Hvorfor hader vi lyden af vores egen stemme?
Stemmen lyder både tyndere og lysere, når vi hører en indspilning, hvilket mange af os finder tåkrummende.
Stemme psykologi fysiologi air conduction bone conduction uoverensstemmelse cochlea

Når vi hører vores egen stemme, er det en blanding af både ekstern og intern transmission. (Foto: Shutterstock)

Når vi hører vores egen stemme, er det en blanding af både ekstern og intern transmission. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Jeg er kirurg og har specialiseret mig i behandlingen af patienter med stemmeproblemer. Derfor optager jeg regelmæssigt mine patienters stemmer, mens de taler. 

For mig har disse optagelser en utrolig værdi. De giver mig mulighed for at spore små forandringer i patienternes stemmer fra det ene besøg til det næste, og det hjælper med at slå fast, om kirurgi eller stemmeterapi har ført til forbedringer.

Men jeg er overrasket over, hvor vanskelige disse sessioner kan være for mine patienter. Mange føler åbenlyst ubehag, når de hører deres stemme afspillet.

»Lyder jeg virkelig sådan?« spørger de, mens de vrider sig i stolen. (Svar: Ja, det gør du).

Blanding af fysiologi og psykologi

Nogle er så rystede, at de blankt nægter at lytte til indspilningen. De vil overhovedet ikke gennemgå de små ændringer, jeg gerne vil belyse.

Det ubehag, vi føler, når vi hører vores egen stemme på lydoptagelser, skyldes højt sandsynligt en blanding af fysiologi og psykologi.

For det første bliver lyden fra en lydoptagelse transmitteret anderledes til hjernen end den lyd, der bliver genereret, når vi taler.

Når vi lytter til en optagelse af vores egen stemme, bevæger lyden sig gennem luften og ind i ørerne ved hjælp af såkaldt 'air conduction' (luftledning, red.)

Energien (lyden) vibrerer mod trommehinden og de små knogler i mellemøret kaldet ossiclerne, som overfører vibrationerne til det indre øres snegl, kaldet cochlea.

Cochlea stimulerer nerveaksoner, der sender det auditive signal videre til hjernen.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Når vi taler, kommer lyden frem på en anden måde

Men når vi taler, når lyden fra vores stemme det indre øre på en anden måde. 

Mens en del af lyden bliver transmitteret gennem luftledning, ledes meget af lyden internt og direkte gennem kraniet.

Men når vi taler, når lyden fra vores stemme frem til det indre øre på en anden måde. 

Mens en del af lyden bliver transmitteret gennem luftledning, bliver meget af lyden ledt direkte gennem kraniet ved hjælp af såkaldt 'bone conduction', som på dansk kan oversættes til 'knogleleding'.

Blanding af både ekstern og intern transmission

Når vi hører vores egen stemme, er det en blanding af både ekstern og intern transmission, og den interne knogleleding lader til at booste de lavere frekvenser.

Af samme grund opfatter vi som regel vores egen stemme som dybere og mere fyldig, når vi taler.

Stemmen lyder både tyndere og lysere, når vi hører en indspilning, hvilket mange af os finder tåkrummende.

Der er endnu en grund til, at en optagelse af vores stemme kan være så foruroligende.

Det er virkelig en ny stemme - og den afslører forskellen mellem vores selvopfattelse og virkeligheden. 

Vigtig for vores selvidentitet

Fordi vores stemmer er unikke og en vigtig komponent i vores selvidentitet, kan denne uoverensstemmelse være hård at sluge. 

Pludselig indser vi, at andre mennesker har hørt noget helt andet hele tiden.

Selvom vi rent faktisk lyder mere som indspilningen af vores stemmer, tror jeg ikke, at grunden til, at så mange af os føler ubehag, når vi hører optagelsen, er, at stemmen i optagelsen nødvendigvis er værre end den stemme, vi tror, vi taler med.

Vi er ganske enkelt bare mere vant til at høre os selv lyde på en bestemt måde.

Dømmer egne stemmer mere negativt

I et studie fra 2005 skulle patienter med stemmeproblemer bedømme deres egne stemmer, når de blev præsenteret for optagelser af dem. De fik også lægerne til at vurdere stemmerne. 

Forskerne fandt, at patienterne havde en tendens til at bedømme kvaliteten af egen stemme mere negativt end lægernes objektive vurderinger.

Så hvis stemmen i dit hoved ikke vil have noget at gøre med stemmen på optagelsen, er det højst sandsynligt din indre kritiker, der overreagerer - og du er lidt for hård ved dig selv.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce: