Der er en udbredt overbevisning om, at vores niveau af testosteron kan påvirke, hvor vi ender i livet.
I hvert fald for mænd understøtter en del evidens denne påstand: Flere studier knytter et højere niveau af testosteron til socioøkonomisk succes. Men der er forskel på korrelation og kausalitet.
Vores nye forskning, som gør brug af DNA, indikerer, at testosteron har langt mindre betydning for vores livschancer (se faktaboks, red.) end tidligere hævdet.
Tidligere studier fandt, at mandlige ledere med et højere testosteronniveau havde flere underordnede, og børshandlere med et højere testosteronniveau genererede større daglig profit.
Mere aggressiv og risikotolerant
Blandt mere højtuddannede og blandt selvstændige mænd har forskerne observeret et højere niveau af testosteron, hvilket indikerer, at niveauet er koblet til entreprenørskab og iværksætterånd.
- Livschancer er sociologisk begreb med forankring i Max Webers teoridannelser.
- Det angiver de samlede muligheder for- og begrænsninger i livsudfoldelse, som den enkelte typisk kan forvente i sit livsforløb.
- Livschancer er hos Max Weber ikke et kendetegn hos den enkelte, men en karakteristik af de forskellige positioner i samfundsstrukturen.
Kilde: Den Store Danske
Vi ved langt mere om denne sammenhæng hos kvinder, men et studie indikerer, at en dårlig socioøkonomisk position i løbet af opvæksten var forbundet med et højere niveau af testosteron senere i livet.
Testosteronens gavnlige indflydelse menes at virke gennem påvirkning af adfærden: Eksperimenter indikerer, at testosteron kan gøre personen mere aggressiv og mere risikotolerant, og disse egenskaber bliver belønnet på arbejdsmarkedet, for eksempel i forbindelse med lønforhandlinger.
Men ingen af studierne viser endegyldigt, at testosteron påvirker disse udfald, fordi der er andre plausible forklaringer.
Flere plausible mekanismer
I stedet for at testosteronen påvirker personens socioøkonomiske position, kan det være, at en bedre socioøkonomisk position øger niveauet af testosteron.
I begge tilfælde ville vi så se en sammenhæng mellem testosteron og sociale faktorer som indkomst, uddannelse og social klasse.
Der er flere plausible mekanismer bag denne effekt:
- For det første ved vi, at det er stressende at leve under socioøkonomiske ugunstige forhold, og kronisk stress kan sænke niveauet af testosteron.
- For det andet kan en persons opfattelse af egen status i forhold til andre i samfundet påvirke deres niveau af testosteron: Studier af sportskampe, almindeligvis mellem mænd, har ofte fundet, at niveauet af testosteron stiger mere i vinderen i forhold til taberen.
- Det er også muligt, at en tredje faktor er ansvarlig for de sammenhænge, der er observeret i tidligere studier. For eksempel er højere niveau af testosteron hos mænd forbundet med et godt helbred - og et godt helbred kan også give en hjælpende hånd i karrieren.
Afspejler helbredets effekt
En sammenhæng hos mænd mellem testosteron og socioøkonomisk position kan derfor simpelthen afspejle helbredets effekt på begge.
For kvinder er et højere niveau af testosteron forbundet med et dårligere helbred, så vi kan forvente en sammenhæng mellem et højere niveau af testosteron og lavere socioøkonomisk position.
Det er meget svært at skelne mellem disse forskellige processer og studere effekten af testosteron på andre ting.
Med det for øje brugte vi en metode til at finde årsagssammenhænge kaldet mendelsk randomisering.
Metoden bruger genetisk information, der er relevant for én enkelt faktor (i dette tilfælde testosteron) til at isolere netop denne faktors effekt på et eller flere interesseresultater (i dette tilfælde socioøkonomiske faktorer som indkomst og uddannelsesniveau).
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Effekt på cirkulerende testosteron
Miljømæssige faktorer kan have effekt på en persons cirkulerende testosteron. Nogle af disse faktorer er lette at korrigere for. Andre, som eksempelvis personens helbred, er ikke.
Det er af afgørende betydning, at socioøkonomiske forhold kan have effekt på det cirkulerende testosteron.
Af denne grund kan vi ikke afgøre, hvad der forårsager hvad, selvom vi ser en sammenhæng mellem cirkulerende testosteron og socioøkonomisk position.
Det er derfor, at genetisk information er så afgørende: Vores DNA bestemmes før fødslen og ændres generelt ikke i løbet af vores levetid (der er sjældne undtagelser, for eksempel forandringer der opstår i forbindelse med kræft).
Genetiske forskelle
Hvis vi derfor observerer en sammenhæng mellem den socioøkonomiske position og genetiske forskelle knyttet til testosteron, tyder det stærkt på, at testosteron forårsager de forskellige socioøkonomiske udfald.
Det skyldes, at andre faktorers effekt på forskellene er langt mindre sandsynlige.
Hos mere end 300.000 voksne deltagere i UK Biobank identificerede vi genetiske forskelle knyttet til et højere testosteronniveau, separat for mænd og kvinder.
Vi undersøgte efterfølgende, hvordan disse forskelle relaterede til socioøkonomiske udfald, blandt andet indkomst, uddannelsesmæssige kvalifikationer, hvor priviligeret et nabolag deltagerne boede i, beskæftigelsesstatus samt selvrapporteret risikovillighed og generel sundhed.
Uddannelsesniveau og indkomst
Ligesom i forbindelse med tidligere studier fandt vi, at mænd med et højere testosteronniveau havde højere husstandsindkomst, boede i mere priviligerede nabolag samt var mere tilbøjelige til at være universitetsuddannede og have et job, der kræver kvalifikationer.
Hos kvinder var et højere testosteronniveau forbundet med lavere socioøkonomisk position, blandt andet lavere husstandsindkomst, at bo i et mindre priviligeret nabolag samt mindre tilbøjelighed til at være universitetsuddannet.
I overensstemmelse med tidligere evidens var et højere testosteronniveau forbundet med et bedre helbred blandt mænd og dårligere helbred blandt kvinder samt større risikovillighed blandt mænd.
Ingen effekt på socioøkonomisk position
Der var imidlertid ikke meget, der indikerer, at genetiske forskelle relateret til testosteron havde effekt på den socioøkonomiske position overhovedet.
Både hos mænd og kvinder opdagede vi ingen effekt af genetiske forskelle relateret til testosteron på noget aspekt af socioøkonomisk position, sundhed eller risikovillighed.
Fordi vi identificerede færre testosteron-koblede genetiske forskelle hos kvinder, var vores estimater for kvinder mindre præcise end for mænd.
Derfor kan vi ikke udelukke relativt små effekter af testosteron på den socioøkonomiske position blandt kvinder.
Mere kvindespecifikke kohorter
Fremtidige studier kan undersøge sammenhænge hos kvinder ved hjælp af større kvindespecifikke kohorter.
Men for mænd indikerer vores genetiske resultater klart, at tidligere studier muligvis har skævvredet yderligere faktorers effekt, blandt andet muligvis den socioøkonomiske positions effekt på testosteron.
Vores resultater indikerer, at det - på trods af den sociale mytologi omkring testosteron - kan være langt mindre afgørende for succes og muligheder i livet end tidligere studier har indikeret.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.