dyr med at kunne slippe væk fra farer i naturen.

Hvis du tænker nærmere over det, så er knogler da også beskyttende af natur. Dine indre organer er omgivet af et gitter af ribben, og dit måske vigtigste organ, hjernen, er indkapslet i et kranium. 

»Derfor begyndte vi at kigge mere detaljeret på, hvordan knoglevævet er forbundet til nervesystemet og hjernen. Vores mål er i sidste ende at finde ud af, om der gemmer sig behandlingsmæssige muligheder i det samspil, og det her er første skridt,« siger Gerard Karsenty.

LÆS OGSÅ: Dine knogler vil hellere have hakkekød end tykstegsfileter

Ifølge Gerard Karsenty bliver det ofte overset, at skelettet er et såkaldt endokrint organ, hvilket vil sige, at det sender beskeder til andre organer gennem hormoner. Her ses celler i benmarv hos et menneske. (Foto: Shutterstock.)

Forskere: Vi bør tænke mere på knoglerne som et aktivt organ

Ifølge Gerard Karsenty er det ikke første gang, at forskere viser, at osteocalcin stiger under stress, men det er nyt, at hormonet igangsætter reaktionen.

Samtidig mener han også, at skelettet bliver overset som et aktivt organ, men blot bliver set som et ‘stillads’ i vores kroppe.

»Knoglevævet er et meget vigtigt organ. Osteocalcin regulerer for eksempel ikke bare stressreaktioner, men spiller også en rolle i hukommelse, energi og mænds fertilitet,« siger han.

Christian Gaden Jensen er enig i, at skelettet er et overset organ.

»Det er utroligt spændende, og jeg må da indrømme, at selvom der er lavet studier af osteocalcin før, så er det en helt ny vinkel for mig, at det forbindes med stress.. Vores knoglers tilstand er i forvejen relateret meget til vores overordnede sundhed, så det er meget spændende at studere den forbindelse nærmere,« slutter han.

LÆS OGSÅ: Aldrig før kortlagt: Det strømmer med blod i knoglers yderste lag

LÆS OGSÅ: Humlet øl er godt for knoglerne

LÆS OGSÅ: Derfor giver calcium stærke knogler

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.