Falske nyheder spreder sig længere, hurtigere, dybere og bredere på Twitter, end sandheden gør.

Det var den nedslående konklusion i et banebrydende studie i tidsskriftet Science i 2018.

Studiet kom få år efter et amerikansk præsidentvalg, hvor online-spredning af løgne blev beskyldt for at påvirke vælgerne og dermed valgresultatet. Konklusionen var ildevarslende, for hvordan bekæmper man misinformation på internettet, hvis det er så meget bedre til at sprede sig end reelle nyheder?

I et nyt studie er vi gået et spadestik dybere for at forstå forskellen på falske og sande nyheder online. Vi fandt frem til, at løgnes hastighed, størrelse, dybde og bredde ikke behøver at blive bekæmpet hver for sig: Hvis man reducerer løgnes smitsomhed, falder alle andre fordele som dominobrikker.

Flerfrontskrigen mod fake news

I det seneste årti har spredning af online misinformation fyldt meget i den offentlige debat. Truslen fra usandheder strækker sig fra fremmede magters troldehære, der angiveligt har forsøgt at påvirke frie valg, til risikoen for, at løgne kan indgå i cyberangreb, terrorangreb eller påvirke finansielle institutioner.

Derfor vakte det opsigt, da tre forskere fra det kendte amerikanske universitet MIT i 2018 publicerede det kæmpestore, føromtalte studie, hvor de sammenlignede, hvordan falske og sande nyheder spreder sig på Twitter.

De tre forskere gennemgik alle bekræftet-sande og bekræftet-falske nyheder, der havde spredt sig på Twitter i hele det sociale medies levetid fra 2006 til 2017.

De kortlagde, hvordan nyhederne havde spredt sig mellem Twitter-brugere og analyserede derefter, hvordan disse nyheds-smittekæder så ud. Det er dét, vi ser på figuren nedenfor.   

Figur 1: a) En nyhed spreder sig i et socialt netværk. Personer er prikker, streger angiver venskaber. Personen S tweeter en nyhed. En af S’s venner retweeter nyheden (angivet ved pil), som retweetes videre af yderligere 2 af dennes venner. b) Nyhedens vej gennem netværket kortlægges som en smittekæde – også kaldet kaskade. c) Kaskadens dybde er 2 – den længste afstand fra en retweeter til oprindelig tweeter. d) Kaskadens bredde er 2 – højeste antal retweetere placeret i samme afstand fra oprindelig tweeter. (Figur: Jonas L. Juul)

Konklusionen kunne tyde på, at kampen mod misinformation er en flerfrontskrig; løgne spreder sig både længere, hurtigere, dybere og bredere end sandheder. Hvorvidt kampen mod misinformation faktisk ér en flerfrontskrig, er det, Johan Ugander fra Stanford University og jeg selv ville undersøge dybere.

I data var der nemlig en statistisk kattelem, som måske kunne afkræfte eksistensen af flerfrontskrigen. For at illustrere denne kattelem hjælper det at forestille sig en fiktiv virkelighed et sted i det Sydfynske Øhav.

Kattelemmen i det sydfynske

Forestil dig, at en ny, hidtil isoleret ø bliver opdaget i det Sydfynske Øhav.

Et hold forskere sendes til øen, og de bringer overraskende nyt med tilbage: Øen er beboet af en masse mennesker.

Endnu mere bestyrtende er det, at forskerne kan rapportere, at øboerne ser markant anderledes ud end resten af Danmarks befolkning. De er højere, tungere, har større fødder og længere hænder!

Figur 2 viser (opdigtede og ikke virkelighedstro) data for øboerne og danskerne.

Figur 2: Højde, vægt, fodlængde og håndlængde for fiktive øboere og danskere. Øboerne er højere, tungere, har større fødder og større hænder. Data er genereret for eksemplets skyld og er hverken virkelige eller realistiske. (Figur: Jonas L. Juul)

Forestiller man sig disse mennesker, får man måske et billede af folk med overdimensionerede hænder og fødder på nethinden. Men måske er det ikke et godt billede. For højde, vægt, fodstørrelse og håndlængde er ikke uafhængige.

Vægt, fodstørrelse og håndlængde øges typisk i takt med højden. Så er øboernes større vægt, længere fødder og større hænder bare en følge af, at de er højere?

Det kan vi teste ved at sammenligne grupper af øboere og danskere, som er lige høje. Hvis forskellene består selvom der ingen højdeforskel er mellem grupperne der sammenlignes, er anderledes vægt, fodstørrelse og håndlængde ikke kun en følge af, at øboerne er højere.  

Figur 3 sammenligner data for grupper af øboere og danskere, som er lige høje. Der er ingen forskel på grupperne mere. Øboerne er altså generelt højere end danskerne, men ikke anderledes bygget.

Figur 3: Højde, vægt, fodlængde og håndlængde for fiktive delmængder af øboere og danskere, som er lige høje. Når danskerne og øboerne er lige høje, er der ikke længere forskel på højde, vægt, fodlængde og håndlængde. (Figur: Jonas L. Juul)

Større, hurtigere, dybere, bredere – eller bare større?

På samme måde som højde, vægt, fodstørrelse og håndstørrelse ikke er uafhængige fra hinanden, er Twitter-kaskaders størrelse, hastighed, dybde og bredde heller ikke uafhængige af hinanden.

Hvis et tweet retweetes flere gange, kan den tilhørende kaskade blive bredere og dybere end for en mindre kaskade. På samme måde kan man forestille sig, at et tweet, som ender med at blive retweetet 20.000 gange, vil nå de første 1.000 retweets hurtigere, end et andet tweet, som kun deles 1.020 gange i alt.

Altså kan en kaskades størrelse påvirke kaskadens dybde, bredde og hastigheden, hvormed kaskaden vokser.

Det er denne statistiske kattelem, som Johan Ugander og jeg undersøgte. Kan usandhedernes større spredningshastighed, dybde og bredde forklares ved, at de simpelthen bare når ud til flere mennesker, men ellers ser ud som sande nyheders kaskader?

For at teste dét gjorde vi, som i eksemplet med øboerne og danskerne. Vi sørgede for at sammenligne kaskader af samme størrelse.

Resultatet var klart.

Da vi målte hastighed, dybde og bredde af falske og sande kaskader af samme størrelse – altså tweets, som var blevet retweetet lige mange gange – var der ingen forskelle at se!

Flerfrontskrigen var blevet til en énfrontskrig: Ved at begrænse kaskaders størrelse, begrænser man samtidig spredningshastighed, dybde og bredde.

Hvad betyder det for bekæmpelsen af fake news?

Hvad kan vi lære af, at falske nyheder spreder sig til flere end sande nyheder, men at deres kaskader ser ens ud, hvis de er lige store? Fortæller det os noget om forskelle og ligheder mellem, hvordan sande og falske nyheder spreder sig online?

Ved hjælp af computersimuleringer og matematik viste vi, at observationerne for falske og sande nyheder på Twitter minder om observationer fra sygdomsspredning. Hvis to sygdomme spreder sig i en befolkning, men én er mere smitsom end den anden, vil den mere smitsomme sygdom give smittekæder, som er større, bredere og dybere end den langsomme.

Men hvis man sammenligner smittekæder af samme størrelse, vil de være uadskillelige – hvis sygdommenes eneste forskel altså er smitsomhed.

Hvis der er tale om forskellige sygdomme, som spreder sig på forskellige måder blandt mennesker, er det usandsynligt, at smittekæder af samme størrelse vil se ens ud.

Trangen til at ’retweete’

Vores resultater antyder altså, at forskellen på falske og sande nyheder er, at falske nyheder er mere smitsomme end sande, men at der derudover ingen forskel er. Folk er simpelthen mere tilbøjelige til at retweete en falsk historie end en sand.

Dét kan hjælpe os med at bekæmpe spredningen af misinformation online. Nøglen er at begrænse falske nyheders smitsomhed. Begrænser vi smitsomheden, begrænses spredningshastigheden, dybden og bredden også.

Det viser sig, at et hold forskere allerede har vist, at smitsomheden af misinformation kan reduceres på Twitter. Det gjorde de ved at bede Twitter-brugere om at tænke over nyheders ’nøjagtighed’, inden de tweetede dem. Og dét er i virkeligheden læren af historien.

Fordi sande og falske nyhedskaskader ser ens ud, er det svært at designe en algoritme, der automatisk finder og fjerner misinformation. For at begrænse spredningen af usandheder må vi i stedet bekæmpe vores egen trang til at trykke ’retweet’.