Dansk forskning: Derfor ser nogle mennesker bogstaver som farver
28 oktober 2015

KORT NYT FRA DANMARK:

Det anslås, at 1 ud af hver 21. dansker oplever verden anderledes end os andre. For dem er bogstaver, tal eller ugedage forbundet med en farve. Det vil sige, at de ikke blot ser et bogstav, når de ser et ”A”, men også en bestemt farve.

Eller også oplever de en tæt sammenhæng mellem en smag og en geometrisk form, så en kylling for eksempel kan smage spids. Nu nærmer forskere på Aalborg Universitet sig en forklaring på, hvad der sker. Det skriver de i en pressemeddelelse.

»I et helt nyt studie er det lykkedes os at isolere de specifikke elementer, der påvirkes hos folk med farve-bogstav synæstesi. På den baggrund kan vi se, at synæstesi påvirker processeringen meget tidligt i sanseprocessen. Det betyder, at synæstesi har en tydelig perceptuel komponent og må være anderledes, end når vi har en association af farven rød til ordet brandbil. Samtidig kan vi se, at synæstetikere processerer både mere information og information hurtigere, hvis den præsenteres i farver, der stemmer overens med deres synæsti,« forklarer adjunkt Thomas Alrik Sørensen fra Institut for Kommunikation på AAU, som er en af de tre forfattere på et nyt studie publiceret i journalen PLoS ONE, hvor også Aarhus Universitet og Københavns Universitet står bag.

I studiet blev to grupper af forsøgspersoner vist bogstaver i meget korte glimt (mellem 10-150 millisekunder), hvorefter de skulle rapportere, hvilke bogstaver de så. På skærmen var der også tal, som deltagerne blev bedt om at ignorere.

I forskellige forsøg var bogstaverne enten farvede i den farve, som synæstetikerne havde fortalt, de associerede farven med, eller bevidst ændret til andre farver.

Synæstetikerne var hurtigere til at gætte bogstaverne, når farverne passede, mens der hos kontrolgruppen ikke var nogen forskel.

»Det er vigtigt, fordi vi her demonstrerer, at det er specifikke dele af opmærksomheden, der påvirkes hos deltagere med synæstesi, samtidigt med at andre komponenter ikke ændres. Vi kan bl.a. se, at effekten ikke relateres synderligt til evnen at skelne mellem relevante og ikke-relevante objekter, mens farver indkodes hurtigere, hvis de passer med den association, synæstetikkeren har. Et mønster, som kunne stemme overens med en højere interaktion mellem perception og langtidshukommelsen,« siger Thomas Alrik Sørensen i pressemeddelelsen.

Forskningen kan måske tyde på, at synæstesi kan være tillært.

» På baggrund af vores studie af synæstetikere er det vores teori, at det første, vi gør, når vi får sanseindtryk, er at matche det op mod en repræsentation i langtidshukommelsen. Det betyder, at den måde, vi tidligere har interageret med verden på, og de tidligere erfaringer, vi har gjort, spiller en større rolle for, hvordan vi oplever verden i dag, end vi tidligere har troet. I forhold til synæsti styrker det derfor vores opfattelse af, at det kan indeholde en stor tillært komponent,« understreger Thomas Alrik Sørensen.

Læs også:

Vores sanser snyder os til at se i mørke

Det betaler sig at smage ord og høre farver

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.