Hvorfor er 1. maj arbejdernes kampdag?
CLASSIC: Hvorfor ligger arbejdernes internationale kampdag på 1. maj? Vi søger et svar.

Under arbejderdemonstrationen på Haymarket Square i maj 1886 blev der kastet en bombe. Politiet begyndte at skyde vildt omkring sig, og mange politifolk blev såret af deres kollegaers skud. (Tegning: Harper's Weekly, 1886)

1. maj er arbejderbevægelsens fest- og kampdag. Over hele verden holder lønmodtagere 1. maj-møder for at kæmpe for deres ret til ordentlig løn, fritid og sikre arbejdsforhold.

Men hvorfor er netop 1. maj valgt som arbejdernes internationale kampdag?

Det spørgsmål har Svend Bak sendt til Spørg Videnskaben – og vi går straks i gang med at finde et svar.

1. maj blev besluttet i 1889

Knud Knudsen er lektor og forsker i arbejderhistorie ved Institut for Kultur og Globale Studier, Aalborg Universitet. Det viser sig, at han kender hele historien bag 1. maj.

»Ja, det blev officielt besluttet på en stor international arbejderkonference i 1889, at 1. maj 1890 skulle være en international demonstrationsdag. Arbejdernes hovedkrav var det samme over hele verden: En arbejdsdag på otte timer.«

»Selve datoen blev valgt for at markere en episode i maj 1886,« fortæller Knud Knudsen.

Bomber og politi-brutalitet efter 1. maj

Fakta

I slutningen af 1800-tallet var arbejderne en stor underklasse i samfundet. De arbejdede meget, men tjente kun få penge. Derfor levede de som regel et kummerligt liv i usunde lejligheder.

For at komme de dårlige forhold til livs organiserede arbejderne sig i 1888. Målet var at samle den internationale arbejderbevægelse, så arbejderklassen stod stærkt i kampen for et bedre liv.

En af den internationale organisations første beslutninger var at gøre 1. maj til demonstrationsdag.

Allerede i 1840 havde arbejdere i Australien brugt 1. maj som festdag. Inspireret af det, besluttede en samling af arbejderorganisationer i USA at demonstrere for otte timers arbejde på 1. maj 1886.

I Chicago gik bølgerne højt, og en generalstrejke bredte sig i dagene efter. Politiet slog hård ned på strejken, og i alt døde seks arbejdere, fordi politimændene var uhæmmede i deres brutalitet. 

I protest mod politiet gik en stor forsamling strejkende arbejdere på gaden i Chicago ved pladsen ’Haymarket Square’.

»Der blev kastet en bombe mod politiet, og der udbrød tumult.  Otte anarkister blev anholdt, og flere af dem blev dømt til døden for forbrydelsen,« fortæller Knud Knudsen.

Ville mindes uskyldige ’bombemænd’

Fire af anarkisterne blev henrettet, og en begik selvmord i fængslet. Efterfølgende viste det sig, at de otte anarkister var uskyldige.

Da staten Illinois – hvor Chicago ligger – i 1893 fik en ny guvernør, blev de sidste tre anarkister benådet. Men flere år før det havde historien om de uretfærdige henrettelser og fængslinger spredt sig til arbejderorganisationer i resten af verden.

Unge socialdemokrater holder stadig fanen højt på 1. maj. Men antallet af unge demonstranter er faldet, siden størrelsen på 1. maj-møderne toppede i 1970erne. (Foto: DSU Odense)

»Så på konferencen i 1889 blev datoen 1. maj valgt for at mindes de uskyldigt dømte,« fortæller Knud Knudsen.

Politiet frygtede en revolution pga. 1. maj

Verdens første 1. maj i 1890 var en stor succes – også i Danmark, hvor mange arbejdere deltog i demonstrationerne.

Det lykkedes effektivt at markere arbejderkravet om en otte-timers arbejdsdag. Derfor blev det besluttet, at succesen skulle gentages de efterfølgende år.

Men den beslutning var de danske arbejdere betænkelige ved. De frygtede sammenstød med politiet, og derfor undlod de at nedlægge arbejdet.

»Reaktionerne fra politiet havde været meget stærke på 1. maj 1890. Hele København var afspærret, fordi man frygtede, at demonstrationerne skulle føre til en revolution. I Tyskland blev hæren endda sat ind i nogle byer.«

»Den hårde fremfærd betød, at arbejderne var forsigtige. De første år efter 1890 holdt man arrangementer om aftenen – efter arbejde. Og sådan var det frem til omkring år 1900,« fortæller Knud Knudsen.

1. maj var størst i 1970’erne

Fakta

Spørg Videnskaben Classic

Denne artikel er en genudgivelse. Den blev oprindelig bragt på Videnskab.dk 1. maj 2012.

Kravet om de otte timers arbejdsdag – som var arbejdernes første 1. maj-krav – blev imødekommet i mange europæiske lande umiddelbart efter 1. verdenskrig, ca. 30 år efter 1890. Men på trods af det fine resultat, kom 1. maj-mødernes storhedstid først senere i 1900-tallet.

Arbejderforskeren vurderer, at de største 1. maj-arrangementer har fundet sted i 1970erne.

Traditionelt var 1. maj afgrænset til at være arbejderbevægelsens fest – altså socialdemokraternes og kommunisternes kampdag. Men i 1970erne blev det i ungdommen mainstream at være venstreorienteret. Så i det årti deltog mange unge, som ikke havde bånd til fagbevægelsen.

Siden 1980erne er arrangementerne igen skrumpet.

Når jeg ser en rød T-shirt smælde

Spørg Videnskaben takker Svend Bak for det gode spørgsmål og kvitterer med en rød T-shirt – dog med Videnskab.dk’s logo.

Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk.

Husk, at du kan også købe Videnskab.dk's bog med 77 af de bedste spørgsmål og svar: 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' - også en god gave til konfirmander.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud