Tosprogede tager klogere beslutninger
25. maj 2012 kl. 12:27At beherske to sprog giver dig fordele, både i baren og på aktiemarkedet. Læs mere
Hvordan laver man modgift?
20. juni 2011 kl. 15:13 18 kommentarer
Spørg VidenskabenHvorfor bruger man slangegift, når man skal lave modgift mod slangebid? Videnskab.dk har fanget en ekspert på området og udfritter ham for svaret.
Mange steder i verden har man slangefarme. På slangefarmene holdes der slanger med det formål at malke deres gift til produktion af modgift. Slangerne kan malkes en gang om ugen, og der skal bruges gift fra flere slanger for at have nok gift til at opnå den ønskede mængde antisoffer i blodet på en hest. (Foto: Colourbox)
Vores læser Stig Johansen har spurgt Videnskab.dk, hvordan modgift virker. Han har set et program i fjernsynet, hvor der blev tappet gift fra slanger til brug som modgift.
Stig Johansen undrer sig over, hvordan gift kan bruges til at hjælpe folk, der er blevet bidt af et giftigt dyr. For som han siger:
»Hvis man har fået gift i sig, hvordan kan det samme gift så være en modgift?«
Vi sender spørgsmålet videre til lektor Arne Redsted Rasmussen fra Konservatorskolen i København, som har arbejdet med giftige havslanger i mere end 20 år.
Gift er ikke modgift
For det første er det vigtigt at forstå, at det ikke er gift, der bliver sprøjtet ind i blodet som modgift, men derimod antistoffer mod den pågældende gift.
Når man skal lave modgift, så tager man f.eks. en slange og tapper gift af den, i en proces der kaldes malkning.
Slangens hugtænder presses ned igennem en film, der er spændt ud over et opsamlingsglas. Slangen tror, den bider igennem et lag hud, og frigiver gift fra de hule gifttænder, hvorefter giften drypper ned i glasset.
Giften opsamles og sprøjtes ind i et dyr - f.eks. i en hest - med en dosis, der er 10-100 gange mindre, end hvad der er dødeligt.
Som reaktion på indsprøjtningen begynder hesten at lave antistoffer for at neutralisere giften.
Antistofferne er proteiner, der bekæmper fremmede stoffer i kroppen, herunder gift, i at gøre skader på kroppens celler. Det er disse antistoffer, der er hovedingrediensen i modgift.
Giftmængden øges
Gennem flere uger øges dosen af den gift, som hesten udsættes for - indtil den er mange gange højere, end hvad der før var dødeligt for hesten.
Hesten dør ikke af den høje dosis gift, da den nu har så mange antistoffer i blodet, at giften neutraliseres uden problemer.
Fakta
Der findes 2 forskellige hovedtyper gift, der dog har flere undergrupperinger.
Den første hovedtype er neurotoksisk gift, som angriber nervecellerne i kroppen. Bid med neurotoksisk gift giver lammelser, der kan være dødelige.
Den anden gifttype er cytotoksisk og angriber og nedbryder kroppens celler. Cytotoksisk gift kan angribe celler flere steder i kroppen, herunder bidstedet, blodet, nyren og hjertet (kardiotoksisk). Kardiotoksisk gift hindrer muskelsammentrækninger i hjertet og dræber på den måde offeret.
Efter hesten har oparbejdet en stor mængde antistoffer, tappes blod fra hesten og centrifugeres i en blodcentrifuge.
Blodcentrifugen adskiller de forskellige komponenter i blodet efter vægt, og den del der indeholder antistofferne, udtages og oprenses yderligere til den endelige modgift.
Arne Redsted Rasmussen har ofte besøgt en slangefarm i nærheden af Bangkok i Thailand, der udelukkende har til formål at tappe gift fra slanger til videreproduktion af modgift.
»Jeg har selv set hvordan større og større mængder gift bliver sprøjtet ind i hestene. Til sidst får de så meget gift, at den samme mængde gift kan slå mange mennesker ihjel. Hestene overlever kun, fordi de kan producerer flere antistoffer og hurtigere end ellers,« fortæller han.
Én gift kræver én modgift
Når man snakker om modgift mod slangebid, så snakker man om to forskellige typer modgift.
Den ene type modgift er monovalent og virker kun mod én type slangegift. Den anden type modgift er polyvalent og virker mod flere forskellige typer slangegift.
»Man kunne fristes til at tro, at man fik polyvalent modgift ved at blande flere forskellige monovalente modgifte sammen. Sådan er det ikke. I stedet for sprøjter man flere forskellige gifte ind i en hest, og det er så hesten, der laver den polyvalente modgift,« fortæller Arne Redsted Rasmussen.
Som hovedregel er den monovalente modgift den mest effektive, men det kræver, at man er helt sikker på, hvilken slange det var, der bed.
Den polyvalente modgift virker derimod mod en lang række gifte, og kan benyttes, hvis man ikke har identificeret slangen, der bed.
Desværre er den polyvalente modgift som hovedregel ikke lige så effektiv som den monovalente, og samtidig har den øget risiko for at give patienten en allergisk reaktion herunder anafylaktisk chok ved indsprøjtning.
Det er dog ikke altid, at det er nødvendigt at bruge en polyvalent modgift mod et bid fra en uidentificeret slange.
Nogle områder i verden har kun slanger med tæt beslægtede gifttyper, og derved kan man bruge en monovalent gift til at behandle alle bid. F.eks. er alle slangearter i Kentucky, USA så tæt beslægtede, at der kun er brug for én type monovalent modgift mod alle de slangebid, der finder sted der.
Fakta
Vidste du: Der findes omkring 2900 slangearter i verden, og kun ca. 600 af dem er giftige. I Danmark har vi kun to slangearter, hugormen og snogen. Det er kun hugormen der er giftig, dog er det sjældent, at folk dør efter at være blevet bidt af en hugorm.
Indien derimod benytter regelmæssigt en polyvalent modgift, da langt størstedelen af de slangebid, der finder sted der, er forsaget af én af de fire oftest forekommende slanger, som alle har forskellige gifttyper. Den polyvalente modgift gør, at det ikke er nødvendigt at identificere slangen, i alle de tilfælde af slangebid, der finder sted i Indien.
Slangebid giver allergi mod heste
Når man bliver bidt af en slange og modtager modgift, er det ikke helt uproblematisk.
»Det er faktisk sådan, at 10 procent af alle, der modtager modgift mod slangebid, får en allergisk reaktion mod de dele af modgiften, der stadig indeholder spor af hest,« fortæller Arne Redsted Rasmussen.
Derfor skal man helst have slangemodgiften på et hospital, hvor man kan holde patienten under observation. Nogle af de alvorligste tilfælde af allergiske reaktioner mod modgiften resulterer i, at patienten går i anafylaktisk chok og dør at dét i stedet for af slangebiddet.
Derudover er der mange, der udvikler en allergi mod heste, efter de har fået modgift.
De frarådes efterfølgende at tage modgift mod slangebid igen, da det kan få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser. Det er også af samme grund, at man er begyndt at bruge dyr som kaniner og får i produktionen af modgift. Desværre er branchen for modgift ikke særligt lukrativ, og der er derfor kun ganske få, der laver modgifte på andet end heste.
Slanger sprøjter ikke gift hver gang
Netop fordi der er så mange komplikationer forbundet med modgift, så er de fleste læger tilbageholdende med at give indsprøjtningen, bare fordi en patient er blevet bidt af en slange. Det er nemlig slet ikke sikkert, at de har fået gift i kroppen.
»Mange slanger sprøjter ikke gift ind i offeret, hver gang de bider. Hvis man ikke udgør et potentielt måltid, så er der ingen grund til, at slangen bruger dyrebar gift på at skræmme dig væk. I stedet laver slangen, det der hedder et “tørt bid”, hvor den bider uden at sprøjte gift,« fortæller Arne Redsted Rasmussen.
Faktisk er ca. 90 procent af alle slangebid mod mennesker tørre bid, og her er det meget uhensigtsmæssigt at give patienten modgift.
Videnskab.dk takker Stig Johansen for hans spørgsmål og Arne Redsted Rasmussen for hans ekspertise.
Hvis du har et spørgsmål, som kræver et ekspertsvar, så skriv endelig til os på redaktionen@videnskab.dk.
Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben
Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
Det læser andre lige nu
Spørg Videnskaben
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
Mest sete video
Seneste kommentarer
Seneste blogindlæg
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Hvorfor ikke ?
Det indeholder en vis risiko som unødvendig da de fleste aldrig vil blive bidt af en slange. Ydermere, for at oprense antigiften, plejer man at tømme hesten helt for blod, som jeg stærkt tvivler på der er nogen der vil melde sig frivilligt til. :)
Sludder i artiklen
Hej Stig
Jeg tror vi endte med, at være fuldstændig enige.
Jeg græmmes selv og ordet 'forpligtigelse', men holdt det bevidst ude.
Jeg er ligeledes fuldstændig enig med dig i, at skolen har en særlig forpligtelse til at eleverne kan stave. Om det betyder genindførelse af diktat / retskrivning ved jeg ikke, men det er en gru at se på.
Enig i at diskussionen bør ske i rette forum, men mener nu også man bør tage den i forbindelse med en artikel. Dog kun det der relaterer sig til artiklen (vi er kommet noget længere omkring).
Til slut er der vel kun tilbage omkring niveauet af tolerance. Her tror jeg måske ikke vi er helt enige. Har på fornemmelsen at din tolerance er større end min.
Men nuvel, det kan vi vel 'leve med'
Re: Sludder i artiklen
Hej Steen,
Jeg er enig vi har en fin lille diskussion, men det skulle nok vaære et andet sted.
Når du skriver medier, og stavning/formulering, så bliver jeg simpelthen nødt til at fyre denne 'brok' af:
Citat:
diverse medier har en forpligtelse til ..
Har du lagt mærke til hvor ufatteligt mange gange man skriver/siger:
"forpligtigelse" i medierne?
Det er virkelig noget der skaber støj (for mig), men igen må man udvise tolerance ;-)
Og:
Det er jeg enig i, at man holdt op med.
Jeg er glad for du er enig, men budskabet var en oplevelse 'på egen krop', hvor jeg gennem ~8å var kontaktforældre/med i skolebestyrelsen, og netop i denne epoke fandt man ud af, at niveauet var for ringe.
Eleverne kunne dårligt nok stave/læse, så 'vi' var igang med at (gen)indføre strammere regler.
At se niveauet for 9-klasseselever var et særdeles sørgeligt syn ;(
Hvorfor ikke?
Nu står der at man bruger heste men hvorfor kan man ikke gøre det på mennesker så vi producere de nødvendige anitstoffer?
Sludder i artiklen
Hej igen Stig
Du spørger i artiklen om jeg ville skrive:
'0,1 gange mindre...'
eller
'0,1 gang større...'
Jeg ville ikke skrive nogen af delene, men alene '0,1 gange' eller 10% af hvad det nu måtte være.
Længere nede skriver du, at man ikke gik op i stavning, retskrivning m.m.
Det er jeg enig i, at man holdt op med.
Her mener jeg også at skolen svigter, det er jo ikke helt ligegyldigt om man på sing ønskeseddel ønsker sig:
Et bor
eller
Et bord
Overraskelsesmomentet kan i hvert fald blive stort.
Vi kender også alle udtrykket 'Du ved hvad jeg mener'
Hertil må svaret være: 'Nej, jeg ved ikke hvad du mener, hvis ikke du siger hvad du mener, men jeg kan høre hvad du siger, og det du siger er noget vrøvl'
Jeg er helt enig med dig i dit sidste afsnit om, at kommunikationen går den vej (desværre), men samtidig mener jeg at diverse medier har en forpligtelse til at kommunikere korrekt, herunder korrekt sprogbrug.
Nøjagtig det samme som videregivelse af faktuelle oplysninger (se artiklen omkring Klimanyheder fyldt med fejl).
Jeg er enig i at vi skal vise tolerance, men tolerancen bør afpasses mod hvem afsender er og hvem forventet modtager er. Som eksempler - en journalist må være i stand til at kunne stave / formulere sig korrekt, en aktuar må være i stand til at regne osv.
Uanset hvad - vi har da fået en fin diskussion.
Re: Sludder i artiklen
Hej igen Steen.
I bund og grund er vi enige ;-).
Jeg skrev lidt om afgivelse af budskaber, og modtagelse af budskaber.
Bag ved det skrevne ord er det svært at afgøre hvilken 'ånd' et budskab er afgivet i, derfor er personlig kommunikation at foretrække, da man via kropssprog og betoning kan afgøre hvilken mening budskabet er afgivet med.
Jeg forsøgte at skrive 'sprogspasseri', hvilket ikke er møntet på nogen, men ment som mit daglige 'slang' for ordkløveri, insekterotik eller fluekn*pperi.
Når du selv nævner ordet gange i forståelsen af, at noget er 10x mindre, er det igen et skred i sproget og dets forståelse.
Havde der været skrevet 0,1 gange havde det været korrekt.
Det kan jo diskuteres ;-)
Måske ville jeg foretrække:
"En faktor 10-100 gange mindre..."
Hvad ville du skrive?
"0,1 gange mindre...."
eller
"0,1 gange større..."
Jeg er som sagt enig i at 'alt' bliver udvandet, og dermed kan medføre misforståelser.
'I min tid...' - sådan starter alle historier..
Men der gik man op i stavning, retskrivning osv, men på et tidspunkt indførte man mantraet i skolerne:
"Det er ikke så vigtigt om man kan stave, blot man kan kumminere.. ;)"
Uanset hvad vi (aka dig og mig) mener om præcisionskommunikation, så er det åbenbart ikke den vej verden går. så vi må udvise en vis form for tolerance.
Sludder i artiklen
Hej Stig
Du nedgør den der skriver, uanset om det er mig eller andre, ved at bruge ord som sprogspasseri. Du vil vel næppe betegne det som en positivt eller blot neutralt.
Vedr. Bjørnetjeneste.
Jeg går ud fra, at du kender oprindelsen af bjørnetjeneste. Fra La Fontaines Fabel. Når et ord ændrer mening fra sin oprindelse er der sket et skred (andre vil kalde det en udvikling).
Det går jeg ud fra, at vi kan være enige om.
Jeg nævnte endvidere forfordele som et andet eksempel.
I sin oprindelige betydning var det at blive snydt - nu har det også betydningen at blive tilgodeset - altså det diamentralt modsatte. Typisk har den ældre del af befolkningen forståelsen af det første og den yngre forståelsen af det sidste.
Forestil dig en retssag, hvor den unge advokat ønsker sin klient tilgodeset / forfordelt og den ældre dommer dermed forstår at han ønsker sin klient snydt / forfordelt. Det kan da blive interessant.
Derfor er det vigtigt, at have så entydig en forståelse af ord og deres betydning.
Når du selv nævner ordet gange i forståelsen af, at noget er 10x mindre, er det igen et skred i sproget og dets forståelse.
Havde der været skrevet 0,1 gange havde det været korrekt.
Som jeg nævner, er det her videnskab.dk hvor der bør være en ret præcis formulering for en klar og entydig forståelse af indholdet.
Det var ikke et spørgsmål om at være 'Kloge Åge' men alene et forsøg på, at forbedre artiklen også rent sprogligt.
Det mangler vi desværre meget af i diverse medier, både på TV og i den trykte presse.
Endvidere ville det være rart med en kommentar fra redaktionen!
Re: Sludder i artiklen
Steen,
Jeg synes da ikke jeg forvarer 'nogen', men påpeger at betydningen er tydelig, selvom man kan karakterisere _formuleringen_ teknisk forkert.
Hvor ser du jeg nedgør nogen?
Jeg påpeger blot at de _fleste_ ved hvad '10 gange mindre' er for en størrelse, samt at det er alment brugt.
Men hvad mener du med:
Dit eksempel med bjørnetjeneste er korrekt, for så vidt at der er sket et skred i brugen.
Er du i tvivl om brugen?
http://dsn.dk/arkiv/oss_faq.htm
Bjørnetjeneste
der traditionelt betyder 'en velment hjælp der imidlertid gør mere skade end gavn', men nu også betyder 'en stor hjælp eller tjeneste'.
bemærk "nu også betyder...."
Sludder i artiklen
Hej Stig
Når man begynder at kalde noget for sprogspasseri - er vi ude på tynd is.
Tydeligt, når man vil forsvare noget, man selv godt ved er forkert.
Så er det jo altid nemmest at nedgøre andre.
Videnskab.dk må vel være garant for, at der tales entydigt og dermed undgå misforståelser.
Dit eksempel med bjørnetjeneste er korrekt, for så vidt at der er sket et skred i brugen.
Jeg kan også andre eksempler på at der er sket et skred, hvorved der tales og forstås det modsatte afhængig af hvem der afsender og hvem der modtager.
Eksempelvis - forfordele - bliver man snydt eller tilgodeset ?
Vi bliver nok ikke enige - og lad os konstatere det - men lad være med at nedgøre andre der har en anden mening - det er absolut ikke klædeligt.
Endnu et følgespørgsmål (undskyld).
Jeg har også set en udsendelse om den lille 'satan' til jellyfish fra Australien:
http://goaustralia.about.com/cs/practicalinfo/a/irukandji.htm
I denne udsendelse var der 2 dykkere, hvor den ene blot blev strejfet på overlæben af denne 'tingest'.
Det medførte 14 dage i sygesengen med risiko for døden til følge, da der ikke findes nogen modgift.
Følgespørgsmålet er så:
Hvilken (type) gift er det, der har så fatale følger blot ved berøring?
Re: Sludder i artiklen
Ok, Steen, så vi er ude i 'sprogspasseri'..?
Måske er du 'obsternastisk', men du må forholde dig til mængden når du konkluderer:
desværre en almindelig brugt talemåde
Ja, men mængden styrer sproget (og stavemåden).
Der var 'engang':
- Hvor det var 'forbudt' at sige 'fordi at', men da det blev almindelig talemåde, blev det 'lovligt'.
- Hvor 'Bjørnetjeneste' var et eentydigt udtryk, men da 'almenheden vekselkvirkede', blev begge betydninger anerkendt.
Selvfølgelig er det ikke 10 'gange' mindre, men jeg tror alle forstår meningen.
At kommunikere handler BÅDE om af _afgive_ budskaber, men også at _modtage_ budskaber.
Kunsten er så at _afgivelsen_ = _modtagelsen_, hvilket ikke altid er lige nemt, da forskellige personer befinder sig inden for forskellige vokabolarier.
Men jeg er sikker på du ved at der med '10 gange mindre' menes 1/10 - ikk'..!
Sludder i artiklen
Ikke korrekt.
Man kan simpelthen ikke skrive / sige at noget er 10 gange mindre.
Det giver ikke mening.
Hvis noget er mindre, må det være 1 / 10 eller 10%
Eksemplet var alene til at demonstrere at det er noget sludder at tale om 10 gange mindre.
Men desværre en almindelig brugt talemåde.
Re: Sludder i artiklen
Du, Steen:
Eller med et eksempel - giften er 100 enheder - hvor meget er så 10 gange mindre ?
Det må så være 100 x 10 = 1000 enheder. Altså en indsprøjtning på -900 enheder ???
Det du beskriver er 10 gange større.
Re: Redaktionen (tanketorsk)
Mit følgespørgsmål var vist en tanketorsk ;)
Tanken var ud fra et 'Dansk-centreret' synspunkt, hvor det er _meget_ lettere at bruge grise frem for heste.
Men jeg kan godt se, at der hvor der er gift-slanger/edderkopper, er grisebestanden nok ikke så stor.
Beklager denne 'brain-fart' ;)
Sludder i artiklen
Der skrives ...Giften opsamles og sprøjtes ind i et dyr - f.eks. i en hest - med en dosis, der svarer til 10-100 gange mindre, end hvad der er dødeligt ...
Jeg går ud fra, at der menes 1 / 10 - 1 /100.
Ellers bliver det godt nok en kraftig indsprøjtning.
Eller med et eksempel - giften er 100 enheder - hvor meget er så 10 gange mindre ?
Det må så være 100 x 10 = 1000 enheder. Altså en indsprøjtning på -900 enheder ???
Redaktionen
Peter... Ja, man venter i praksis med at give modgiften, til man er sikker på, at det har været et vådt bid. Jeg formoder at man ret hurtigt ikke er i tvivl, hvis der har været gift i biddet.
Stig... Man bruger heste fordi de er store, og fordi der er tradition for det. Man kunne sagtens lave modgift fra mange forskellige dyr - men der er ikke mange penge i modgift, og prisen for at opretholde flere forskellige dyrebestande er formentlig for høj.
Om man får allergi af svinebaseret serum, må vi tage op i en anden "spørg videnskaben".
Kristian
Takker mange gange for svaret, men et følgespørgsmål?
Spørgsmålet er:
Hvorfor bruger man heste?
Jeg har indtrykket af, at grise er de mest anatomisk beslægtede, så hvorfor bruger man ikke grise?
Størrelsesmæssigt har jeg set 'fuldfede orner' på ~ 500Kg, så det er vel ikke udelukkende størrelsen der afgør det..?
Men...
Hvordan ved man så, om man har været udsat for et tørt eller et vådt bid?
Kan man vente et par timer og se, om der sker noget, før man tager modgiften?