Et afløbssystem, som nedbringer vandforbruget med 80 procent og samtidig passer bedre på de værdifulde stoffer som nitrogen, fosfor og svovl i spildevandet, er under udvikling.
Den tyske forsker og bygningsingeniør Ralf Otterpohl fra Hamborgs tekniske universitet er manden bag konceptet.
Han mener, det er helt forkert at sende afløbsvand fra badet og køkkenet ud i samme rørsystem som urin og spildevand fra toiletterne, selv om det bliver ledt videre til et renseanlæg, ifølge Ralf Otterpohls kapitel i publikationen ‘Warnsignal Klima‘ fra Universitetet i Hamborg fra 2015.
I stedet har han udviklet et tredelt afløbssystem, som er taget i brug i et demonstrationsanlæg i boligområdet Flintenbreite udenfor Lübeck.
Her er omkring 100 beboere tilkoblet et system, som adskiller spildevandet i 3 dele.
Boligområdet består af 97 tomandsboliger og rækkehuse, som er placeret omkring et grønt område og en idrætsbane.
Fra sort vand til strøm og gødning
Spildevandet fra toilettet, som Otterpohl omtaler som ‘sort vand’, blandes med køkkenaffald og skal ledes fra toiletterne i boligområdet gennem et 3,5 kilometer langt rørsystem til et centralt biogasanlæg.
Her er planen, at det skal bruges til at producere metangas, som igen kan bruges til produktion af strøm og opvarmning af boligerne, efter at vigtige stoffer er blevet taget fra og gemt.
Så langt er man dog ikke kommet endnu. Foreløbig er det sorte vand fra Flintenbreite blevet sendt til byens renseanlæg, som den nuværende lovgivning fastslår, at den skal. I mellemtiden arbejder den tyske bygningsingeniør videre med konceptet.
Planen er, at toiletvandet bliver delt op i en flydende og en fast del. Det sorte vand bliver først filtreret i et avanceret system med finere og finere filtre, så de opløste næringssalte og medikamentrester skilles ud, og vandet bliver tilstrækkeligt renset til at kunne ledes tilbage og bruges til at skylle ud i toilettet igen.
De næringsstoffer, der er blevet udskilt, bliver dampet ind, tørret og varmet op i nogle minutter til 250 grader, så man til sidst står tilbage med hvid pulvergødning, som indeholder alle de vigtigste næringssalte som nitrogen, fosfor, svovl, kalium, calcium, magnesium og meget andet.
De genanvendte næringsstoffer kan derefter bruges i landbruget og på den måde blive ført tilbage til jorden i et naturligt kredsløb.
LÆS OGSÅ: Verdens grundvand er forurenet af rester fra atomprøve-sprængninger
Realiseres i Fredrikstad
Ved Norges universitet for miljø og biovidenskab (NMBU) er der et forskningshold, som har arbejdet med lignende koncepter i flere år.
»Vi har arbejdet meget parallelt med tyskerne og har lavet studieboliger i Ås ved Oslo med vakuumtoiletter og rensning af gråt vand. Boligerne blev åbnet på omtrent samme tid som Flintenbreite,« fortæller professor Petter D. Jenssen fra NMBU, som godt kender professor Otterpohl.
»Siden da har vi videreudviklet på konceptet og har nu et stort EU-projekt, hvor vi skal demonstrere genanvendelse af næringsstoffer i form af både fast og flydende gødning og 90 procent mindre vandforbrug,« fortæller han til Forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
Han fortæller, at de lige nu er i gang med at sætte systemet ind i en boligblok i Fredrikstad, som er ved at blive opført. Det nye projekt indebærer en langt mere effektiv recirkulering.
»Vi bruger nye metoder til at producere biogas, og vi udvinder både fast og flydende gødning,« fortæller han.
LÆS OGSÅ: Forsker laver bæredygtig maling ud af forurenet vand
Kan implementeres i byer
Det nye projekt skal også vise, at et økologisk projekt, der er baseret på genanvendelse, kan implementeres i byer og tæt bebyggelse sammen med såkaldt urbant landbrug.
Urbant landbrug gør det muligt at dyrke madvarer i et bymiljø ved at udnytte tage og vægge, og sådan kan man ifølge Jenssen dyrke betydelige mængder mad hele året rundt.
NMBU-professoren fortæller, at den norske forskning på det område ligger helt i front.
»Der sker meget spændende i Tyskland, men ingen er gået så langt som Fredrikstad, når det kommer til at udnytte ressourcerne,« fastslår han.
Der er behov for incitamenter
Selv om der er blevet arbejdet med økologiske systemer af denne type i mange år, er det alligevel ikke meget udbredt.
Det, tror Jenssen, skyldes først og fremmest, at vi har med en meget konservativ branche at gøre. Samtidig tror han, at noget er ved at ændre sig.
»Nu er det tid til at tænke nye tanker. Der sker ting internationalt. Nu er det på høje tid at lave ændringer,« mener han.
Men han tror alligevel, at det kommer til at tage tid, før sådanne systemer bliver alment udbredte.
Det er i høj grad op til myndighederne, som har mulighed for at give incitamenter, som man for eksempel har gjort det med elbiler.
©Forskning.no. Oversat af Sanni Jensen.
LÆS OGSÅ: Må jeg genbruge min vandflaske?
LÆS OGSÅ: Sådan løser Cape Town vandkrisen
