Antik regnemaskine holdt styr på OL

Antikythera-mekanismen har været et af de største mysterier fra antikken (græsk-romersk oldtid).

Den bliver nogle gange beskrevet som den ældste kendte mekaniske regnemaskine. Instrumentet blev fremstillet omkring år 150-100 f.Kr.

»Den er mere sammensat end nogen anden kendt genstand fra de næste 1000 år,« siger Mike Edmunds, astronom og professor ved Cardiff University i Storbritannien.

»Den er lige så vigtig for videnskabens og teknologiens historie, som Akropolis er for arkitektur,« siger John Seridakis, astronom ved Thessaloniki University i Hellas.

Så exceptionel er den, at folk har spekuleret i, om den er en forfalskning, eller om den blev fremstillet af rumvæsner.

Avanceret

Forklaringen er imidlertid den, at græsk teknologi var mere avanceret i år 150 f.Kr, end vi måske har forestillet os.

Der er tale om et forbløffende kompliceret og sofistikeret urværk, som blev fremstillet til at udføre astronomiske beregninger med en bemærkelsesværdig præcision.

De nye undersøgelser viser, at den også holdt styr på fireårs-cyklusen i grækernes Olympiade, forløberen for vore dages Olympiske lege.

Desuden antyder forskerne bag de nye undersøgelser, at instrumentet er knyttet til den græske matematiker Arkimedes.

Mekanismen blev opdaget ud for den græske ø Antikythera i år 1900.

Den blev fundet af svampedykkere i et vrag fyldt med græske skatte, og i begyndelsen var der ingen, som var særligt optaget af den korroderede og kalkdækkede klump.

I dag er den delt op i 82 fragmenter – og de største stykker er udstillet på det nationale arkæologiske museum i Athen.

Tandhjul

Mekanismen er sat sammen af mere end 30 tandhjul i bronze, talskiver, visere og inskriptioner, som virkelig har fået forskerne til at klø sig i nakken i mere end hundrede år.

Efterhånden har de fundet ud af, at instrumentet blandt andet kunne følge månens og solens bevægelse hen over himlen og forudsige formørkelser.

Forskerne tror også, at den kan have beregnet planeternes position. Dette blev gjort på en talskive på mekanismens forside.

Talskiven på bagsiden viser en 19-årig kalender som er synkroniseret både med månens og solens bevægelser, foruden tidspunkterne for formørkelser.

Exceptionelt

Der findes ingen arkæologiske fund, som tyder på, at andre civilisationer har fremstillet så komplicerede instrumenter i løbet af de efterfølgende tusind år – ikke før mekaniske ure dukker op i middelalderens Europa.

»Instrumentet er ganske enkelt exceptionelt og det eneste af sin art. Designet er smukt, og astronomien er helt rigtig. Måden som mekanismen er designet på, får dig til at måbe,« siger Edmunds.

»Det får dig til at stille spørgsmålet: Hvad ellers fremstillede de på den tid? Med tanke på værdi i forhold til historie og sjældenhed må jeg betragte denne mekanisme som mere værdifuld end Leonardo Da Vincis maleri Mona Lisa,« siger han.

Olympiaden

I det gamle Grækenland var en olympiade en periode på fire år, som begyndte med legene i Olympia. Den første historisk kendte olympiade begyndte i året 776 f.Kr.

Legene blev afholdt i begyndelsen af olympiadens første år. Årets begyndelse blev regnet fra den første fuldmåne efter sommersolhverv – årets lyseste dag.

Det betyder, at beregningen af hvornår legene skulle begynde, krævede ekspertise i astronomi. Fireårs-cyklusen var en gængs kronologisk standard for grækerne i antikken.

At Antikythera-mekanismen også holdt styr på olympiaden, blev opdaget efter at inskriptionerne på talskiverne blev afdækket ved hjælp af ny røntgen- og computerteknologi.

En lille talskive på mekanismen viser nemlig de fire ord Nemea, Isthmia, Pythia og Olympia.

De Nemeiske lege blev afholdt i Nemea, og var en del af olympiade-cyklusen. Isthmia står for legene i Korinth, Pythia for legene i Delphi, og Olympia står for de olympiske lege.

De olympiske lege var de mest prestigefyldte af de fire lege i antikkens Grækenland, som blev kaldt de Panhelleniske lege.

Oprindelse

Mekanismens oprindelse har været et mysterium, men de nyligt afdækkede inskriptioner viser, at kalenderen anvender de navne på månederne, som blev brugt lokalt i området, hvor fundet blev gjort.

Navnene stemmer med dem, som blev anvendt af de græske kolonier grundlagt af byen Korint. Forskerne lancerer derfor byen Syrakus på øen Sicilien som topkandidat for oprindelsessted.

Arkimedes arbejdede i Syrakus omkring år 300 f.Kr. Antikythera-mekanismen blev godt nok først fremstillet omkring hundrede år senere. Den kan dog have været en del af en tradition for mekanismer med tandhjul, som blev indledt af den legendariske matematiker.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov