Vi er langt fra så hæderlige, som vi selv tror
Vores tilbøjelighed til at snyde er ofte blevet dokumenteret gennem videnskabelige studier. Alligevel betragter os selv som hæderlige og retskafne medborgere. Her forklarer to amerikanske forskere, hvordan det hænger sammen.
etik uetisk hukommelse amnesi forglemmelse selvopfattelse hæderlighed ærlighed erindring snyd bedragselv refleksion

Mennesker handler igen og igen uhæderligt, fordi erindringen om de uhæderlige handlinger bliver korrumperet over tid; vi glemmer det simpelthen. (Foto: Shutterstock)

Mennesker handler igen og igen uhæderligt, fordi erindringen om de uhæderlige handlinger bliver korrumperet over tid; vi glemmer det simpelthen. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

»Hvem, tror du, har en største chance for at komme i Himlen?«

Det spørgsmål stillede en US News and World Report-spørgeundersøgelse 1.000 amerikanere i 1997.

Ifølge respondenterne havde den daværende præsident Bill Clinton 52 procent chance, basketballstjernen Michael Jordan 65 procent chance og Moder Teresa 79 procent chance for at komme i Himlen, når de døde.

Gæt, hvem der havde en endnu større chance end selv Moder Teresa.

Det var skam spørgeundersøgelsens deltagere, der med 87 procent røg lige ind på førstepladsen.

Størstedelen af de adspurgte mente tilsyneladende, at de stod en bedre chance end selveste Moder Teresa for at komme i Himlen.

etik uetisk hukommelse amnesi forglemmelse selvopfattelse hæderlighed ærlighed erindring snyd bedragselv refleksion

Moder Teresa er indbegrebet af godhed, medmenneskelighed og selvopofrelse. Hun modtog Nobels Fredspris i 1979 og saligkåredes i 2003 af pave Johannes Paul 2. I 2016 blev hun helgenkåret af pave Frans. Alligevel mente forsøgsdeltagerne, at de har en bedre chance for at komme i Himlen end hende. (Foto: Wikimedia)

Som resultaterne af denne spørgeundersøgelse indikerer, har de fleste af os en stærk trang til at se os selv i et meget positivt lys; især når det gælder ærlighed. 

Optimistisk billede af egen hæderlighed

Som mennesker bekymrer vi os meget om at være moralske.

Psykologiforskning om moral viser, at vi har et mildest talt optimistisk billede af vores egen evne til at overholde forskellige etiske standarder. 

Vi mener, at vi er mere moralske end andre, at vi vil opføre sig mere etisk korrekt end andre, og at andre menneskers moralske overtrædelser er langt værre end vores egne.

Vi er forskere, der blandt andet studerer, hvorfor mennesker, der tænker og bekymrer sig meget om moral, alligevel opfører sig uhæderligt, og vi besluttede os for at afdække, hvorfor det er sådan.

Vi glemmer de uhæderlige handlinger

Et af hovedfundene i vores forskning er, at mennesker gentagne gange handler uhæderligt eller udviser uetisk adfærd, fordi erindringen om deres uhæderlige handlinger bliver korrumperet over tid.

Vores forskning viser faktisk, at vi er mere tilbøjelige til at glemme detaljerne omkring vores egne uetiske og uhæderlige handlinger i forhold til andre hændelser – heriblandt neutrale, negative eller positive hændelser og andre menneskers uetiske handlinger.

Dette fænomen – eller denne tilbøjelighed – kalder vi 'uetisk amnesi': En forglemmelse eller et hukommelsestab, der over tid 'udvisker' detaljerne omkring vores forgange uetiske adfærd, fordi den uhæderlige eller uetiske adfærd over tid producerer reelle hukommelsesændringer.

Vores trang til at opføre os etisk korrekt og til at anse os selv som værende moralske er en stærk motivation for at glemme vores ugerninger.

Den 'uetiske amnesi' hjælper os med at håndtere det psykologiske ubehag og de bekymringer, vi oplever, når vi opfører os uhæderligt eller uetisk.

Dette ubehag er blevet dokumenteret i tidligere studier; heriblandt vores egen forskning.

etik uetisk hukommelse amnesi forglemmelse selvopfattelse hæderlighed ærlighed erindring snyd bedragselv refleksion

'Uetisk amnesi' gør os i stand til at se os selv i spejlet, selvom vi pynter cv'et, lægger lidt til på forsikringsskadeanmeldelsen eller overdriver i blanketten til kørselsgodtgørelse. (Foto: Shutterstock)

Forsøg med bredt udsnit af befolkningen

Vi fandt evidens for 'uetisk amnesi' i ni eksperimentelle studier, som vi udførte med mere end 2.100 forsøgsdeltagere, der repræsenterede et bredt sammensat udsnit af befolkningen.

Studierne blev påbegyndt i januar 2013 og afsluttet i marts 2016.

Vi udvalgte et bredt udsnit af befolkningen til vores forskning for sikre, at det var en solid afprøvning af vores hypoteser, og for at påvise, at 'uetisk amnesi' har en effekt på studerende såvel som folk i arbejde.

I vores forskning granskede vi, hvor klart og detaljeret forsøgsdeltagerne erindrede episoder, hvor de havde handlet uetisk, i forhold til andre hændelser.

Sværere at genkalde uetiske handlinger

I 2013 inddelte vi 400 forsøgsdeltagere i tre grupper og bad dem om at skrive om tidligere oplevelser.

Gruppe 1 blev bedt om at erinde og skrive om tidligere uetisk adfærd eller uetiske handlinger, gruppe 2 om tidligere etisk adfærd eller etiske handlinger, og gruppe 3 skulle om handlinger, der ikke relaterede sig til moral.

Vi fandt, at forsøgsdeltagerne typisk huskede færre detaljer, og at erindringerne stod mindre klart, når de skulle beskrive deres egen uetiske adfærd i forhold til erindringerne om både etiske handlinger og adfærd, der ikke relaterede sig til moral.

Erindringen om uhæderlighed har stor betydning

I forbindelse med et opfølgningsstudie gav vi forsøgsdeltagerne mulighed for at snyde i terningespil ved at overdrive deres præstation. 

Hvis de pyntede på deres resultater, ville de vinde flere penge, så der var et incitament til at snyde.

etik uetisk hukommelse amnesi forglemmelse selvopfattelse hæderlighed ærlighed erindring snyd bedragselv refleksion

Vi betragter os selv som ærlige og retskafne mennesker, men snyder alligevel, når vi kan – bare en lille smule. (Foto: Shutterstock)

Da vi et par dage senere bedømte, hvor godt de huskede, fandt vi, at de deltagere, der havde snydt, havde en mindre klar og detaljeret erindring om hændelsen end de deltagere, der ikke havde snydt.

Men er det så stort et problem, hvis vi ikke rigtig kan huske alle vores ugerninger?

Det viste sig faktisk at være ret så vigtigt.

Uetisk amnesti får os til at snyde igen

Vores forskning afslørede, at man er mere tilbøjelige til at snyde igen, hvis man oplever 'uetisk amnesi'.

I to ud af de ni eksperimentelle forsøg, vi gennemførte, gav vi mere end 600 forsøgsdeltagere mulighed for at snyde og pynte på deres resultater for at vinde ekstra penge.

Et par dage senere gav vi dem igen mulighed for at snyde.

I første omgang resulterede snyderiet i 'uetisk amnesi', som var drivkræften bag yderligere uærlig adfærd i forbindelse med den følgende opgave, som deltagerne afsluttede et par dage senere.

Uærlighed er et almindeligt fænomen

Fordi vores uetiske adfærd ofte får os til at føle os skyldige og brødebetyngede, kunne man forvente, at disse negative følelser ville forhindre os i at at fortsætte med at handle uetisk.

Men sådan forholder det sig ikke.

Vores erfaringer og nyhedsoverskrifter fra hele verden viser, at uærlighed er et både udbredt og almindeligt fænomen.

Vores forskning leverer en mulig forklaring: Vi har en tilbøjelighed til at glemme vores uhæderlige og uetiske handlinger og adfærd og husker dem mindre klart end andre handlinger og anden adfærd.

Selvrefleksion bør være en vane

Hvad hvis nu, vi alle tog os tid til dagligt og aktivt at reflektere over vores handlinger?

Vores forskningsarbejde viste, at 'uetisk amnesi' sandsynligvis sker, fordi vi begrænser, hvor meget vi reflekterer over vores uhæderlige handlinger, og som følge deraf er disse erindringer også mindre detaljerede og klare.

Måske burde vi alle gøre selvrefleksion til en vane. Det ville hjælpe os alle med at holde disse erindringer i live, så vi kan lære af dem.

 

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation, og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.