Et kig ind i incel-ekstremisternes forskruede verden
Incel-ekstremisterne er en stigende trussel, vi absolut skal tage alvorligt.

Incel-bevægelsens følgere giver kvinder skylden for deres ringe dating-succes og lave status i det sociale hierarki (Illustration: Shutterstock)

Incel-bevægelsens følgere giver kvinder skylden for deres ringe dating-succes og lave status i det sociale hierarki (Illustration: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Forsøget på at forstå, hvad der fik en mand i Plymouth, England, til i sommeren 2021 at begå det værste masseskyderi i Storbritannien i mere end 10 år, har fokuseret på hans tilsyneladende forbindelse med det kvindehadske incel-samfund.

Det er en online-subkultur af mænd, der beskriver sig selv som personer, som lever i 'ufrivilligt cølibat'.

Jake Davison skød angiveligt først sin mor, før han fortsatte ud i Plymouths gader bevæbnet med et skydevåben. Masseskyderiet endte, da han vendte pistolen mod sig selv. Det yngste offer var blot tre år gammel.

I optakten til angrebene sammenlignede han sig selv med såkaldte 'incels' i YouTube-videoer, og han bidrog til deres forummer.

Han uploadede videoer, hvor han fikserede på, at han var jomfru, og i en direkte reference til incel-ideologien fortalte Jake Davison, at han havde spist 'den sorte pille' – en incel-betegnelse for, at man tror, at man er dømt til at leve i ufrivillig cølibat som incel for evigt.

Det betyder, at han i en alder af 22 år var overbevist om, at han var for gammel til at finde kærligheden.

Hvad er en incel?

Incel er en forkortelse for 'Involuntary Celebacy' (på dansk 'ufrivilligt cølibat', red.) Incels nægter at tage ansvar for deres omstændigheder. De tror i stedet, at deres manglende evne til at tiltrække kvinder gør dem til ofre for undertrykkelse.

På nettet kan man finde et større netværk af online fællesskaber, der alle har hadet til kvinder som fælles omdrejningspunkt. De er alle undergrupper i den såkaldte 'manosfære'.

Grupperne slutter sig alle til 'den røde pille'-konspirationsteori.

De mener, at mænd er ofre for kønsundertrykkelse, at mandens magt er blevet frataget dem, og at feminisme er et skalkeskjul, der dækker den ydmygende undertvingelse af mænd.

Incels koger denne sammensværgelse ned til ideen om den 'sorte pille'. At sluge den sorte pille er at acceptere, at denne undertrykkelse af mænd er uoverkommelig. Det fremkalder en vis håbløshed. 

Tager ikke ansvar for deres lod i livet

Incels mener ikke, at der er noget som helst, de kan gøre for at forbedre deres liv. Incels tror på et genetisk essentialistisk, socialt hierarki. 

På toppen af hierakiet finder man 'chads' - fysisk attraktive, atletiske, succesfulde mænd, som kvinderne instinktivt er tiltrukket af. Under dem er de såkaldte 'betaer'. 

Allernederst er incels, hvis medfødte egenskaber gør dem ude af stand til at tiltrække kvinder. 

Nogle incels giver deres højde skylden for deres manglende succes med det modsatte køn; andre deres knoglestruktur. Nogle incels mener, at deres håndled er for tynde og så videre, og så videre.

Incels tager ikke selv ansvar for deres lod i livet, men fremstiller i stedet sig selv som ofre for deres egen biologi og samfundsmæssige undertrykkelse.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Rettet mod kvinder

Incel-samfundet giver kvinder skylden for dette hierarki og deres lave rangorden i det. 

Bevægelsen fremstiller kvinder som irrationelle og emotionelle skabninger, der blindt følger deres biologiske imperativer for at søge seksuel tilfredsstillelse og materiel sikkerhed gennem ægteskab.

Ifølge incel-bevægelsen vælger kvinder forskellige mænd til forskellige funktioner; de gifter sig med en ringere 'beta' for økonomisk vinding, mens de er utro med 'chads' for seksuel tilfredsstillelse. 

Ifølge incel-bevægelsen forfølger kvinder deres interesser på sociopatisk vis, og de tøver ikke med at såre og skade mænd. 

Et samfund domineret af kvinder gør det samme, og incels ser ofte deres undertrykkelse som en naturlig konsekvens af kvindernes ondsindede og umenneskelige natur.

Sexløse ofre for kvinderne

Det kommer på bizar vis til udtryk i incel-bevægelsens udbredte overbevisning om 'hundepillen': Incels er af den opfattelse, at kvinder som følge af deres trang til seksuel tilfredsstillelse rutinemæssigt har sex med store hunde. 

Selve absurditeten er pointen her. Kvinder bliver fremstillet som så fordærvede, at de ikke fortjener rettigheder eller kropslig autonomi.

Incel-bevægelsen opfordrer til, at kvinder bliver frataget deres rettigheder og tvinges til at tjene som statspålagte kærester eller tvunget til at leve i koncentrationslejre

Incels ser sig selv som de sexløse ofre for kvindernes natur og opfordrer til, at de bringes undertvinges eller bliver styret.

Opgivet håbet om sex eller en ægte romantisk forbindelse

Ifølge incel-bevægelsen refererer den 'sorte pille' til undertrykkelsen af incels i hænderne på biologisk ondsindede kvinder.

I forskellige onlinekulturer repræsenter ’den sorte pille’, at man har opgivet håbet. Specifikt i incel-kulturen er det at opgive håbet om nogensinde at have sex eller en ægte romantisk forbindelse.

Fordi incel-bevægelsen mener, at et godt udseende og evnen til at tiltrække andre er genetisk bestemt, er der intet håb om, at de selv vil stige i hierarkiet. De vil for evigt blive nægtet sex og lykke og er dømt til at være kvindernes ofre. 

Nihilistisk fortvivlelse og dogmatisk håbløshed gennemsyrer incel-fællesskaberne, og det er her, volden har sit udspring.

Død og vold

I betragtning af at alternativet er at sygne hen i uophørlig undertrykkelse, legitimerer incel-ideologien vold mod praktisk talt ethvert mål. 

Incel-forummer glorificerer på sammme tid selvmord, mens de retfærdiggør ekstrem vold mod kvinder som en nobel reaktion på kvindelig dominans. 

Vold er en ideologisk reaktion; et middel brugt til at straffe kvinder for deres opfattede forbrydelser og generobre det de har tilranet sig. Incel-ideologien er voldelig, fordi der ikke er noget håb, kun hævn.

Omverdenen har indtil videre instinktivt afvist, hvad der egentlig er en barnlig ideologi baseret på grove stereotyper og meningsløse begreber. Det er desværre ikke længere muligt. 

Plymouth er ikke det første skyderi forbundet med incel-bevægelsen. I Californien dræbte Elliot Rodger, en selvbeskrevet 'jomfru som aldrig havde kysset nogen', seks personer i 2014 som 'hævn' mod dem, der nægtede ham sex. 

Incel-fællesskaber ærer Elliot Rodger som en helgen den dag i dag.

Bør klassificeres som terrorhandling

I Toronto, Canada, blev Alek Minassian dømt for at køre en varevogn ind i en folkemængde og dræbe 10 tilfældige personer  i 2018.

Han hyldede Elliot Rodger online få minutter før angrebet. 

Nylige angreb i CanadaArizona og Tyskland er også blevet forbundet med incel-bevægelsen, mens et planlagt angreb i Ohio blev opdaget ganske få dage før Plymouth-masseskyderiet. 

Der er mange andre eksempler og opfordringer til, at skyderiet i Plymouth klassificeres som en terrorhandling.

Selvom den ikke er åbenlyst politisk, kredser incel-ideologien om indbildt underkastelse, og volden er beregnet til at have vidtrækkende sociale konsekvenser. 

Elliot Rodger håbede, at hans handlinger ville ryste kvinderne 'i det inderste af deres onde hjerter'. 

Bør betragtes som terrorisme

Alek Minassian fantaserede om en 'incel-revolution', der skulle vælte den korrupte sociale orden og sætte kvinderne på deres rette plads.

Få incels tror, at det rent faktisk er muligt, men troskab over for princippet motiverer volden, der har til formål at ramme den sociale orden og skade kvinder som en særskilt klasse. Det er grunden til, at incel-samfundets ekstreme vold bør betragtes som terrorisme.

Incel-terrorisme er steget i løbet af det sidste årti, og alt tyder på, at dette fællesskab er i vækst. 

Hvis det seneste angreb var motiveret af incel-ideologien, var det hverken det første, og det bliver formentlig desværre heller ikke det sidste. 

På trods af alle deres forskruede begreber og ideologiske usammenhæng er incels ved at blive en trussel, vi skal tage alvorligt.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk