Hvad er den sundeste vægt?
I et forsøg på at finde den vægt, der giver mindst risiko for at dø for tidligt, har norske forskere indsamlet data fra intet mindre end 30 millioner mennesker. Resultatet antyder, at overvægt ikke er et problem, mens decideret fedme og rygning øger risikoen betydeligt.

Næsten alle studier om BMI og risiko for tidlig død viser den samme smil-formede kurve. Risikoen for dødfald er størst for de alt for tynde og de alt for tykke, mens dem i midten klarer sig bedst. Men hvor er bunden af smilet helt præcist; altså det vægtområde, hvor risikoen for tidlig død er allermindst?
(Foto: Shutterstock)

 

Vi ved, at fedme kan have uheldige følger.

Risikoen bliver betydelig større for en lang række sygdomme som diabetes og hjerte-karsygdomme, hvis BMI nærmer sig 30. En BMI på 30 svarer eksempelvis til at være 170 centimeter høj og veje 87 kilo.

Men det er heller ikke sundt at være for tynd. En BMI under 18,5 betyder, at personen er undervægtig og i farezonen.

Næsten alle studier om BMI og risiko for tidlig død viser den samme smil-formede kurve. Risikoen for dødfald er størst for de alt for tynde og de alt for tykke, mens dem i midten klarer sig bedst.

Men hvor er bunden af smilet helt præcist; altså det vægtområde, hvor risikoen for tidlig død er allermindst?

Se, dét er forskerne ikke enige om. Men et nyt studie, publiceret i det videnskabelige tidsskrift BMJ, giver måske svaret. Det vender vi tilbage til.

Studier antyder, at overvægt er godt

Mange studier viser, at BMI'en med den laveste risiko ligger omkring midten af normalvægtsområdet, som strækker sig fra BMI på 18,5 til 25. Så en person, der er 170 cm høj, kan rundt regnet veje mellem 50 og 70 kilo.

Men der har også været store studier, som viser, at en normal BMI faktisk ikke er den bedste vægt, når det kommer til risikoen for tidlig død.

I 2013 publicerede forskningstidsskriftet JAMA en kæmpe undersøgelse med næsten tre millioner deltagere. Den viste, at det er sikrest at være overvægtig - altså have en BMI på mellem 25 og 30.

Har de ekstra kilo rent faktisk en beskyttende effekt?

Det var alle slet ikke overbeviste om.

Bør vi ændre definition af normal- og overvægt?

Studiet fra 2013 havde visse svagheder. For eksempel havde forskerne ekskluderet rigtig mange deltagere, som potentielt kunne havde været med i undersøgelsen.

Forskerne er også blevet kritiseret for ikke at højde for faktorer, som kunne forstyrre resultaterne.

For nyligt offentliggjorde JAMA imidlertid endnu et studie. Her er danske forskere kommet frem til, at det lader til, at den mest gunstige BMI er steget i løbet af de sidste 30 år.

Fakta

Kropsmasseindeks - BMI er et mål på, hvor meget en person vejer i forhold til højden. Det bruges ofte som mål på, hvor meget fedt en person har på kroppen. BMI under 18,5 = Undervægt BMI 18,5 – 24,9 = Normalvægt BMI 25 – 29,9 = Overvægt BMI 30 – 34,9 = Fedme BMI 35 – 39,9 = Fedme klasse II BMI 40 og over = Fedme klasse III BMI er ikke altid et godt mål på fedtprocenten. Mennesker med mange muskler kan for eksempel havne i kategorien for overvægtige, selvom de har meget lidt fedt på kroppen.

LÆS OGSÅ: Højt BMI er ikke længere dødeligt

Studiet - som startede i 1970'erne - viser, at det er bedst at have en BMI på 24, mens studier fra 2000'erne viser, at det sikreste er en BMI omkring 27; altså et godt stykke inde i overvægtsområdet. 

Forfatterne bag JAMA-studiet spørger, om vi måske bør ændre vores definitioner af overvægt og normalvægt.

Men Dagfinn Aune fra NTNU (Norges Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondheim, red.) mener ikke, at der er grund til at betvivle de fremherskende kategorier.

Kæmpestudie peger mod, at normalvægt er bedst

Sammen med et team af norske, britiske og indiske forskere har han foretaget den hidtil største opsummering af forskning om BMI og dødelighed.

Dagfinn Aune og hans forskerhold har sammenfattet data fra hele 230 studier med til sammen 30 millioner deltagerne.

»Vi har gennemgået alle studier, som er publiceret indenfor feltet, og har efterfølgende samlet dem i en kæmpeanalyse. Derved får vi et meget klarere svar, end hvis man ser på studierne ét efter ét,« fortæller Dagfinn Aune til forskning.no.

Og deres konklusion er, at den sikreste vægt ligger i normalvægtsområdet. Personer, der aldrig havde røget, havde den laveste risiko for tidlig død, når deres BMI samtidigt var 23-24.

Det stemmer godt overens med en tidligere stor opsummering, publiceret i Lancet i 2009.

Professor Jøran Hjelmesæth fra Universitetet i Oslo og Centeret for sygelig overvægt ved Sygehuset i Vestfold var ikke selv involveret i det nye studie, men mener, at Dagfinn Aunes konklusioner er solide.

»Det er et fantastisk godt studie,« udtaler han til forskning.no og fortsætter:

»Det styrker dét, vi allerede ved, nemlig at risikoen for død er forøget ved stigende BMI.«

Risiko først og fremmest knyttet til fedme

Det er imidlertid værd at bemærke, at den 'smilende' kurve er ret flad på bunden. Selvom den sikreste BMI ligger på 23-24, stiger risikoen ikke særligt meget i områderne lige under eller lige over.

»Der er også en vis risikoforøgelse hos overvægtige, men det er sandt, at sammenhængen med fedme er stærkere,« forklarer Dagfinn Aune.

<a>Shutterstock</a>

Mange studier viser, at BMI'en med den laveste risiko ligger omkring midten af normalvægtsområdet, som strækker sig fra BMI på 18,5 til 25. Så en person, der er 170 cm høj, kan rundt regnet veje mellem 50 og 70 kilo. Men der har også været store studier, som viser, at en normal BMI faktisk ikke er den bedste vægt, når det kommer til risikoen for tidlig død. (Foto: Shutterstuck)

Jøran Hjelmesæth mener, at det bliver bekræftet af både erfaring og andre studier.

»Ja, det er ikke overvægt, der er det største problem, men fedme; særligt BMI-tal op mod 35 og 40.«

»Overvægtige har en vis forøgelse af dødsrisikoen, men det bedste, man som overvægtig kan gøre, er at spise sundt, forebygge yderligere vægtforøgelse og være fysik aktiv. Hvis man gør det, betyder den forøgede risiko forsvindende lidt,« forklarer Jøran Hjelmesæth.

 

Forskerne kan ikke forklare årsagen

Jøran Hjelmesæth minder imidlertid om, at der altid er en del usikkerhed knyttet til denne type undersøgelser.

»Denne slags studier kan ikke sige noget om årsag og virkning. Dét, at høj BMI hænger sammen med højere dødelighed, betyder ikke, at det ene er årsag til det andet,« forklarer han.

Når det er sagt, er der formentlig grund til at tro, at en høj vægt øger risikoen for tidlig død.

»Selvom vores studie ikke kan sige noget om de bagvedliggende mekanismer, findes der mange andre studier, som har undersøgt lige netop dette,« udtaler Dagfinn Aune.

»Overvægt og fedme er forbundet med forhøjet kolesterol, triglycerider, blodtryk, inflammation, insulinresistens og hormonelle forandringer, der kan forklare den øgede risiko for hjertesygdomme, slagtilfælde og visse kræftformer.«

 

Forstyrrende faktorer

En anden ting er, at observationsstudier (se boksen under artiklen, red.) - som Dagfinn Aunes - kan forstyrres af andre faktorer.

Der er mange ting, som kan have en effekt på både vægten og risikoen for at dø; for eksempel kost, fysisk aktivitet, uddannelse og social status.

Kort sagt; hvis man spiser alt for mange usunde sager og udvikler fedme, vil både den dårlige kost og fedmen føre til større risiko for at dø. Det kan være vanskeligt at sige, hvor meget det skyldes det ene eller det andet.

Og hvad sker der med dem, der ryger?

Rygning øger risikoen for sygdom og død betydeligt, men samtidigt påvirker rygning også vægten. Rygere vejer ofte mindre end ikke-rygere, men er til gengæld oftere syge.

 

Forskerne adskilte rygere og ikke-rygere

Forskerne benyttede statiske redskaber i forsøget på at fjerne effekten af denne og lignende forvirrende faktorer. Men det er vanskeligt at fjerne dem helt.

Ifølge det nye studie ligger den sikreste vægt i normalvægtsområdet. Personer, der aldrig havde røget, havde den laveste risiko for tidlig død, når deres BMI samtidigt var 23-24. Rygning øger nemlig risikoen for sygdom og død betydeligt, men samtidigt påvirker rygning også vægten. Så selv om rygere ofte vejer mindre end ikke-rygere, er de til gengæld oftere syge. (Foto: Shutterstock)

»Rygning er så stærkt koblet til død og vægt, at det i praksis er vanskeligt at justere for effekten fuldstændigt,« forklarer Dagfinn Aune.

Derfor har han og hans kollegaer foretaget analyser, hvor de har adskilt rygerne og ikke-rygerne. De mener, at resultaterne fra ikke-rygerne giver et bedre billede af overvægt og fedme end kurverne for alle deltagerne.

Det medfører dog en lidt underlig effekt, som går igen i en række data for BMI og dødsrisiko:

Det ser ud til, at de slankeste normalvægtige har mindst lige så stor risiko for at dø for tidligt som mennesker, der lider af fedme. Det er altså tilsyneladende lige så slemt at have en BMI på 18,5 som en BMI på 35.

Så er det farligt at være slank?

 

Tror ikke på negativ effekt af lav normalvægt

Forskerne kan ikke helt forklare, hvad resultatet præcist skyldes, men rygning spiller ind. Rygerne er ofte slankere end ikke-rygerne, men kan have en meget højere risiko for for tidlig død.

En anden faktor er sandsynligvis sygdom, siger Aune.

Visse lidelser kan føre til både vægttab og for tidlig død. Det gælder for eksempel hjertesvigt og visse kræftformer. Nogle lungesygdomme og neurologiske sygdomme kan forårsage vægttab, længe før patienten har en sikker diagnose.

Nogle af deltagerne kan allerede have lidt af disse sygdomme - uden at de var klar over det - da de indvilligede til undersøgelsen. Nogle af analyserne i undersøgelsen pegede netop mod, at sygdom delvist kan forklare det tilsyneladende opsving i dødeligheden for meget slanke personer.

Dafginn Aune tror dog ikke, at dataene antyder, at en lav normalvægt i sig selv giver en øget risiko for død.

Det tror Hjelmesæth heller ikke.

»Der er tynde mennesker, der spiser usundt, ikke motionerer og som ryger meget. Men så er det ikke BMI'en, der er årsagen til en tidlig død, men andre faktorer.

»Hvis du spiser sundt og er aktiv og har en BMI på 19 eller 20, behøver du ikke bekymre dig,« slutter han.

© forskning.no Oversat af Stephanie Lammers-Clark

OBSERVATIONSSTUDIER

Begrebet observation kan referere til en særlig teknik brugt i eksperimentielle studier til måling af den afhængige variabel, samt til en metode, der anvendes til indsamling af data om adfærd i naturlige omgivelser.

Observationsstudier kan således finde sted under både kontrollerede og naturlige forhold. Endvidere findes der mange forskellige typer af observation. Observation kan derfor være henholdvis struktureret eller ustruktureret, deltagende eller passiv, samt direkte eller indirekte.

Fordele: En af fordelene ved observationsstudiet er, at man kan observere menneskers adfærd direkte, i stedet for at stole på de, ofte forvrængede, selvrapporteringer ved en interview eller survey undersøgelse.

Derudover kan man ved observation i naturlige omgivelser indsamle data om reel adfærd, hvilket ikke er muligt i et laboratorium eller i andre unaturlige omgivelser.

Ulemper: En af ulemperne ved observationsstudiet er, at menneskers adfærd kan påvirkes af bevidstheden om, at de bliver observeret. Det er derfor vigtig at opnå rapport med de observerede. En anden ulempe ved observationsstudier er, at de ofte er meget tidskrævende, sammenlignet med eksperiementielle og survey studier.

Dette er særligt gældende for deltagerobservation. Derudover kritiseres observationsstudier for at reducere den observerede adfærd, idet den bagvedliggende mening med adfærden ikke medtages. Observationsstudier kan derfor med fordel kombineres med andre metoder

OBSERVATIONSTYPER:

Der findes mange forskellige former for observation.

Struktureret eller systematisk observation: Her benytter observatøren sig af eksplicit formulerede regler for selve observationen samt registreringen af adfærd. Der er således regler for, hvad man som observatør skal se efter, samt hvordan man skal kode den observerede adfærd. Reglerne nedskrives i et observationsskema, der giver mulighed for en systematisk registrering af det indsamlede data. Den indsamlede data kan minde lidt om data indsamlet ved en spørgeskemaundersøgelse, da de forskellige aspekter af adfærd kan behandles som variabler.

Deltagerobservation: Er kendetegnet ved, at man observerer en gruppe igennem en længere periode. Formålet kan være at undersøge medlemmernes adfærd, samt den mening de tillægger deres handlinger og deres omgivelser. Omfanget af deltagelsen kan dog variere. Deltagende observation kaldes også etnografi, da man ofte gør mere end blot at observere (eks. indsamler data igennem samtaler og interviews). 

Passiv observation (non-participant): Her deltager observatøren ikke i det der foregår, men observerer blot.

Ustruktureret observation: Benytter sig ikke af et observeringsskema til at registrere den observerede adfærd, da målet er at observere så mange detaljer af adfærden som muligt, så man kan producere en narrativ beskrivelse af adfærden.

Simpel eller opstillet observation: Ved den simple observation har observatøren ingen indflydelse over den observerede situation. Hvorimod observatøren, ved opstillet observation, aktivt former situationen for at undersøge effekten af interventionen. Begge typer hører under den ikke-deltagende form for observation, og kan således være enten strukturerede eller ustrukturerede.

(Kilde: Uffe Schjødt/Aarhus Universitet)
 

Videnskab.dk's manifest

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning


Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.