Arbejder du som pilot eller stewardesse, udsættes du ikke kun for sundhedsrisici som skiftende arbejdstider og jetlag, men også for ioniserende stråling.
Og det kan muligvis have konsekvenser for flypersonalets sundhed, indikerer et nyt studie offentliggjort i JAMA International Medicine på.
I studiet har forskerne kigget nærmere på dødsårsagerne i over 500 erhverv, og her gjorde de et iøjnefaldende fund, når det kom til flypersonalet.
Sammenlignet med over 500 andre jobs er stewardesser nemlig den erhvervsgruppe, hvor flest dør af strålingsrelateret kræft. Dernæst kommer piloter ifølge studiet.
Forskerne bag studiet har undersøgt 13 millioner afdøde personers dødsattester på tværs af 503 erhverv i USA.
Her fandt de, at andelen af dødsårsager blandt stewardesser og piloter var højere, når det gjaldt strålingsrelaterede kræftformer som for eksempel bryst-, prostata- og skjoldbruskkirtelkræft og leukæmi.
Samtidig viste studiet, at der ikke var en overdødelighed blandt flypersonale ved andre kræftformer.
\ Om studiet
Studiet omfattede 14.190 afdøde piloter og 7.170 afdøde kabineansatte.
Efter at forskerne havde taget højde for blandt andet alder, køn og uddannelse, udgjorde strålingsrelaterede kræftformer:
- 6,7 procent af dødsfaldene blandt piloter
- 6,9 procent af dødsfaldene blandt kabinepersonale
Det var henholdsvis den næsthøjeste og højeste andel blandt de 503 undersøgte erhverv.
Forskerne fandt samtidig, at strålingsrelateret kræft oftere var registreret som dødsårsag blandt flypersonale end blandt afdøde i andre erhverv:
- 36 procent oftere blandt piloter
- 50 procent oftere blandt kabinepersonale
Det betyder dog ikke, at flypersonale har 36 eller 50 procent større risiko for at dø af kræft. Studiet omfattede kun personer, der allerede var døde, og kan derfor ikke vise den egentlige kræftdødelighed blandt flypersonale.
Ifølge forskerne bag studiet kan resultaterne derfor hænge sammen med, at flypersonale udsættes for ioniserende stråling, når de er i luften.
En dansk forsker, der har læst studiet for Videnskab.dk, har dog sine forbehold.
»Der er ingen tvivl om, at flypersonale og flypassagerer får mere stråling, end hvis du bliver på landjorden,« siger Lars Thorbjørn Jensen, som er klinisk lektor ved Herlev- og Gentofte Hospital, til Videnskab.dk.
Det skyldes kosmisk stråling, som kommer fra det ydre rum.
Så længe vi befinder os nede på jorden, beskyttes vi af klodens magnetfelt, men hvis vi bare bevæger os nogle kilometer op i luften, bliver vi ikke længere beskyttet i samme grad.
Arbejder du som stewardesse eller pilot, er der dog grund til, at du skal være bange, understreger Lars Thorbjørn Jensen samtidig.

Lave tal
Kosmisk stråling opgøres i måleenheden millisievert
I Danmark må en arbejdstager højest blive udsat for 20 millisievert kosmisk stråling årligt. Hver dansker modtager i gennemsnit en dosis på 4 millisievert om året ifølge Sundhedsstyrelsen.
Til sammenligning peger det nye studie på, at flypersonale bliver udsat for mellem tre til seks millisievert kosmisk stråling om året alene igennem deres erhverv.
Flypersonalet udsættes altså for en betragtelig mængde stråling, men det er stadig langt grænseværdien på 20 millisievert, og spørger du Lars Thorbjørn Jensen, er det ikke synderligt høje tal.
Samtidig modtager flypersonale faktisk en stråledosis på linje med flere andre faggrupper.
»De doser af stråling fra radioaktivitet er meget lave, hvilket er i samme størrelsesorden som den, vi får på hospitalerne.«
»Hvis man skal tage alle erhvervsgrupper, er det astronauter, der får mest stråling«, fortsætter han.
Det er dog ikke det eneste forbehold, Lars Thorbjørn Jensen har.
Studiet viser nemlig ikke en årsagssammenhæng. Det betyder, at resultaterne ikke påviser, at øget ioniserende stråling blandt flypersonale kan føre til dødelig kræft.
Forskerne konkluderer blot en statistisk sammenhæng mellem de to.
\ Om korrelation versus kausalitet
Korrelation betyder, at der er et sammenfald mellem to faktorer. Så når den ene for eksempel stiger, gør den anden også.
Men at ting sker på samme tid eller umiddelbart efter hinanden kan være et tilfælde og betyder ikke nødvendigvis, at det ene medfører det andet - der kan være mange andre forklaringer.
En australsk statistik viser eksempelvis, at antallet af drukneulykker stiger i takt med salget af is. Men det betyder ikke, at isgufferi øger risikoen for at drukne. Den bagvedliggende årsag til det statistiske sammenfald er sandsynligvis, at folk både bader mere og spiser flere is om sommeren.
En kausalitet eller årsagssammenhæng betyder derimod, at den ene størrelse direkte forårsager den anden. For eksempel at rygning øger risikoen for kræft.
For at finde en årsagssammenhæng kan forskere - hvis det er muligt og etisk forsvarligt - foretage et lodtrækningsforsøg, hvor én gruppe forsøgspersoner udsættes for en behandling, som så sammenlignes med en kontrolgruppe, der ikke får den behandling.
Læs mere i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'.
En gammel sag
Samtidig er det ikke første gang, at kræft blandt flypersonale kommer under lup.
»Det her er en gammel sag, som dukker op med jævne mellemrum. Over de sidste 50 år er der lavet utallige studier om flypersonale, og det gælder både piloter og stewardesser,« lyder det fra Lars Thorbjørn Jensen.
For eksempel er det gammel viden, at flypersonale i højere grad rammes af prostatakræft end mange andre arbejdstagere.
Hertil er der dog også et lille men:
»Man ved, at lige præcis prostatakræft intet har med udsættelse for ioniserende stråling at gøre,« siger han.
Sidst, men ikke mindst, har forskerne bag studiet ikke taget forbehold for arbejdsforholdene, når ens arbejdsplads befinder sig i luften og på tværs af mange lande og kontinenter.
»De skriver i deres forbehold, at de ikke har taget højde for arbejdsforhold som for eksempel natarbejde, skiftende tidszoner og luft i indelukkede fly«, siger Lars Thorbjørn Jensen afslutningsvis.
\ Sundhedsstyrelsens råd til flypersonale og ‘frequent flyers’
Flypersonale og passagerer kan ifølge Sundhedsstyrelsen kun begrænse deres udsættelse for ioniserende stråling ved at:
- flyve færre gange
- vælge ruter, der ikke går over polare områder, når det er muligt
På flyvninger af samme varighed giver en rute over polare områder cirka dobbelt så høj strålingsdosis som en rute tættere på ækvator.
Hvis besætningsmedlemmer kan forventes at modtage mere end 1 millisievert om året, skal danske flyselskaber blandt andet:
- beregne hvert besætningsmedlems årlige dosis
- planlægge ruterne, så doserne bliver så lave som rimeligt muligt
- indberette de årlige beregninger til Sundhedsstyrelsen.
Dansk flypersonale modtager i gennemsnit omkring 2 millisievert om året, mens doser over 6 millisievert er sjældne. (En dosis på 6 millisievert svarer ifølge Sundhedsstyrelsen til omkring 50 årlige returrejser mellem København og Tokyo.)
Gravide besætningsmedlemmer bør oplyse arbejdsgiveren om graviditeten så tidligt som muligt, så arbejdsplanen kan tilpasses.
For frequent flyers er der ikke krav om dosisovervågning. Sundhedsstyrelsen vurderer, at den ekstra risiko er meget lille, og at dosen kun i ganske få tilfælde overstiger 6 millisievert om året.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
\ Kilder
'Cancer-Related Mortality Among US Pilots and Flight Attendants', JAMA International Medicine [2026]. DOI: 10.1001/jamainternmed.2026.3635


































