»Jeg holdt op med at ryge for 3 måneder siden. Hvorfor hoster jeg slim op – og kun om morgenen, når jeg står op? Mens jeg røg, hostede jeg aldrig slim op.«
Sådan lyder det lidt fortvivlet i et spørgsmål fra Kira Petersen til redaktionen på Videnskab.dk.
Det, som undrer Kira, men sikkert mange andre, som har prøvet at holde op med at ryge (også skribenten af svaret her), er, hvorfor man hoster mere i den første tid, efter tobakken er droppet?
Det er umiddelbart ulogisk, men helt almindeligt.
Der er nemlig en god og naturlig forklaring på, hvorfor en eksryger hoster mere i den første tid efter et rygestop. Det fortæller overlæge på Frederikssund Hospital, Martin Døssing, der er specialist i lungesygdomme.
Fimrehårene vil op og stå igen
Som ryger lærer man at undertrykke den naturlige hosterefleks – ellers ville man hoste hver eneste gang, røgen passerede fimrehårene på vej ned til lungerne.
Når man holder op med at ryge, kæmper de fine fimrehår i luftrør, bronkier og lunger for at rense sig og rejse sig op igen for at kunne vende tilbage til deres normale funktion, nemlig at bremse røg og partikler i at nå ned gennem bronkierne og videre til lungerne.
I den proces føler de fleste behov for at hoste.
Rygestop kickstarter den sunde hoste-refleks
Der går normalt kun få dage, efter at man er holdt op med at ryge, før den gamle, sunde hosterefleks gradvist arbejder på at kunne fungere igen. Hvor lang tid der går med det, og hvor slem hosten er, er dog individuelt.
Men tre måneder er lang tid at døje med at hoste slim op, medgiver Martin Døssing.
»Gå til lægen, og få målt både lungefunktion og få taget et røntgenbillede af lungerne for at se, om der er mørke pletter. Det er mit råd, når en eksryger stadig hoster slim op efter tre måneder,« siger Martin Døssing.
Han forklarer, at der kan være tale om en maskeret astma, der ofte viser sig tydeligere efter et rygestop. Men den barske melding er, at der også kan være tale om begyndende lungekræft.
Hold op med at ryge før hovedparten af lungefunktionen er ”røget”
Bliver personen også nemt bliver forpustet, kan der i stedet for være tale om ”rygerlunger” – sygdommen KOL, som rammer mellem 15 og 35 procent af alle rygere.
\ Fakta
KOL dræber flere, end der dør i trafikken Hvert år dør mellem 30 og 40 procent af danskere med diagnosen KOL. Beskrevet på en anden måde dør 3.500 danskere årligt af KOL – cirka 10 dagligt. Det er dobbelt så mange som i trafikken. En stor undersøgelse fra 2007 viser, at 430.000 danskere lider af KOL. Sygdommen er i kraftig stigning. Fra 1992 til år 2000, er der sket en fordobling af det antal kvinder, som indlægges på hospital med KOL.
KOL skyldes, at røgen giver en betændelsestilstand i luftvejene. Fimrehårene, som skulle bringe slimen væk fra lungerne, bliver nedbrudt og erstattet af flere celler, der producerer slim. Derfor døjer KOL-patienter med hoste og slim.
Desuden hæver de irriterede slimhinder op og gør det sværere at trække vejret. Også de små lungesække længst ude i lungerne har taget skade af røgen.
KOL æder lungerne op indefra
Hvis man tager lungesækkene fra en normal lunge og breder dem ud, så fylder de en tennisbane. Hos KOL-lunger kan være de være på et bordtennisbord. Man kan med andre ord sige, at KOL æder lungerne op indefra.
»Mange KOL-patienter kommer først til os, når over halvdelen af deres lungefunktion er væk. Og de, som stopper med at ryge, gør det først, når kroppen tvinger dem til det: Når de næsten ikke kan trække vejret eller bevæge sig uden at få åndenød. Det gælder om at holde op, mens lungefunktionen er nogenlunde normal – så er der chance for, at fimrehårene kan komme sig,« siger Martin Døssing.
Rygestop kan – måske – nå at hjælpe
Kun et rygestop kan bremse det øgede tab af lungefunktionen, og lidt af det tabte kan genvindes. Fremover falder lungefunktionen kun i samme takt som hos ikke-rygere.
»Men holder man først inde med rygningen, når en stor del af lungefunktionen er væk, bliver den ikke meget bedre selv efter et rygestop,« siger Martin Døssing.
Motioner helt til grænsen af din ydeevne
Mennesker med KOL bliver nemt forpustede, når de bevæger sig – og i de sidste stadier får de åndenød, selv om de sidder stille.
I det tilfælde er rådet fra Martin Døssing at bevæge sig så meget som overhovedet muligt.
»Men stille og roligt mens man sørger for at lytter til reaktionerne i sin krop. Det gælder om at finde grænsen for ens ydeevne – for gradvist at kunne flytte den. Åndedrætsøvelser til at bremse panikanfald er også godt. I klamt, koldt vejr skal patienter med KOL passe på deres sårbare luftveje og motionere indendørs,« siger Martin Døssing.
Spørg Videnskaben siger stort tillykke til Kira med den fornuftige beslutning om et rygestop. Vi sender en T-shirt som tak for spørgsmålet. Den er askefarvet – så husker hun måske sin gamle usunde vane og nyder at være sluppet fri af afhængigheden.
Har du også et spørgsmål om fortid, fremtid eller måske noget helt tredje, så send det til redaktion@videnskab.dk. Så har du chancen for at vinde en T-shirt.
Du kan også bladre gennem vores arkiv af gode spørgsmål eller købe den populære bog Hvorfor lugter mine egne prutter bedst? med 77 af de bedste spørgsmål og svar gennem tiden.
