Er dine knogler sunde og raske? Eller er du i øget risiko for at få brud, hvis du falder eller på anden vis slår dig?

Sandsynligvis ved du det ikke. Vi spekulerer nemlig sjældent over vores knoglesundhed, før det går galt.

Og knogleskørhed – eller osteoporose, som det rettelig kaldes – er helt uden symptomer, indtil det første knoglebrud indtræffer. Du kan altså have osteoporose uden selv at vide det.

Vi arbejder med og forsker i knogleskørhed og har netop skrevet bogen ’Hvad er osteoporose?’.

I denne artikel vil vi gerne give dig et lille udpluk af det vigtigste, du har brug for at vide om osteoporose.

1. Koster livskvalitet og leveår

Der findes relativt få undersøgelser, som belyser forekomsten af osteoporose i Danmark. At sygdommen længe er helt uden symptomer, gør den svær at undersøge.

Tallene tyder på, at der i Danmark er 650.000 personer, som har osteoporose. Heraf er der cirka 500.000, som ikke er klar over det og derfor udgør et mørketal.

Sygdommen har både konsekvenser for den enkelte og for samfundet: Knoglebrud på grund af osteoporose koster både livskvalitet og leveår. Specielt gælder dette for hoftebrud og brud på rygsøjlen.

Samfundets udgifter er også store: I 2011 (seneste tal) udgjorde de samlede omkostninger til osteoporose 11,7 milliarder kroner.

2. Det moderne menneskes knogler er truede

Knoglesundheden for det enkelte individ er båret af flere forhold: genetik, fysisk aktivitet og ophold udendørs.

Danmark har en af de højeste forekomster af osteoporose i verden. Vi er tilmed indehavere af en uheldig verdensrekord: Ingen andre lande kan måle sig med os i antallet af hoftebrud per indbygger.

Hvorfor er det sådan?

Det skyldes til dels genetiske forhold, men uden træning eller fysisk arbejde kan muskel- og knoglestyrke ikke opretholdes, og uden ophold i Solen er det svært at danne tilstrækkeligt D-vitamin.

Alle disse faktorer har stor betydning for dine knogler.

I løbet af de seneste par generationer har vi som art ændret på det: Vi arbejder i højere grad indendørs, har stillesiddende arbejde og bliver stadig ældre.

Tallene taler deres tydelige sprog: Osteoporose bliver stadig hyppigere.

Figur fra ’Osteoporose - En afdækning af den samlede indsats mod osteoporose’ (Illustration: Sundhedsstyrelsen, 2018)

3. Er du i risiko for at få osteoporose?

Både kvinder og mænd kan få osteoporose, men det er ikke helt de samme risikofaktorer, som typisk ligger bag.

Mænd har som udgangspunkt stærkere knogler end kvinder, men lever ofte mindre knoglesundt: Manglende motion, rygning, overforbrug af alkohol samt mindre lødig kost ses oftere hos mænd.

For kvinders vedkommende er tab af østrogen-dannelse i forbindelse med overgangsalder og længere levetid vigtige risikofaktorer. Overordnet set er kvinder i størst risiko for at få osteoporose.

For begge køn gælder det, at du kan have arvet sygdommen, hvis en af dine forældre eller søskende har sygdommen.

Er du ældre end 45 år og har haft et knoglebrud efter et mindre traume, bør du overveje at blive henvist til undersøgelse. Og fra 70-årsalderen tager knogletabet rigtig fart.

Vi fødes med meget lidt mineral i knoglerne, og mænd udvikler stærkere knogler end kvinder. Fra du fylder 30 år, går det ned ad bakke for begge køn. Når kvinderne går igennem overgangsalderen, tabes yderligere knoglestyrke. (Figur: Forfatterne)   

Osteoporose kan også skyldes andre sygdomme eller behandlinger. Eksempler herpå er rygerlunger, gigt- og kroniske tarmsygdomme.

Også lægemidler som for eksempel binyrebarkhormon og antihormon kan øge din risiko. 

Og jo ældre du bliver, desto større risiko har du for at få brud på grund af osteoporose. Er du i tvivl, bør du spørge din egen læge.

4. Hvordan bliver jeg undersøgt og behandlet for osteoporose?

Det er naturligvis en udfordring at bekæmpe en sygdom med et meget stort mørketal. At løse dén udfordring kræver et tæt og velfungerende samarbejde mellem din læge og specialafdelinger.

En klar opgavedeling, hvor din egen læge tager sig af de ukomplicerede tilfælde, tjekker om du har risikofaktorer og viderehenviser dig til en specialist, hvis der er problemer med behandlingen.

Som noget nyt er der på mange hospitaler oprettet en service, som tilbyder ambulante og indlagte patienter med knoglebrud hurtig undersøgelse og behandling.

Er du i tvivl om, hvorvidt din behandling er korrekt, kan du også søge hjælp hos Osteoporoseforeningen.

5. Hvilke undersøgelser skal jeg igennem, hvis jeg er i risiko?

Hvis du og din læge er enige om, at du bør undersøges, vil du blive henvist til en DXA-scanning.

Det er en undersøgelse af kalkindholdet i dine knogler, specifikt lænderyg og lårbenshals, plus en række blodprøver.

Som regel vil du få svar på undersøgelserne hos din egen læge eller i visse tilfælde hos specialisten. Resultatet af DXA-scanningen opgives ofte som T-score.

Hvis din T-score er mindre end -2,5, vil der ofte være behov for behandling, men dine risikofaktorer skal medtages i vurderingen.

En DXA-scanning er smertefri og ufarlig. Her afklares det, om du har osteoporose eller ej (tv.). Ofte suppleres en DXA-scanning med et røntgen-lignende billede, som kan afsløre brud på ryggen. Her ses brud af L1 (1. lændehvirvel) (th.). (Illustrationer: Forfatterne)

6. Sådan beskytter du dig bedst mod osteoporose

Når det kommer til din sundhed, er det altid bedst at forebygge frem for at behandle. Ved osteoporose kaldes det ofte ’knoglesund livsstil’.

Generelt er det godt at spise en alsidig kost, fordi det øger sandsynligheden for, at der ikke opstår mangel på blandt andet vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Ud over dette er der særlige kostkomponenter, som er vigtige for knoglerne. Det er især kalk, D-vitamin og protein. Kniber det med kalk og D-vitamin, kan du supplere med et kosttilskud.

Endelig er der motion. Ligesom musklerne bliver stærke af, at vi bevæger os, gælder det samme faktisk også for knoglerne.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet (mindst 30 minutter dagligt) hjælper også mod knogleskørhed.

Skal man koge det ned til seks gode råd, er det de følgende:

• Spis varieret – det giver protein.
• Test dit indtag af kalk – supplèr eventuelt med kalktilskud.
• Spis fede fisk – det giver D-vitamin.
• Omgå Solen fornuftigt, undgå solskoldning.
• Dyrk vægtbærende motion (f.eks. løb & boldspil), som passer til din formåen.
• Har du risikofaktorer og er fyldt 45 år – tal med din læge.

7. Behandling i dag og i fremtiden

Har du først udviklet osteoporose, vil din læge typisk anbefale dig en medicinsk behandling. De behandlinger, som nu er til rådighed, sigter alle mod at gøre knoglerne stærkere og dermed bedre i stand til at tåle fald og andre traumer.

Der findes flere typer af behandlinger, nogle bremser knoglenedbrydning, mens andre stimulerer opbygning af knoglerne.

Her vil der være for omfattende at gå ind i de enkelte, men som med al anden medicin, er der også forskellige bivirkninger. Dertil er nogle behandlinger dyre.

Tal med din læge om det, og vend tilbage, hvis der er problemer med den behandling, du har fået. Husk, at du skal have styr på kalk og D-vitamin, før en medicinsk behandling påbegyndes.    

Tiden står heldigvis ikke stille, og der vil helt sikkert dukke nye behandlinger op, ligesom de eksisterende behandlinger vil blive billigere, når patentet udløber.

Fremtidens behandlinger vil med al sandsynlighed blive biologiske, det vil sige udviklet på baggrund af et stadigt større kendskab til, hvordan knoglerne virker og kan styrkes. Osteoporoseforeningen kan hjælpe dig med at følge med.