Nyt studie: Sådan skal fake news bekæmpes
Falske nyheder er mere ‘smitsomme’ end sande nyheder. Skal vi bekæmpe dem, må vi starte med os selv.
falske_nyheder_fakenews_fake_news_sociale_medier_twitter_tweetning_faktatjek_factcheck_fakta

Er kampen mod falske nyheder på sociale medier en krig med flere forskellige fronter eller blot én? Det har forskerne Jonas L. Juul og Johan Ugander undersøgt på baggrund af alle fakta-tjekkede nyheder spredt på Twitter i årene 2006-2017. (Foto: Shutterstock)

Er kampen mod falske nyheder på sociale medier en krig med flere forskellige fronter eller blot én? Det har forskerne Jonas L. Juul og Johan Ugander undersøgt på baggrund af alle fakta-tjekkede nyheder spredt på Twitter i årene 2006-2017. (Foto: Shutterstock)

Falske nyheder spreder sig længere, hurtigere, dybere og bredere på Twitter, end sandheden gør.

Det var den nedslående konklusion i et banebrydende studie i tidsskriftet Science i 2018.

Studiet kom få år efter et amerikansk præsidentvalg, hvor online-spredning af løgne blev beskyldt for at påvirke vælgerne og dermed valgresultatet. Konklusionen var ildevarslende, for hvordan bekæmper man misinformation på internettet, hvis det er så meget bedre til at sprede sig end reelle nyheder?

I et nyt studie er vi gået et spadestik dybere for at forstå forskellen på falske og sande nyheder online. Vi fandt frem til, at løgnes hastighed, størrelse, dybde og bredde ikke behøver at blive bekæmpet hver for sig: Hvis man reducerer løgnes smitsomhed, falder alle andre fordele som dominobrikker.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Flerfrontskrigen mod fake news

I det seneste årti har spredning af online misinformation fyldt meget i den offentlige debat. Truslen fra usandheder strækker sig fra fremmede magters troldehære, der angiveligt har forsøgt at påvirke frie valg, til risikoen for, at løgne kan indgå i cyberangreb, terrorangreb eller påvirke finansielle institutioner.

Derfor vakte det opsigt, da tre forskere fra det kendte amerikanske universitet MIT i 2018 publicerede det kæmpestore, føromtalte studie, hvor de sammenlignede, hvordan falske og sande nyheder spreder sig på Twitter.

De tre forskere gennemgik alle bekræftet-sande og bekræftet-falske nyheder, der havde spredt sig på Twitter i hele det sociale medies levetid fra 2006 til 2017.

De kortlagde, hvordan nyhederne havde spredt sig mellem Twitter-brugere og analyserede derefter, hvordan disse nyheds-smittekæder så ud. Det er dét, vi ser på figuren nedenfor.   

falske_nyheder_fakenews_fake_news_sociale_medier_twitter_tweetning_faktatjek_factcheck_fakta

Figur 1: a) En nyhed spreder sig i et socialt netværk. Personer er prikker, streger angiver venskaber. Personen S tweeter en nyhed. En af S’s venner retweeter nyheden (angivet ved pil), som retweetes videre af yderligere 2 af dennes venner. b) Nyhedens vej gennem netværket kortlægges som en smittekæde – også kaldet kaskade. c) Kaskadens dybde er 2 – den længste afstand fra en retweeter til oprindelig tweeter. d) Kaskadens bredde er 2 – højeste antal retweetere placeret i samme afstand fra oprindelig tweeter. (Figur: Jonas L. Juul)

Konklusionen kunne tyde på, at kampen mod misinformation er en flerfrontskrig; løgne spreder sig både længere, hurtigere, dybere og bredere end sandheder. Hvorvidt kampen mod misinformation faktisk ér en flerfrontskrig, er det, Johan Ugander fra Stanford University og jeg selv ville undersøge dybere.

I data var der nemlig en statistisk kattelem, som måske kunne afkræfte eksistensen af flerfrontskrigen. For at illustrere denne kattelem hjælper det at forestille sig en fiktiv virkelighed et sted i det Sydfynske Øhav.

Kattelemmen i det sydfynske

Forestil dig, at en ny, hidtil isoleret ø bliver opdaget i det Sydfynske Øhav.

Et hold forskere sendes til øen, og de bringer overraskende nyt med tilbage: Øen er beboet af en masse mennesker.

Endnu mere bestyrtende er det, at forskerne kan rapportere, at øboerne ser markant anderledes ud end resten af Danmarks befolkning. De er højere, tungere, har større fødder og længere hænder!

Figur 2 viser (opdigtede og ikke virkelighedstro) data for øboerne og danskerne.

falske_nyheder_fakenews_fake_news_sociale_medier_twitter_tweetning_faktatjek_factcheck_fakta

Figur 2: Højde, vægt, fodlængde og håndlængde for fiktive øboere og danskere. Øboerne er højere, tungere, har større fødder og større hænder. Data er genereret for eksemplets skyld og er hverken virkelige eller realistiske. (Figur: Jonas L. Juul)

Forestiller man sig disse mennesker, får man måske et billede af folk med overdimensionerede hænder og fødder på nethinden. Men måske er det ikke et godt billede. For højde, vægt, fodstørrelse og håndlængde er ikke uafhængige.

Vægt, fodstørrelse og håndlængde øges typisk i takt med højden. Så er øboernes større vægt, længere fødder og større hænder bare en følge af, at de er højere?

Det kan vi teste ved at sammenligne grupper af øboere og danskere, som er lige høje. Hvis forskellene består selvom der ingen højdeforskel er mellem grupperne der sammenlignes, er anderledes vægt, fodstørrelse og håndlængde ikke kun en følge af, at øboerne er højere.  

Figur 3 sammenligner data for grupper af øboere og danskere, som er lige høje. Der er ingen forskel på grupperne mere. Øboerne er altså generelt højere end danskerne, men ikke anderledes bygget.

falske_nyheder_fakenews_fake_news_sociale_medier_twitter_tweetning_faktatjek_factcheck_fakta

Figur 3: Højde, vægt, fodlængde og håndlængde for fiktive delmængder af øboere og danskere, som er lige høje. Når danskerne og øboerne er lige høje, er der ikke længere forskel på højde, vægt, fodlængde og håndlængde. (Figur: Jonas L. Juul)

Større, hurtigere, dybere, bredere – eller bare større?

På samme måde som højde, vægt, fodstørrelse og håndstørrelse ikke er uafhængige fra hinanden, er Twitter-kaskaders størrelse, hastighed, dybde og bredde heller ikke uafhængige af hinanden.

Hvis et tweet retweetes flere gange, kan den tilhørende kaskade blive bredere og dybere end for en mindre kaskade. På samme måde kan man forestille sig, at et tweet, som ender med at blive retweetet 20.000 gange, vil nå de første 1.000 retweets hurtigere, end et andet tweet, som kun deles 1.020 gange i alt.

Altså kan en kaskades størrelse påvirke kaskadens dybde, bredde og hastigheden, hvormed kaskaden vokser.

Det er denne statistiske kattelem, som Johan Ugander og jeg undersøgte. Kan usandhedernes større spredningshastighed, dybde og bredde forklares ved, at de simpelthen bare når ud til flere mennesker, men ellers ser ud som sande nyheders kaskader?

For at teste dét gjorde vi, som i eksemplet med øboerne og danskerne. Vi sørgede for at sammenligne kaskader af samme størrelse.

Resultatet var klart.

Da vi målte hastighed, dybde og bredde af falske og sande kaskader af samme størrelse – altså tweets, som var blevet retweetet lige mange gange – var der ingen forskelle at se!

Flerfrontskrigen var blevet til en énfrontskrig: Ved at begrænse kaskaders størrelse, begrænser man samtidig spredningshastighed, dybde og bredde.

Hvad betyder det for bekæmpelsen af fake news?

Hvad kan vi lære af, at falske nyheder spreder sig til flere end sande nyheder, men at deres kaskader ser ens ud, hvis de er lige store? Fortæller det os noget om forskelle og ligheder mellem, hvordan sande og falske nyheder spreder sig online?

Ved hjælp af computersimuleringer og matematik viste vi, at observationerne for falske og sande nyheder på Twitter minder om observationer fra sygdomsspredning. Hvis to sygdomme spreder sig i en befolkning, men én er mere smitsom end den anden, vil den mere smitsomme sygdom give smittekæder, som er større, bredere og dybere end den langsomme.

Men hvis man sammenligner smittekæder af samme størrelse, vil de være uadskillelige – hvis sygdommenes eneste forskel altså er smitsomhed.

Hvis der er tale om forskellige sygdomme, som spreder sig på forskellige måder blandt mennesker, er det usandsynligt, at smittekæder af samme størrelse vil se ens ud.

Falske versus sande nyheder


De nyheder, der er blevet undersøgt i studiet, er faktatjekkede. På den måde ved forskerne, at de ’falske nyheder’ faktisk er usande, og at de ’sande nyheder’ faktisk er sande.

Trangen til at ’retweete’

Vores resultater antyder altså, at forskellen på falske og sande nyheder er, at falske nyheder er mere smitsomme end sande, men at der derudover ingen forskel er. Folk er simpelthen mere tilbøjelige til at retweete en falsk historie end en sand.

Dét kan hjælpe os med at bekæmpe spredningen af misinformation online. Nøglen er at begrænse falske nyheders smitsomhed. Begrænser vi smitsomheden, begrænses spredningshastigheden, dybden og bredden også.

Det viser sig, at et hold forskere allerede har vist, at smitsomheden af misinformation kan reduceres på Twitter. Det gjorde de ved at bede Twitter-brugere om at tænke over nyheders ’nøjagtighed’, inden de tweetede dem. Og dét er i virkeligheden læren af historien.

Fordi sande og falske nyhedskaskader ser ens ud, er det svært at designe en algoritme, der automatisk finder og fjerner misinformation. For at begrænse spredningen af usandheder må vi i stedet bekæmpe vores egen trang til at trykke ’retweet’.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk