Er testosteron en drivkraft bag succes blandt mænd?
Næh, egentlig ikke, indikerer ny forskning.
mænd testosteron konkurrence succes

Et nyt studie finder ingen forbindelse mellem gener for mere testosteron og højere uddannelse blandt mænd. (Foto: Shutterstock)

Et nyt studie finder ingen forbindelse mellem gener for mere testosteron og højere uddannelse blandt mænd. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Der er en udbredt overbevisning om, at vores niveau af testosteron kan påvirke, hvor vi ender i livet. 

I hvert fald for mænd understøtter en del evidens denne påstand: Flere studier knytter et højere niveau af testosteron til socioøkonomisk succes. Men der er forskel på korrelation og kausalitet.

Vores nye forskning, som gør brug af DNA, indikerer, at testosteron har langt mindre betydning for vores livschancer (se faktaboks, red.) end tidligere hævdet.

Tidligere studier fandt, at mandlige ledere med et højere testosteronniveau havde flere underordnede, og børshandlere med et højere testosteronniveau genererede større daglig profit.

Mere aggressiv og risikotolerant

Blandt mere højtuddannede og blandt selvstændige mænd har forskerne observeret et højere niveau af testosteron, hvilket indikerer, at niveauet er koblet til entreprenørskab og iværksætterånd.

Hvad er 'livschancer'?
  • Livschancer er sociologisk begreb med forankring i Max Webers teoridannelser.
  • Det angiver de samlede muligheder for- og begrænsninger i livsudfoldelse, som den enkelte typisk kan forvente i sit livsforløb.
  • Livschancer er hos Max Weber ikke et kendetegn hos den enkelte, men en karakteristik af de forskellige positioner i samfundsstrukturen.

Kilde: Den Store Danske

Vi ved langt mere om denne sammenhæng hos kvinder, men et studie indikerer, at en dårlig socioøkonomisk position i løbet af opvæksten var forbundet med et højere niveau af testosteron senere i livet.

Testosteronens gavnlige indflydelse menes at virke gennem påvirkning af adfærden: Eksperimenter indikerer, at testosteron kan gøre personen mere aggressiv og mere risikotolerant, og disse egenskaber bliver belønnet på arbejdsmarkedet, for eksempel i forbindelse med lønforhandlinger. 

Men ingen af studierne viser endegyldigt, at testosteron påvirker disse udfald, fordi der er andre plausible forklaringer.

Flere plausible mekanismer

I stedet for at testosteronen påvirker personens socioøkonomiske position, kan det være, at en bedre socioøkonomisk position øger niveauet af testosteron. 

I begge tilfælde ville vi så se en sammenhæng mellem testosteron og sociale faktorer som indkomst, uddannelse og social klasse.

Der er flere plausible mekanismer bag denne effekt: 

  • For det første ved vi, at det er stressende at leve under socioøkonomiske ugunstige forhold, og kronisk stress kan sænke niveauet af testosteron. 
  • For det andet kan en persons opfattelse af egen status i forhold til andre i samfundet påvirke deres niveau af testosteron: Studier af sportskampe, almindeligvis mellem mænd, har ofte fundet, at niveauet af testosteron stiger mere i vinderen i forhold til taberen.
  • Det er også muligt, at en tredje faktor er ansvarlig for de sammenhænge, der er observeret i tidligere studier. For eksempel er højere niveau af testosteron hos mænd forbundet med et godt helbred - og et godt helbred kan også give en hjælpende hånd i karrieren.

Afspejler helbredets effekt

En sammenhæng hos mænd mellem testosteron og socioøkonomisk position kan derfor simpelthen afspejle helbredets effekt på begge. 

For kvinder er et højere niveau af testosteron forbundet med et dårligere helbred, så vi kan forvente en sammenhæng mellem et højere niveau af testosteron og lavere socioøkonomisk position.

Det er meget svært at skelne mellem disse forskellige processer og studere effekten af testosteron på andre ting. 

Med det for øje brugte vi en metode til at finde årsagssammenhænge kaldet mendelsk randomisering.

Metoden bruger genetisk information, der er relevant for én enkelt faktor (i dette tilfælde testosteron) til at isolere netop denne faktors effekt på et eller flere interesseresultater (i dette tilfælde socioøkonomiske faktorer som indkomst og uddannelsesniveau).

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Effekt på cirkulerende testosteron

Miljømæssige faktorer kan have effekt på en persons cirkulerende testosteron. Nogle af disse faktorer er lette at korrigere for. Andre, som eksempelvis personens helbred, er ikke. 

Det er af afgørende betydning, at socioøkonomiske forhold kan have effekt på det cirkulerende testosteron.

Af denne grund kan vi ikke afgøre, hvad der forårsager hvad, selvom vi ser en sammenhæng mellem cirkulerende testosteron og socioøkonomisk position.

Det er derfor, at genetisk information er så afgørende: Vores DNA bestemmes før fødslen og ændres generelt ikke i løbet af vores levetid (der er sjældne undtagelser, for eksempel forandringer der opstår i forbindelse med kræft).

Genetiske forskelle

Hvis vi derfor observerer en sammenhæng mellem den socioøkonomiske position og genetiske forskelle knyttet til testosteron, tyder det stærkt på, at testosteron forårsager de forskellige socioøkonomiske udfald. 

Det skyldes, at andre faktorers effekt på forskellene er langt mindre sandsynlige.

Hos mere end 300.000 voksne deltagere i UK Biobank identificerede vi genetiske forskelle knyttet til et højere testosteronniveau, separat for mænd og kvinder. 

Vi undersøgte efterfølgende, hvordan disse forskelle relaterede til socioøkonomiske udfald, blandt andet indkomst, uddannelsesmæssige kvalifikationer, hvor priviligeret et nabolag deltagerne boede i, beskæftigelsesstatus samt selvrapporteret risikovillighed og generel sundhed.

Uddannelsesniveau og indkomst

Ligesom i forbindelse med tidligere studier fandt vi, at mænd med et højere testosteronniveau havde højere husstandsindkomst, boede i mere priviligerede nabolag samt var mere tilbøjelige til at være universitetsuddannede og have et job, der kræver kvalifikationer.

Hos kvinder var et højere testosteronniveau forbundet med lavere socioøkonomisk position, blandt andet lavere husstandsindkomst, at bo i et mindre priviligeret nabolag samt mindre tilbøjelighed til at være universitetsuddannet.

I overensstemmelse med tidligere evidens var et højere testosteronniveau forbundet med et bedre helbred blandt mænd og dårligere helbred blandt kvinder samt større risikovillighed blandt mænd.

Ingen effekt på socioøkonomisk position

Der var imidlertid ikke meget, der indikerer, at genetiske forskelle relateret til testosteron havde effekt på den socioøkonomiske position overhovedet. 

Både hos mænd og kvinder opdagede vi ingen effekt af genetiske forskelle relateret til testosteron på noget aspekt af socioøkonomisk position, sundhed eller risikovillighed.

Fordi vi identificerede færre testosteron-koblede genetiske forskelle hos kvinder, var vores estimater for kvinder mindre præcise end for mænd. 

Derfor kan vi ikke udelukke relativt små effekter af testosteron på den socioøkonomiske position blandt kvinder. 

Mere kvindespecifikke kohorter

Fremtidige studier kan undersøge sammenhænge hos kvinder ved hjælp af større kvindespecifikke kohorter.

Men for mænd indikerer vores genetiske resultater klart, at tidligere studier muligvis har skævvredet yderligere faktorers effekt, blandt andet muligvis den socioøkonomiske positions effekt på testosteron.

Vores resultater indikerer, at det - på trods af den sociale mytologi omkring testosteron - kan være langt mindre afgørende for succes og muligheder i livet end tidligere studier har indikeret.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk