Vi må forlange ren besked om hvad vore varer vejer - "500 g" - Er jo himmelråbende upræcist.
Hvordan er de vejet, hvorhenne, hvad tid på dagen, under hvilket tryk og temperatur.- for slet ikke at nævne månens og planeternes stilling...
KAMMERATER - Vi bliver alle snydt så vandet driver !!!
T Anker Carlsen, 9½ år

Når man snakker fysik, skal man være præcis med sproget. "Vægten af varens faktiske masse" giver ikke rigtig nogen mening. Varen har en masse og en vægt - vægten vil variere en smule, alt efter hvor du er, men massen vil forblive den samme.
MvhHenrik

Nu skal du passe på med, hvad du skriver, Henrik.
Vejer jeg vægten af en vare på en lodvægt - alle steder, vil vægten af varen være ens over hele Jorden.
Hvis du mener, at det ikke er en vægt der vejes, når man bruger en lodvægt, så forstår jeg slet ikke betegnelsen vægt, på varers dekleration.
For du siger jo nærmest bogstaveligt, at det ikke er en vægt der måles, når en vare vejes på en lodvægt.
En vægt kan kun måles på en fjedervægt. Det er hvad du på sæt og vis siger: vægten vil variere en smule, alt efter hvor du er, men massen vil forblive den samme.
Jeg kan kun råde dig til at følge dit eget råd: Når man snakker fysik, skal man være præcis med sproget.
Problemet er, at ordet vægt kan handle om både Kg. masse og tyngdekraftens virkning på massen. Derfor er det uhyre vigtigt at give en forklaring på begge dele, når der i talen indgår ordet Kilogram Kg. og her synes jeg du svipsede, fordi du ikke ville uddybe emnet. Men efter at du kom med boksen "Vidste du" er tingene ændret til det bedre.
Med venlig hilsen
Lars kristensen

Når der på en vare i et supermarked står, at varens vægt er 500 gram. Er det så vægten af tyngdekraftens virkning på varens masse eller er det vægten af varens faktiske masse?
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hej Lars,
De 500 gram vil være varens masse. Og ja, hvis det er kaffe fra Tanzania, der er vejet af dernede, vil vægten af kaffen være lidt anderledes heroppe. Mens massen stadig er 500 gram.
Når du køber 500 gram ærter i løs vægt herhjemme, vil du til gengæld få dine 500 gram, for det vil butikkens vægt også vise. Den skal nemlig være kalibreret (ved hjælp af lodder med en kendt masse) efter de lokale forhold.
Når man snakker fysik, skal man være præcis med sproget. "Vægten af varens faktiske masse" giver ikke rigtig nogen mening. Varen har en masse og en vægt - vægten vil variere en smule, alt efter hvor du er, men massen vil forblive den samme.
MvhHenrik

Hej henrik,
Fint at du fik sat den lille "Vidste du" boks ind i artiklen.
Du skriver endvidere til sidst i dit indlæg, at masse og vægt er to forskellige ting.
Så vil jeg gerne spørge dig:
Når der på en vare i et supermarked står, at varens vægt er 500 gram. Er det så vægten af tyngdekraftens virkning på varens masse eller er det vægten af varens faktiske masse?
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Godt med noget debat!
Jeg har tilføjet en lille boks om, at masse og vægt ikke er det samme. Men i artiklen gik jeg med vilje ikke i dybden med dette emne, fordi det ville tage fokus fra spørgsmålet om vores vægt forskellige steder på Jorden.
Som det vist efterhånden står klart, er masse et mål for mængden af stof, mens vægt er et mål for den kraft, som dette stof påvirkes med i tyngdefeltet. Vægten er lig med massen gange tyngdeaccelerationen.
Når man vejer sig, angives vægten i kilogram i stedet for Newton (enheden for kraft) af historiske grunde. Det er fordi, kraften allerede er delt med (=vægten er kalibreret efter) standard-tyngdeaccelerationen på 9,80665 meter pr. sekund i anden.
Og så er det da rigtig som Lars skriver, at der er forskel på, hvad en fjedervægt og en lodvægt vil vise forskellige steder på Jorden. Men det er absolut ikke rigtigt at "Svaret er både ja og nej" eller at "vi vejer stadigvæk de samme antal Kg i legemesvægt".
Masse og vægt er to forskellige ting, og artiklen handler om vægt.
Med venlig hilsenHenrik Bendixvidenskab.dk 

Når man er "vægtløs" i rummet skyldes det at tyngdekraften herude er 0. Dvs. F=m*g=0. Nullet kommer af at g=0. Venlig hilsen
Martin Kristensen, 25 år

Blot en detalje. Tyngdeaccelerationen g er ikke nødvendigvis nul i rummet. Hvis man er i kredsløb om Jorden, skyldes vægtløsheden at man er i frit fald om Jorden.

I mine øjne har Lars bedre styr på det end jeres modargumenter lader forstå. Han taler blot om masse, mens i andre taler om vægt.
Når man er "vægtløs" i rummet skyldes det at tyngdekraften herude er 0. Dvs. F=m*g=0. Nullet kommer af at g=0. Når man bliver "tungere" i en bremsende bil er det fordi a'et i F=m*a bliver større. I begge tilfælde sker der ingenting med m, altså massen.
Massen er med andre ord ikke-variant og afhængig af stofmængden, mens vægten er defineret således at dens størrelse afgøres af den resulterende kraft på et givent legeme. Man vejer derfor ikke det samme overalt i verden, men ens masse er uændret.
Venlig hilsen
Martin Kristensen, 25 år

Ja, jeg taler om vægt, hvilket de også gør i artiklen. Og så er vi tilbage hvor vi startede. Spørgsmålet var, om vi vejede det samme overalt på Jorden, ikke om massen var den samme. Som Kasper nævner, så skyldes denne forvirring nok, at dagligdagssproget blander de to begreber. Jeg vil mene, at Lars har delvist ret, men meget af det, han skriver, kan godt forstås på en anden måde, hvilket er forvirrende. Det jeg prøver at sige er, at man ikke trækkes ned mod Jorden med den samme kraft overalt på Jorden. Jeg har ikke nævnt, om massen ændres, men jeg har derimod nævt, at hvis vores tiltrækningskraft formindskes, vil der stå et andet tal på vores vægt end hvad der normalt gør. :)
 
Venlig hilsen
Ida wiedemann

I mine øjne har Lars bedre styr på det end jeres modargumenter lader forstå. Han taler blot om masse, mens i andre taler om vægt.
Når man er "vægtløs" i rummet skyldes det at tyngdekraften herude er 0. Dvs. F=m*g=0. Nullet kommer af at g=0. Når man bliver "tungere" i en bremsende bil er det fordi a'et i F=m*a bliver større. I begge tilfælde sker der ingenting med m, altså massen.
Massen er med andre ord ikke-variant og afhængig af stofmængden, mens vægten er defineret således at dens størrelse afgøres af den resulterende kraft på et givent legeme. Man vejer derfor ikke det samme overalt i verden, men ens masse er uændret.
Venlig hilsen
Martin Kristensen, 25 år

For at få orden på ordene i denne spejede situation, så kunne det være på sin pladt at få afgjort, hvilken slags vægt der giver den sande vægt (Kg.) af vor krop.
Er det en fjedervægt der måler kraften (N) eller er det en apotekervægt, der måler Kg.?
Min holdning er, at det er apotekervægten der måler vores Kg. og derfor vil vi altid veje lige meget, hvor end vi vejer os.
Fjedervægten måler kraften (N) vor krops Kg. bliver trukket/flyttet med, mod Jorden og en sådan vægt kan derfor ikke måle hvor mange Kg. vi vejer.
Når vi i daglig tale sammenligner vores Kg. med kraften vor krop bliver udsat for, så er det fordi vi føler at vores Kg. er blevet lettere.
Men er en bil blevet tungere fordi der blev trådt på bremsen? Nej vel, men den er uhyre sværere at skubbe og når bremsen bliver sluppet, så bliver bilen lettere - eller bliver bilen lettere i Kg. Nej, bilen bliver ikke lettere i Kg. fordi bremsen blev sluppet, men fordi kraften bilen skal flyttes med, bliver mindre og det opfatter vi som at bilen bliver lettere, men bilen vejer stadigvæk det samme antal Kg.
Derfor er svaret ikke at vi bliver lettere i Kg, på Kilimantjaro, men at det bliver lettere at flytte vores krops Kg., for vi vejer stadigvæk de samme antal Kg i legemesvægt.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

En bil bliver trykket hårdere ned mod Jorden, når den accelererer. Og hvis den kørte på en kæmpe vægt, ville man også kunne se det om så enheden skulle være N eller kg.
"Derfor er svaret ikke at vi bliver lettere i Kg, på Kilimantjaro, men at det bliver lettere at flytte vores krops Kg., for vi vejer stadigvæk de samme antal Kg i legemesvægt" - Der må være mange fysikbøger, der skal omskrives. I min fysikbog (Orbit B htx, s. 20) står der: "Det viser sig, at hvis vi udfører målinger med newtonmetret andre steder end på Jorden end i Danmark, vil tyngdeaccelerationen blive en anden end de 9,82 N/kg. Bl.a. pga. Jordens fladtrykning vil værdien af g variere fra 9,78 N/kg ved ækvator til 9,83 N/kg ved polerne" og i det, du bliver trukket ned med mere newton, vil du også veje mere.
Så kan det vist ikke skæres mere ud i pap.
Venlig hilsen
Ida Wiedemann, 14 år

For at få orden på ordene i denne spejede situation, så kunne det være på sin pladt at få afgjort, hvilken slags vægt der giver den sande vægt (Kg.) af vor krop.
Er det en fjedervægt der måler kraften (N) eller er det en apotekervægt, der måler Kg.?
Min holdning er, at det er apotekervægten der måler vores Kg. og derfor vil vi altid veje lige meget, hvor end vi vejer os.
Fjedervægten måler kraften (N) vor krops Kg. bliver trukket/flyttet med, mod Jorden og en sådan vægt kan derfor ikke måle hvor mange Kg. vi vejer.
Når vi i daglig tale sammenligner vores Kg. med kraften vor krop bliver udsat for, så er det fordi vi føler at vores Kg. er blevet lettere.
Men er en bil blevet tungere fordi der blev trådt på bremsen? Nej vel, men den er uhyre sværere at skubbe og når bremsen bliver sluppet, så bliver bilen lettere - eller bliver bilen lettere i Kg. Nej, bilen bliver ikke lettere i Kg. fordi bremsen blev sluppet, men fordi kraften bilen skal flyttes med, bliver mindre og det opfatter vi som at bilen bliver lettere, men bilen vejer stadigvæk det samme antal Kg.
Derfor er svaret ikke at vi bliver lettere i Kg, på Kilimantjaro, men at det bliver lettere at flytte vores krops Kg., for vi vejer stadigvæk de samme antal Kg i legemesvægt.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Så vidt jeg kan læse har Lars ret. Vægt og masse er ikke det samme. Vægt henviser til den kraft man påvirkes med og måles i Newton. Masse er en egenskab ved partikler ligesom ladning og spin og måles i kilogram. Massen er selvfølgelig den samme uanset hvor på Jorden man befinder sig, mens vægten (kraften) vi påvirkes med varierer.
Årsagen til forvirringen skyldes nok at vi i dagligdagssproget blander de to begreber. F.eks. når vi siger at vi vejer 75 kilo. Vi er endda for dovne til at sige kilogram. Kilo betyder jo bare 1000.

Nu må du snart holde op Lars, det kan måles ret nøjagtigt, ja enda beregnes hvis man kendte jordens massefordeling (varierende tæthed) !!! Men lige den bliver afsløret ved disse målinger. Hvorfor bliver du så ihærdig ved med at demonstrere din uvidenhed om disse ting, helt speciel Newtons ligninger synes du helt at ignorere!? Det er virkelig pinlig læsning, bliver du ved på den måde så sender jeg mine gamle fysikbøger til dig, men så forventer jeg også at du først begynder at skrive igen når du har læst, gennemarbejdet og forstået sagerne, men det tager mange år for dig kan jeg høre. Du kan ikke mane fakta i jorden uanset hvor meget du prøver !!!

Hej Alfred,
når du stiller dig på en fjedervægt, måler du ikke hvor mange Kg. din krop består af. Faktisk måler du hvor mange Newton (N) der bruges for at trække din krop ned mod fjedervægten. Læs eksempelvis nedenstående link:
http://da.wikipedia.org/wiki/Newton_%28enhed%29
Faktisk burde der stå N i stedet for Kg. på din fjedervægt.
Vil du rigtig kende, hvad du vejer, skal du netop veje dig i forholdet til en mængde vand. En liter vand (ved 4° C og 1 atm. tryk) har 1 Kg. stofmasse og vejer du 85 Kg. vil du opveje 85 Kg. vand.
Det vil du gøre ligegyldig hvor du stiller dig på Jorden og så sandelig også på Månen vil du komme til at opveje 85 Kg. vand.
Derimod vil du se, at din fjedervægt vil vise 6 gange færre N, end du ser når du står ude i dit bedaværelse eller hvor du har din fjedervægt stående, når du står på Månen.
Det interessante er, at stiller du dig på en apotekervægt, dem vi kender fra lægen og på apoteker, så vil du faktisk opleve at du vil veje det samme alle mulige og umulige steder, for en apotekervægt er ikke en fjedervægt, men derimod en lodvægt, hvor man opvejer et lod (en stofmasse), hvorfor denne form for vægt vil vise samme vægt, hvor end du vejer dig i verden.
Så Alfred, spar du blot den dyre porto, for jeg behøver ikke dine gamle fysikbøger. Jeg vil derimod opfordre dig til at gennemlæse dem en gang til, for så vil du opdage, at det jeg skriver er fint i overens med dine gamle fysikbøger.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
 

 
Lars, jeg tror du har misforstået det egentlige spørgsmål. Det, der bliver spurgt om, er om man bliver trukket mod Jorden med mindre newton ved ækvator end ved polerne. Som artiklen også beskriver det, er svaret ja. I fysik kan svaret ikke være "både ja og nej".
Desuden så må man mene, at du ikke helt selv forstår fysikken bag din egen tekst. Først påpeger du, at man ikke vejer mere på ækvator end ved polerne, men så alligevel afslører du dig selv. Tyngdeaccelerationen er mindre ved ækvator end ved polerne(0,04 N forskel) , og når du siger, at: "faktisk burde der stå N i stedet for Kg. på din fjedervægt", så siger du også, at jo mindre tyngdekraften bliver, jo mindre vejer du. 
 
Og desuden... 1 m3 vand fylder lige meget på Månen og på Jorden. Forestil dig, at vi tapper den mængde vand, der på Månen svarer til 1 kg(9,82 N), så vil du blive nød til at tappe mere vand end 1 liter, som man gør på Jorden. Derfor vil du UANSET HVAD veje mindre på Månen end du gør på Jorden. Det, der afgør vægten på vandet, er tyngdekraften (og massefylden). 
Du kan også vælge at se det på den måde, at man hvis på Jorden vejer 70 kg, så vil man veje 70 "Måne-kilo"(=1,62 N), MEN ikke 70 "Jord-kilo" (faktisk kun 11,5 kg på Jorden). 
Jeg vil ikke mene, at der er hold i det, du skriver.
 
Venlig hilsen
Ida Wiedemann, 14 år
 
 

...det er usigelig, du aner jo ikke hvad du snakker om menneske. Vil du fortælle en fysiker om fysik, god dag mand.... for dig vil gravtationens hemmelighed altid bevares... gå og lav din annoncerede evighedsmaskine og lad os andre være i fred. Du fører ikke debat fordi du slet ikke lytter til andre, men kun dig selv og fyrer det samme af, gang efter gang... og efterlyser en debat bagefter...
...sov godt, det er nedslående læsning...
en chokeret og rystende Alfred

Nu må du snart holde op Lars, det kan måles ret nøjagtigt, ja enda beregnes hvis man kendte jordens massefordeling (varierende tæthed) !!! Men lige den bliver afsløret ved disse målinger. Hvorfor bliver du så ihærdig ved med at demonstrere din uvidenhed om disse ting, helt speciel Newtons ligninger synes du helt at ignorere!? Det er virkelig pinlig læsning, bliver du ved på den måde så sender jeg mine gamle fysikbøger til dig, men så forventer jeg også at du først begynder at skrive igen når du har læst, gennemarbejdet og forstået sagerne, men det tager mange år for dig kan jeg høre. Du kan ikke mane fakta i jorden uanset hvor meget du prøver !!!

Hej Alfred,
når du stiller dig på en fjedervægt, måler du ikke hvor mange Kg. din krop består af. Faktisk måler du hvor mange Newton (N) der bruges for at trække din krop ned mod fjedervægten. Læs eksempelvis nedenstående link:
http://da.wikipedia.org/wiki/Newton_%28enhed%29
Faktisk burde der stå N i stedet for Kg. på din fjedervægt.
Vil du rigtig kende, hvad du vejer, skal du netop veje dig i forholdet til en mængde vand. En liter vand (ved 4° C og 1 atm. tryk) har 1 Kg. stofmasse og vejer du 85 Kg. vil du opveje 85 Kg. vand.
Det vil du gøre ligegyldig hvor du stiller dig på Jorden og så sandelig også på Månen vil du komme til at opveje 85 Kg. vand.
Derimod vil du se, at din fjedervægt vil vise 6 gange færre N, end du ser når du står ude i dit bedaværelse eller hvor du har din fjedervægt stående, når du står på Månen.
Det interessante er, at stiller du dig på en apotekervægt, dem vi kender fra lægen og på apoteker, så vil du faktisk opleve at du vil veje det samme alle mulige og umulige steder, for en apotekervægt er ikke en fjedervægt, men derimod en lodvægt, hvor man opvejer et lod (en stofmasse), hvorfor denne form for vægt vil vise samme vægt, hvor end du vejer dig i verden.
Så Alfred, spar du blot den dyre porto, for jeg behøver ikke dine gamle fysikbøger. Jeg vil derimod opfordre dig til at gennemlæse dem en gang til, for så vil du opdage, at det jeg skriver er fint i overens med dine gamle fysikbøger.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
 

Nu må du snart holde op Lars, det kan måles ret nøjagtigt, ja enda beregnes hvis man kendte jordens massefordeling (varierende tæthed) !!! Men lige den bliver afsløret ved disse målinger. Hvorfor bliver du så ihærdig ved med at demonstrere din uvidenhed om disse ting, helt speciel Newtons ligninger synes du helt at ignorere!? Det er virkelig pinlig læsning, bliver du ved på den måde så sender jeg mine gamle fysikbøger til dig, men så forventer jeg også at du først begynder at skrive igen når du har læst, gennemarbejdet og forstået sagerne, men det tager mange år for dig kan jeg høre. Du kan ikke mane fakta i jorden uanset hvor meget du prøver !!!
Alfred

Kan det virkelig være rigtigt, at vi vejer mindre ved ækvator end her i Danmark.
Svaret er både ja og nej. For det kommer så sandelig an på, hvordan man lader sig veje.
Vejer vi os på en fjedervægt, vil vi rigtignok opleve, at fjedervægten fortæller os, at vi vejer mindre.
Men vejer vi os i forholdet til en specifik mængde vand, nemlig de antal liter vand vi skal bruge for at vores krops stofmasse kan opveje vandet, så vil vores vægt ikke blive mindre, med mindre at vi går på slankekur eller på anden måde er kommer af med noget af det vores krop består af, som vand eller fedt.
På Månen vil vi opleve det samme, hvor vi på en fjedervægt bliver ca. 6 gange "lettere", men vejer vi os i forholdet til vand, så vil vi stadigvæk veje samme mængde vand, både på Månen som på Jorden.
Fjedervægten vejer faktisk ikke vores vægt, men måler derimod den kraft der skal bruges for at trække/flytte den stofmasse  vores krop består af.
Når vi vejer os i forholdet til vand, så er det to stofmasser der vejes over for hinanden. Denne form for vejning er fuldstændig upåvirkelig af den første form for vejning, da der skal bruges samme mængde kraft til at trække/flytte de liter vand vor krop opvejer.
Derfor er det på en måde forkert at sige, at vi bliver x antal kg. lettere ved ækvator eller på Månen, for vi vil stadigvæk have samme mængde kg.  krop (stofmasse), hvor end vi befinder os.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen