Nyt dansk studie giver overraskende viden om ulveangreb
Når ulve angriber får, handler det sjældent om ulvenes smag for fårekød. Oftest er det et spørgsmål om landskabets sammensætning - og hvor nemme fårene er at få fat på.
Ulv_Får_ulveangreb_angreb_skadedyr_ulvehegn_problemulv_problemdyr_EU

Ulve angriber først og fremmest husdyr, hvis de er nemt tilgængelige, og ikke fordi nogle ulve slår sig på husdyr som primært bytte. (Foto: Martin Mayer)

Ulve angriber først og fremmest husdyr, hvis de er nemt tilgængelige, og ikke fordi nogle ulve slår sig på husdyr som primært bytte. (Foto: Martin Mayer)

Ulves tilbøjelighed til at angribe får er så velkendt, at det har indgået i talemåder i tusindvis af år. Tænk blot på et udtryk som »en ulv i fåreklæder«, som stammer helt tilbage fra Matthæus-evangeliet. 

Ulves hang til husdyr var også hovedårsagen til, at ulve blev udryddet i det meste af Europa i det 19. og 20. århundrede. 

Efter at ulve er blevet totalfredet i store dele af Europa, breder de sig nu igen til områder, hvor de har været væk i flere hundrede år. Og med ulvene følger angreb på husdyr

Ofte dræbes eller lemlæstes flere dyr ved samme angreb. Det skaber vrede og frustration for de berørte husdyrejere og i befolkningen som helhed. Hvis ulve og mennesker skal leve sammen, er det derfor vigtigt med redskaber, som kan forebygge husdyrangreb – og endnu mere grundlæggende, at forstå baggrunden for, at de opstår. 

Vores studie, som netop er blevet publiceret, viser, at jyske ulve slår sig ned i områder med meget skov og hede, men oftest angriber får i landbrugslandskaber, hvor de er på gennemrejse. »Problemulve« holdt således næsten op med at angribe får, efter at de forlod områder med mange får. 

Landskabets sammensætning og tilgængeligheden af får har altså mere at sige for, hvor ofte ulve dræber får, end individuelle forskelle hos ulvene. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

DNA-spor sladrer om ulvenes bevægelser 

På samme måde som man bruger DNA-spor i kriminalsager, kan man spore ulve ved hjælp af deres DNA-profiler. 

Vi har konkret undersøgt, om ulve opsøger områder med mange får, og hvad der forklarer, hvor ofte de angriber får, ved at spore ulvene og deres angreb på husdyr.   

Dermed har vi været i stand til at adskille, hvor meget af variationen i ulves angreb på husdyr, der skyldes omstændigheder, og hvor meget der er individuelt betinget. 

DNA-sporene indsamles fra ekskrementer, hår, urin og spyt, som ulvene efterlader. Når der opstår en mistanke om, at husdyr er blevet angrebet af ulve, tager man også DNA-prøver fra bidmærker. 

Alle DNA-fund rapporteres til en fælles database for den centraleuropæiske ulvebestand. På den måde kan man rekonstruere de enkelte ulves vandringsveje, herunder hvor og hvor ofte de har angrebet husdyr.

Få steder bliver ulve registreret hyppigere end på den jyske halvø, som geografisk set strækker sig helt ned til Hamborg. I Slesvig-Holsten er DNA-prøver fra husdyrangreb den hyppigste årsag til fund, mens de fleste DNA-fund i Danmark stammer fra ekskrementer, som indsamles af frivillige fra Ulveatlas.dk

Ulve slår sig ned ved skov og hede

Unge ulve forlader normalt deres fødested i 1-årsalderes for at søge efter et egnet sted, hvor de kan etablere revir (territorie, red.) og yngle. Inden ulve bliver stationære, strejfer de over store afstande. 

Da de fleste jyske ulve er konstateret i både Danmark og Slesvig-Holsten, kan vi sammenligne, hvor ofte de enkelte individer angriber får i forskellige landskabstyper. Vi kan også sammenligne, hvor ofte de angriber husdyr, mens de er henholdsvis strejfende ulve og revirhævdende. 

Når ulve etablerer revir, vælger de områder med meget skov og hede. Det viser, at ulve bliver tiltrukket af områder med flest mulige naturlige byttedyr såsom hjortevildt – men ikke husdyr. 

Forekomsten af strejfende ulve er mere uforudsigelig, fordi de ofte vandrer gennem tætbefolkede områder, hvor de kun opholder sig i kort tid, men let kan observeres. 

Modsat stationære ulve bliver strejfende ulve oftere registreret i områder med mange får. Det skyldes givetvis, at strejfende ulve i Slesvig-Holsten primært registreres ved hjælp af nedlagte husdyr. 

Landskabet afgør, hvor ofte ulve angriber får

Et kig på kortet herunder afslører, at de geografiske fordelinger af stationære ulve og får er temmelig forskellige. 

Den største tæthed af får finder vi i marskegnene ved Vadehavet, især i Slesvig-Holsten. Her er der meget lidt skov. Selv om strejfende ulve hyppigt passerer igennem dette område, opholder de sig som regel kun i kort tid hér, før de vandrer videre. 

ulve_problemdyr_danmark_ulvekonflikt_skadedyr_biodiversitet_ulvestudie

De største koncentrationer af får på den Jyske halvø sammenholdt med forekomst af ulve med kendt identitet 2017-2021. (Figur: Martin Mayer)

Den samlede ulveaktivitet bliver målt på, hvor mange døgn ulvene opholder sig et sted. Hovedparten af den samlede ulveaktivitet (88 procent) kan lokaliseres til den danske del af halvøen, hvor der er mest skov og hede. Alligevel bliver der registreret langt flere angreb i Slesvig-Holsten end i Danmark. 

Ulve angriber således får 27 gange oftere i Slesvig-Holsten end herhjemme. 

Strejfende ulve angriber oftere får end stationære ulve. Disse absolutte forskelle forsvinder dog, hvis man korrigerer for, hvor i landskabet ulvene befinder sig. Strejfende ulve ser derfor ud til oftere at tage får end revirhævdende ulve, fordi de oftere optræder i landskaber, hvor risikoen for, at de angriber, er højere. 

Vores undersøgelse viser altså, at ulve primært går efter får som byttedyr, fordi de tilfældigvis befinder sig i et landskab, hvor der er mange får og meget få naturlige byttedyr.  

Marsklandet ud mod vadehavet med mindre end tre procent skovdække er et eksempel på dette. Her er ulve på vandring nødt til at krydse over store åbne græsningsområder med får overalt. I områder med mere skov og hede vil ulvene så vidt som muligt færdes dér og derfor sjældnere støde på husdyr.

Problemulve har ikke afvigende adfærd

Af de mere end 30 ulve, som indgik i analysen, angreb de allerfleste husdyr en eller flere gange. Antallet af angreb var dog meget skævt fordelt. 

Tre individer, som alle var født i Danmark i 2017, stod for næsten halvdelen af alle angreb. 

Den »værste« af disse (GW924m) blev erklæret som problemulv af delstatsmyndighederne i Slesvig-Holsten, efter at den havde angrebet får næsten hver uge gennem 10 måneder. 

De ulve, som stod bag flest angreb, havde dog det tilfælles, at de alle opholdt sig i Slesvig-Holsten gennem meget længere tid end de fleste andre ulve - muligvis fordi deres videre vandring blev bremset af Elbmundingen og byområderne omkring Hamborg. 

Hvis man tager højde for landskabet, hvor de befandt sig, er det kun én af disse ulve – den føromtalte GW924m, som angreb får signifikant oftere end ulve-gennemsnittet. Afvigelsen er dog ikke så stor, at man kunne betegne ulven som en markant afviger i forhold til de øvrige ulve.

Et andet eksempel er en ulv, som siden 2017 har været stedfast nord for Limfjorden (GW781m). Under sin vandring op igennem Slesvig-Holsten angreb den får adskillige gange, og den blev på sociale medier derfor døbt »husdyrdræberen«. 

I de fire år, som er gået efter ulven krydsede Limfjorden, er dens DNA blevet fundet på husdyr én gang. Statistisk set ligger denne ulv nu signifikant under gennemsnittet for husdyrangreb, når der korrigeres for landskab.

Ulves angreb på husdyr skyldes derfor først og fremmest hvor de befinder sig, mere end det er et udtryk for individuel specialisering.

Hvad er en problemulv? 


Ofte står den samme ulv bag gentagne angreb. Disse dyr bliver hurtigt døbt »problemulve« i medierne, ofte fulgt af krav om, at de skal skydes.

Problem-individer kan imidlertid have to årsager.

Den ene mulighed er, at det er dyr med en afvigende adfærd, som gør dem ekstra besværlige i forhold til artsfæller. Det kan være dyr, der systematisk opsøger skraldespande, eller som har lært at forcere hegn, som normalt holder rovdyr ude.

Den anden type er dyr med helt normal adfærd, som på grund af omstændighederne volder problemer. En muldvarp i græsplænen eller en ræv, som går ind i en hønsegård med åben låge, hører til denne type problemdyr.

Regulering af problemdyr med normal adfærd, som blot befinder sig på et forkert sted på forkert tidspunkt, har karakter af generel bestandsregulering - altså at holde antallet af ulve nede.

Det er ifølge EU's lovgivning ikke tilladt i Danmark og Tyskland.

Derfor er det væsentligt at få klarlagt om ulve, som ofte angriber får, rent faktisk udviser afvigende adfærd eller blot befinder sig under nogle omstændigheder, som resulterer i hyppige husdyrangreb.

Ulvesikrede hegn forebygger angreb 

I de områder, hvor der er blevet oprettet ulvezoner, faldt antallet af husdyrangreb per ulv per dag efterfølgende til en femtedel. 

Det skyldes formentlig bedre sikring af husdyr, ikke mindst i form af ulvesikrede hegn, som der gives tilskud til i ulvezoner. Det indebærer, at man forhøjer eksisterende hegn til mindst 110 centimeter og elektrificerer det.

Selv om ulvesikrede hegn er dyrere end normale hegn, er det stadigt økonomisk overkommeligt i de områder, hvor ulve etablerer revirer og yngler. Det skyldes, at stationære ulve færdes over et relativt begrænset område, og at der ofte ikke er særlig mange får i disse områder.

Ulvesikrede hegn er en forholdsmæssigt dyr løsning i de områder, hvor der er mange får, og hvor ulve kun kommer tilfældigt forbi, som det for eksempel er tilfældet i det vestlige Slesvig-Holsten. 

Da antallet af strejfende ulve i Slesvig-Holsten stiger i takt med, at den centraleuropæiske ulvebestand vokser, kan en øget investering i forebyggelse dog også være fornuftig her. 

Ser man på de tiltag, der allerede er foretaget, ser det ud til at virke. Trods rekordmange strejfende ulve i Slesvig-Holsten i 2021 var antallet af husdyrangreb lavere end de foregående år. 

Som ulvebestanden vokser, kan ulvehegn og ikke mindst en bedre forståelse af ulvenes adfærd således hjælpe os til at forebygge husdyrangreb – og måske endda skabe større tryghed for dem, der bor i de områder, hvor ulvene slår sig ned eller strejfer igennem.

 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk