Forsker: Alexander den Store blev dræbt af giftig vin
14 januar 2014

KORT NYT FRA UDLANDET:

En new zealandsk forsker har måske løst det 2.000 år gamle mysterium om, hvad der dræbte Alexander den Store, skriver avisen The New Zealand Herald.

Toksikologen Dr. Leo Schep mener ifølge avisen, at synderen kan være giftig vin fremstillet af en plante med et uskadeligt udseende.

Klassiske forskere har været dybt splittede i spørgsmålet om, hvad der dræbte den makedonske leder, som erobrede store landområder og opbyggede et kæmpe imperium før sin død i år 323 før Kristi Fødsel.

Alexander den Store døde som 32-årig, og ifølge The New Zealand Herald peger nogle kilder på, at han døde af naturlige årsager, mens andre antyder, at han blev dræbt af en sammensværgelse mellem medlemmer af hans inderkreds, som forgiftede ham ved en fest.

Dr. Leo Schep mener ifølge The New Zealand Herald, at nogle af de tidligere teorier om, at Alexander den Store skulle være blevet dræbt af eksempelvis arsenik eller stryknin er »komiske.«

I en undersøgelse i det medicinske tidsskrift Clinical Toxicology finder han derimod, at det mest plausible er, at den store hærleder blev dræbt af planten Hvid Foldblad (Veratrum album).

Hvid foldblad kan ifølge New Zealand Herald laves om til en giftig vin, og planten var kendt bland de gamle grækere som et naturlægemiddel.

Alexander den Store døde ifølge New Zealand Herald efter 12 pinefulde dage, og Dr. Leo Schep påpeger, at planten meget vel kan have været skyld i dette, mens andre foreslåede giftstoffer - herunder Skarntyde, erantis, malurt, bulmeurt og efteråret krokus – sandsynligvis ville have ham langt hurtigere, skriver The New Zealand Herald.

Amerikanske forskere hævdede i 2010, at deres undersøgelser pegede på, at Alexander den Store var blevet forgiftet af en bakterie fra floden Styx.

Læs også:

Bakterie dræbte Alexander den Store

Derfor dør musikstjerner som 27-årige

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
lb

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.