1.000 års tilbageblik på havniveauet
Kilde: 
21 oktober 2011

Dansk forskerhold bruger ny metoder til at kigge på havniveauet omkring Danmark 1.000 år tilbage i tiden. Undersøgelserne skal bruges til at forudsige kommende vandstandsstigninger. Det skriver Ingeniøren.

Når IPPC's benytter satellit-teknologi og vandstandsmålinger fra 1800- og 1900-tallet til at forudse, at vandstanden stiger med én meter, er det alt for kortsynet.

Det mener statsgeolog ved Geus Jens Morten Hansen og kystmorfologerne Troels Aagaard og Merete Binderup, og derfor har de istedet for kigget 1.000 år tilbage i tiden.

På grundlag af de mange velbevarede strandlinjer, der findes på Læsøs vidtstrakte strandenge, har forskerne rekonstrueret en havniveau-kurve. Herudfra har de udarbejdet et detaljeret kort over, hvor meget landet stiger, og en kurve over havniveauets stigning gennem de seneste 900 år.

»Det er mig bekendt ikke lykkedes andre steder i verden at rekonstruere en havniveaukurve for de seneste knap 1.000 år på grundlag af så mange punkter,« siger han til Ingeniøren.

Resultatet giver et noget mere optimistisk syn på fremtidens vandstandsstigninger.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.