Du kender det måske fra dit eget liv. At en fælles fjende kan være et udmærket afsæt for et venskab.
Sådan har teorien i hvert fald lydt siden 1940'erne, hvor den østrigske psykolog Fritz Heider fremsatte 'social balance'-teorien. Han mente, at der er en bestemt struktur i den måde, vi danner relationer på.
Og en del af den teori lød altså på, at din fjendes fjende er din ven. Henrik Vigh, antropolog ved Københavns Universitet, forklarer det sådan her:
»Vi kan føle, at vi er en del af et fællesskab med andre, hvis vi er enige om ikke at kunne lide de samme ting – også selvom at vi faktisk ikke ellers har noget til fælles,« siger han.
Et eksempel på det kunne være fodboldtilhængere, der er en del af et fællesskab, fordi de er enige om, hvilken klub, de ikke kan lide.
Ved brug af statistisk fysik har en gruppe astrofysikere fra Northwestern University nu udviklet en netværksmodel, der kan teste den gamle teori i konkrete tilfælde – for eksempel brugeres forbindelser i online sociale netværk.
Modellen er udgivet i tidsskriftet Science Advances.
Vi kan bruge sammenligningsmodeller som den her til at tjekke, om det, vi går og bilder os selv ind, rent faktisk passer, forklarer netværksforsker Jonas Lybker Juul.
Når man laver sammenligningsmodeller, gør man det for at finde nogle strukturer.
»Nogle gange er netværket interessant i sig selv, men for det meste er vi interesseret i noget dybere, bagvedliggende, når vi studerer netværk,« fortæller Jonas Lybker Juul, der er postdoc ved Institut for Matematik og Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet, til Videnskab.dk
I det her tilfælde har forskerne lavet en ny sammenligningsmodel for at forstå strukturerne i den måde, vi danner relationer på. Det er en ret kompliceret model, fordi den skal udelukke andre faktorer, der kan spille ind, forklarer han.
\ Læs også
Hvem kan lide hvem?
Det kræver en del data, når man skal lave en sammenligningsmodel – og vise, at der faktisk er en struktur. Derfor har forskerne indsamlet data fra websteder, forklarer Kasper Green Larsen, der er professor ved Institut for Datalogi på Aarhus Universitet.
Med sociale forum med mange brugere som Slashdot er det blevet meget nemt at indsamle store datasæt, som man kan lede efter grupperinger i, forklarer Jonas Lybker Juul.
På mediet Slashdot kunne man i 2009, hvor netværket er hentet fra, tagge andre brugere som 'venner' eller 'fjender'.
»Forskerne leder efter strukturer i dataen: Hvem er venner med hvem? Er der nogen grupperinger, der kan lide de samme ting, som andre ikke kan lide?« spørger han.
Astrofysikerne mærker herefter forbindelserne mellem folk med et plus eller minus. Et plus, hvis der er en positiv forbindelse – de kan lide hinanden. Et minus, hvis der er en negativ forbindelse – de kan ikke lide hinanden.
De kigger så på forbindelserne i trekanter, hvor plus markeres med en blå streg og minus med rød streg – og så ser de på, hvor mange der er af hver slags.
Trekanterne kan se ud på følgende måder:
- Alle tre streger er røde = Ingen af de tre kan lide hinanden.
- Alle tre streger er blå = Alle tre kan lide hinanden.
- To streger er røde, én er blå = To af dem kan lide hinanden og deler en ‘fjende’
»Forskerne leder efter en social balance – en struktur i de her forbindelser,« fortæller Kasper Green Larsen og tilføjer:
»Lige meget hvor meget de blander data, skulle de gerne komme frem til samme resultat – altså samme antal af hver slags trekant.«
Astrofysikerne har lavet en statistisk vurdering og er kommet frem til, at der er en struktur, og at fordelingerne ikke bare er tilfældigheder, forklarer han.
En ny statistisk metode
Udfordringen ved tidligere modeller har været, at de ikke har taget højde for to afgørende ting, forklarer Kasper Green Larsen.
»Nogle mennesker er generelt mere positivt stemt overfor andre, og ikke alle kender hinanden – og det skal regnes med en i en statistisk model,« fortæller han og tilføjer:
»Den nye sammenligningsmodel er mere avanceret, og astrofysikerne er lykkedes med at tage højde for de her parametre.«
Ifølge Jonas Lybker Juul er det en undervurderet disciplin at lave gode sammenligningsmodeller – det er dem, vi skal bruge til at bevise virkeligheden. Hvis modellen er for simpel, kan den skjule strukturer, der faktisk findes i virkeligheden.
»De har brugt noget fed matematik til at lave en sammenligningsmodel, der udkonkurrerer de eksisterende modeller,« fortæller han og fortsætter:
»Og når man har en god model, der viser en struktur, kan vi se på, hvad den struktur så kan forårsage.«
For eksempel kan man bruge modellen til at undersøge spredningen af information. Får vi ringere adgang til information, fordi vi ender i ekkokamre med folk, vi er enige med? Bliver vi mere polariserede, fordi vi rykker os fra dem, vi er uenige med?
Jeg er mig, fordi jeg ikke er en anden
Henrik Vigh er professor ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet og ifølge ham, er der en god forklaring på, hvorfor din fjendes fjende er din ven.
»I antropologiens verden snakker vi om kontraidentifikation. Det betyder, at du identificerer dig i modsætning til det, du ikke er – altså; jeg er ikke en anden, og derfor er jeg Henrik Vigh,« fortæller han og fortsætter:
»Vi mennesker er tilbøjelige til at identificere os ud fra, hvad vi ikke er eller ikke kan lide, i stedet for hvad vi er, og hvad vi kan lide.«
På samme måde kan man føle et tilhørsforhold til andre, der ikke kan lide de samme ting, som man selv ikke kan lide, forklarer Henrik Vigh.
Henrik Vigh synes det kan være en god idé at lave sammenligningsmodeller, for at teste ting vi tror »vi allerede ved.«
»Det er et godt værktøj til at visualisere ting og minde os om ting, der måske kan virke banale,« fortæller han.
