1968: Den første Dansktoppen

Søndag 1. september 1968 klokken 9.05 kunne man for første gang høre den allerede kendte programvært Jørn Hjorting byde velkommen til Dansktoppen.

Dette nye program var en dansksproget hitliste med sange, som et panel af lyttere skulle stemme om.

Der blev spillet 15 sange, og ugen efter blev de ti sange, som havde fået flest stemmer, spillet i programmet i omvendt rækkefølge.

Opgør med engelsksproget musik

Formålet med programmet var klart defineret: Man ønskede at stimulere den dansksprogede populærmusik efter nogle år, hvor produktionen, med Hjortings formulering, havde været nede i en bølgedal.

Selvom der siden Keld & Donkeys’ gennembrud med ’Ved landsbyens gadekær’ i 1966 havde været en del dansksproget musikpå hitlisterne, var disse stadig domineret af engelsksprogede sange, og det ville man altså nu gøre noget ved.

Keld Heick toppede den første liste

Den første egentlige liste var klar søndag 8. september. Resultatet af den første afstemning blandt de 300 udvalgte lyttere, som magten var blevet placeret hos, kan ses i Boks 1.

Øverst lå altså Keld Heick med ’Vi ska’ gå hånd i hånd’. Ret beset har det nok ikke været den store overraskelse, at denne sang klarede sig godt, for den havde allerede ligget godt til på Top 20 i lang tid.

Det samme gjaldt Bjørn Tidmands ’Lille sommerfugl’, som senere samme dag indtog førstepladsen på salgslisten for niende uge i træk.

Læs mere om Lille sommerfugl her.

Til gengæld var resten af sangene på Dansktoppen nye i dansk hitlistesammenhæng. Hvad kunstnerne angår, var der tale om en god blanding af velkendte og nye navne.

Intet nyt for Blue Boys

Udover Heick og Tidmand havde også Dorthe (Kollo) og Johnny Reimar allerede været på hitlisten i 1968, og klarede sig hver for sig fint på dette tidspunkt.

Til gengæld var det meget længe siden, man for alvor havde hørt noget til Grethe Ingmann og Blue Boys. For sidstnævntes vedkommende ændrede Dansktoppen ikke voldsomt ved situationen i første omgang, for deres ’Lykken er’ var kun med denne ene uge.

Herefter måtte de vente helt frem til 1972 på næste placering på Dansktoppen, hvor de til gengæld hittede stort med sangen om at stamme fra ’Døllefjelde-musse’.

Comeback til Grethe Ingmann

Grethe Ingmann fik derimod lidt af et comeback med ’Hun er seksten år ida’’. Den røg nemlig op på førstepladsen i uge 37, og selvom det kun blev til fem uger på Dansktoppen, solgte sangen så godt, at den også fik seks uger på Top 20.

De følgende år var Ingmann hyppig gæst på Dansktoppen, og nåede blandt andet et par uger på førstepladsen i 1970 med ’Sol sol kom igen’.

De sidste fire navne på Dansktoppen var mere eller mindre ukendte for de fleste.

Nye folknavne: Quacks og Michael Bundesen

Quacks, som lå helt oppe på fjerdepladsen, var en folkgruppe bestående af Bent Sten, Kirtsten Granau og den senere forsanger i Shu-Bi-Dua, Michael Bundesen, som altså var at finde på Dansktoppen allerede fem år, før han for alvor blev landskendt.

Quacks havde tidligere i 1968 udgivet en LP med engelsksprogede sange, men var i efteråret skiftet til dansk og dermed kvalificerede til at blive testet til Dansktoppen.

De fik efterfølgende to andre sange på Dansktoppen, men ingen af deres tre bidrag bed sig for alvor fast. ’Boink’ fik kun en enkelt uge mere på listen, og dermed to uger i alt.

Folk ikke så populært på ’toppen’

Det var en mere end såvel ’Solskin ombord’, som opnåede en ottendeplads i uge 43 samme år som ’Bang’, der lige akkurat klarede skærene i enkelt uge i efteråret 1969.

Med andre ord blev Quacks ikke just fast inventar på Dansktoppen trods deres fine placering på den første liste. Det samme gjaldt Ann Tholsted, som kun fik en enkelt uge med ’Master Jack’.

Hun var ligeledes rekrutteret på folkscenen, og selvom folk og protestsang var ret populært på dette tidspunkt, var det åbenbart ikke helt det, der passede til Dansktoppens lyttere.

Det gjorde de to sidste debutanter i hitlistesammenhæng til gengæld.

Anette blev kendt navn – men hed faktisk Bente

Anette, som faktisk var døbt Bente, havde ganske vist en del år og flere pladeindspilninger på bagen. Men det var først efter Dansktoppens indførelse, at hun for alvor blev et kendt navn.

At Bente hed Anette på pladerne skyldtes det pudsige forhold, at hun på et tidspunkt skulle vikariere for en anden sangerinde ved navn Anette. Hendes navn stod allerede trykt på plakaterne.

Efterfølgende holdt hun for nemheds skyld fast ved Anette. Da der senere kom en konkurrerende Anette på markedet, valgte hun og pladeselskabet at supplere med efternavnet Blegvad.

Kom, kom, kom – men aldrig helt til toppen

’Kom kom kom’ fik kun en enkelt uge på Dansktoppen, men Anette/Bente fik efterfølgende en del sange på Dansktoppen. Helt til tops kom hun dog aldrig.

Tættest på kom hun i 1969 med sangen ’Texas Bedste Sexy Sælger Af Cowboy Tøj’, som nåede andenpladsen. Til gengæld bør sangen nok kandidere kraftigt til førstepladsen, når det gælder alle tiders mest tåbelige dansktoptekster.

Selvom Anette fik en del sange placeret, kom hun dog ret beset aldrig til at tilhøre toppen af Dansktoppen. Det gjorde den sidste hitlistedebutant til gengæld i høj grad.

Det lokale danseorkester gik til tops

Bjørn & Okay, som lå på niendepladsen med ’Du og jeg’, var et helt ukendt orkester. De havde skabt sig et stort navn på Thistedegnen, men Okay Kvartetten, som de hed på dette tidspunkt, var primært et liveorkester.

De havde godt nok allerede indspillet et par singler hos Jacks Beat Records i Nykøbing Mors, men de solgte kun i lokalområdet.

Med ’Du og jeg’ startede et dansktopeventyr, som stadig ikke er slut. Sangen blev liggende på Dansktoppen indtil slutningen af december, hvor den blev afløst af deres næste udspil ’Det var dig, der stjal mit hjerte Marian’.

Herefter gik det slag i slag. Da der kunne gøres status efter lukningen af Dansktoppen i 1977, havde Bjørn & Okay ligget flest gange på listen af alle.

Bjørn & Okay – det nye Keld & The Donkeys

Orkestret var tidligere på året blevet opdaget af Johnny Reimar, som var på jagt efter et danseorkester, som kunne konkurrere med Keld & The Donkeys.

Dels manglede han et orkester med netop den profil til Dansktoppens åbning, og dels havde han atter fået adgang til det Sven-Ingvars-repertoire, som var gledet ham af hænde to år tidligere.

Sven-Ingvars var nemlig tilbage på samme selskab som Reimar, og med Keld & The Donkeys pladesalg in mente forstår man godt, at Reimar ville forsøge at skabe et dansk svar på det svenske orkester.

Per Sørensen på EMI havde allerede gjort det, men nu kom turen til Okay Kvartetten, som efter et lille navneskifte, igen inspireret af Keld & The Donkeys, blev til Bjørn & Okay.

En rigtig Sven-Ingvarsfan

Forsangeren Bjørn Hansen var tilflytter fra København, og med sig havde han bragt en stor viden om, og forkærlighed for, svensk populærmusik i almindelighed og Sven-Ingvars i særdeleshed.

Han havde som så mange andre i Østdanmark lyttet til svensk radio i første halvdel af 1960’erne, og selv efter flytningen til Thy fulgte han med så godt han kunne.

Han oversatte oven i købet selv flere af Sven-Ingvars sange til dansk, og brugte dem, når der skulle spilles til dans. En enkelt af disse sange blev sågar indspillet på plade.

Pigen med hårbåndet domineret af Sven-Ingvars-sange

Bjørn Hansens version af Sven-Ingvars’ ’Önskebrunnen’ måtte dog trækkes tilbage, fordi han ikke havde haft styr på den rettighedsmæssige side af sagen. Han vidste ganske enkelt ikke, at det var nødvendigt.

Idéen var dog god nok, for han kom selv til at indspille den igen, dog med tekst af Thøger Olesen. Den var blandt andet med på Bjørn & Okays første LP.

’Pigen med hårbåndet’, som den hed, var i det hele taget var kraftigt domineret af sange fra Sven-Ingvars’ repertoire, og det var meget repræsentativt for Dansktoppen i det hele taget.

Ikke alene var selve konceptet hentet i Sverige, hvor man havde haft en lignende liste siden 1962 i Svensktoppen. Det samme var de fleste af sangene.

Læs mere i Henrik Smith-Sivertsens spændende artikel på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.