Hubbles historie minder om den grimme ælling.
Tekniske problemer, budgetoverskridelser og Challenger-katastrofen gjorde, at opsendelsen af det store rumteleskop blev forsinket adskillige år.
Da Hubble Space Telescope endelig blev fragtet op af rumfærgen Discovery 24. april 1990 og sendt i kredsløb ca. 550 kilometer over Jordens overflade, blev astronomerne fælt skuffede. Teleskopet tog ganske enkelt uskarpe billeder.
Hubbles fødsel var en fiasko
En mikroskopisk fejl i slibningen af det 2,4 meter store hovedspejl havde gjort Hubble nærsynet.
Det var pinligt for NASA, der havde brugt 1,5 millarder af datidens dollars på at bygge teleskopet – langt mere end de planlagte 400 millioner dollars. Det nærsynede teleskop blev et let offer for amerikanske komikere og udråbt som en kæmpe skandale i medierne.
Heldigvis fandt man en løsning, hvor Hubble populært sagt fik briller på. ‘Brillerne’ var et instrument med navnet COSTAR, som 2. december 1993 blev fløjet op ombord på rumfærgen Endeavour og monteret på Hubble af astronauter.
Hubble er en skarpretter med helt særlige egenskaber
COSTAR genoprettede ikke bare Hubbles syn, men også teleskopets ære.
»Da forskerne fik de skarpe billeder, indså man, hvor kraftigt et teleskop det i virkeligheden er, og hvor meget information det giver,« fortæller lektor Frank Grundahl fra Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.
»Hvis du tænker på et fodboldhold, så er Hubble virkelig skarpretteren. Det er Lionel Messi, der står oppe foran og kan de helt fantastiske ting, mens resten af spillerne er de jordbaserede teleskoper,« forsætter han.
»Det helt særlige ved Hubble er kombinationen af de skarpe billeder, og at man kan kigge i bølgelængdeområder, som man ikke har adgang til fra Jorden – altså i det ultraviolette og til dels ud i det infrarøde. Det infrarøde kan du se fra Jorden, men Jordens atmosfære generer os voldsomt,« siger Frank Grundahl, der selv har brugt Hubble til at observere kugleformede stjernehobe.
1,2 mio. observationer og 12.800 videnskabelige artikler
\ Fakta
Hubble Space Telescope (HST) er opkaldt efter den amerikanske astronom Edwin P. Hubble. Hubble kredser om Jorden ca. 550 kilometer oppe med en hastighed på 27.000 km/t. Hubble har siden 1990 lavet over 1,2 millioner observationer og har bidraget til 12.800 videnskabelige artikler. Hubble-arkiverne fylder over 100 terabytes. Hubble har ladet os se langt tilbage i fortiden på dele af universet, der er 13,4 millarder lysår fra Jorden. Kilde: NASA
De specielle evner gør, at Hubble stadig er meget ombejlet af astronomer, der én gang om året kan ansøge om at få observationstid med Hubble.
»Der ansøges generelt om 10 gange så meget tid, som der er til rådighed, så det er en ekstremt hård konkurrence,« siger Frank Grundahl.
Hubble er da også kendt for at være uhyre produktivt. Rumteleskopet har lavet over 1,2 millioner observationer og bidraget til mere end 12.800 videnskabelige artikler i løbet af de 25 år.
Observationerne er blandt andet blevet brugt til at gøre os klogere på mørkt stof, universets udvidelse, universets tidligste galakser og exoplaneter.
Hubble er på vej på pension
Hubble er blevet serviceret og opgraderet i alt fem gange efter opsendelsen i 1990, og derfor er teleskopets teknologi stadig konkurrencedygtig.
»Når man skiftede instrumenter ud under vedligeholdelsesmissionerne, har man jo skiftet til nogle bedre instrumenter, så de billeder, vi får fra Hubble nu, er mange gange bedre og væsentligt mere følsomme end under den første generation af instrumenter,« siger Frank Grundahl.
Rumfærgeprogrammet er imidlertid stoppet, så man kan ikke længere vedligeholde Hubble. Derfor lakker det mod enden for Hubble, der forventes at gå i stykker inden for de næste fem år.
Ultraviolette observationer vil blive savnet
En større og endnu skarpere afløser, James Webb Space Telescope, bliver efter planen sendt op i rummet i år 2018. Alligevel vil Hubble blive savnet.
»Den dag, hvor Hubble ikke virker længere, der mister vi et ben i den forstand, at James Webb primært er et infrarødt teleskop. Store og stærke teleskoper i rummet, som kan observere i det ultraviolette område, er ikke på tegnebrættet lige nu,« siger Frank Grundahl.
For at fejre Hubbles 25 år i videnskabens tjeneste har Videnskab.dk, i tæt samarbejde med Frank Grundahl, udvalgt 11 særlige billeder fra Hubble. Se forskerens favoritter i galleriet øverst i artiklen, og læs om, hvordan de illustrerer Hubbles udvikling fra en nærsynet skandale til teleskopernes konge.
Hubble er en astronomisk kæmpe – også rent fysisk. Rumteleskopet er lige så langt som en stor bus (13,3 meter) og vejer 12 ton – svarende til vægten af to voksne elefanter. Hubbles berømte hovedspejl, der på grund af en fejl i slibningen gjorde Hubble nærsynet, er 2,4 meter i diameter. (Foto: Ruffnax/NASA)
Sådan så galaksen M100 ud i Hubbles optik før (til venstre) og efter (til højre), at Hubble fik ‘briller’ på. (Foto: NASA)
Hubbles høje opløsning lader os se fjerne galakser. Tyngdefeltet omkring galakserne virker som et forstørrelsesglas, så fjerne, meget lyssvage, galakser bliver synlige. (Foto: NASA, ESA, S. Wyithe (University of Melbourne), H. Yan (Ohio State University), R. Windhorst (Arizona State University), and S. Mao (Jodrell Bank Center for Astrophysics, and National Astronomical Observatories of China))
Den aflange struktur er meget fjerntliggende galakse, der bliver forstørret af en foranliggende galaksers tyngdefelt. De effekter kan bruges til at måle på galaksernes massefordeling og lede efter mørkt stof. (Foto: NASA, ESA, the Hubble SM4 ERO Team, and ST-ECF)
Hubbles Ultra Deep Field-observationer gør det muligt at se ekstremt fjerne galakser. De mindste, røde pletter er blandt de fjerneste galakser, man kender til. De eksisterede, da universet var blot 800 millioner år gammelt. (Foto: Credit: NASA, ESA, S. Beckwith (STScI) and the HUDF Team)
Når man som her zoomer ind på nogle af områderne i det forrige Ultra Deep Field-billede, bliver der ved med at være galakser i baggrunden. (Foto: Credit: NASA, ESA, S. Beckwith (STScI) and the HUDF Team)
Hubble kan bruges til at se ind i kugleformede stjernehobe og studere de koldeste og mindst lysende hvide dværge. Det er de første, der blev dannet i stjernehoben, og de kan derfor bruges til at måle hobens alder. (Foto: NASA and H. Richer (University of British Columbia), NOAO/AURA/NSF)
Hubble har fulgt udvidelsen af Supernova 1987A og chokbølgen omkring den. Supernovaen er en af de stærkest lysende eksploderende stjerner de seneste 400 år. (Foto: NASA, ESA, P. Challis and R. Kirshner (Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics)
Hubble er for nylig blevet brugt til at lede efter interessante objekter i Kuiperbæltet. De informationer bruger NASA til at planlægge New Horizons-missionen, hvor en sonde senere i år flyver tæt forbi Pluto og senere passerer Kuiperbæltet. Der får sonden mulighed for at studere de objekter, som ifølge Hubbles observationer ligger tæt på dens rute. (Foto: Credit: NASA, ESA, SwRI, JHU/APL, and the New Horizons KBO Search Team)
Eksimotågen er blandt de smukkeste observationer, som Hubble har lavet. Den illustrerer, hvordan stjerner, der minder om Solen, dør. I de sidste faser af en stjernes liv kaster den gas ud, og det er den gas, som kan ses rundt om hvide stjerne i centrum af billedet. (Foto: NASA, Andrew Fruchter and the ERO Team)
Skiven fremstår klart på billedet her, fordi man har dækket for en gul dværgstjerne i midten kaldet HD 107146, der minder meget om Solen. Man gætter på, at der er også er en støvring rundt om Solen ude omkring Neptuns bane, men ringen er langt tyndere end ved HD 107146. (Foto: NASA, ESA, D.R. Ardila (JHU), D.A. Golimowski (JHU), J.E. Krist (STScI/JPL), M. Clampin (NASA/GSFC), J.P. Williams (UH/IfA), J.P. Blakeslee (JHU), H.C. Ford (JHU), G.F. Hartig (STScI), G.D. Illingworth (UCO-Lick) and the ACS Science Team)
Galaksen her er blandt de mest fotogene, som Hubble har observeret. Den kaldes Sombrero-galaksen, fordi dens form minder om den brede mexicanske hat med den høje top. (Foto: NASA and The Hubble Heritage Team (STScI/AURA))
