Vinderne af Årets Danske Forskningsresultat: Sejr for klimaforskningen

Årets Danske Forskningsresultat 2016 er i bund og grund trist læsning – i hvert fald, hvis man bekymrer sig om opvarmningen af vores klode.

Men i disse dage er folkene bag forskningsresultatet alligevel i ekstra godt humør, for de anser prisen for at være godt nyt for opbakningen til klimaforskning.

»Vi er rigtig glade for at få prisen, for det viser, at folk synes, klimaforskningen er vigtig. Det synes vi selvfølgelig også selv som klimaforskere, for det handler om den verden, vi lever i, og hvordan vi mennesker skal agere i fremtiden,« siger den ene af prisvinderne, Gary Shaffer, som er professor og klimaforsker ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.

Det prisvindende studie viser, at når Jordens temperatur stiger, kan virkningen af CO₂ blive kraftigere – og dermed kan klodens temperaturer stige endnu mere end ventet.

Forskerne har beskrevet effekten ved at studere klimaet under en global opvarmning, som skete for cirka 56 millioner år siden.

Læs mere om studiet i artiklen Dansk forskning afslører dårligt nyt for klimaet

Et skulderklap til klimaforskningen

»I første omgang var vi stolte over, at vi overhovedet blev nomineret til prisen. Vores studie beskriver klimaet for mange millioner år siden, så det er sjovt, at så mange mennesker har fundet det interessant og vigtigt nok til at stemme på det. Men det er nok, fordi vores fund også har nogle vigtige implikationer for nutidens klima,« siger Jens Olaf Pepke Pedersen, som er seniorforsker ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og en af forskerne bag det prisvindende resultat.

Han føler, at prisen er en opmuntring og et skulderklap til at fortsætte forskningen i, hvordan udledningen af drivhusgasser påvirker vores planet.

»Til hverdag består vores forskning for det meste bare af hårdt arbejde. Vi sidder med en stor mængde data, modeller og computerprogrammer, som ikke altid gider virke. Derfor er det selvfølgelig rigtig rart at få en opmuntring til at fortsætte vores arbejde. Nu ved vi, at der er andre end os forskere, som synes, arbejdet er vigtigt,« siger Jens Olaf Pepke Pedersen.

Vinder blandt 10 nominerede

I alt 10 forskningsprojekter var nomineret til Årets Danske Forskningsresultat, og alle havde mulighed for at stemme på de nominerede via en afstemning på Videnskab.dk. Flest stemte på Gary Shaffer og Jens Olaf Pepke Pedersens forskningsresultat, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Geophysical Research Letters.

Undersøgelsen handler om klimafølsomhed – et fænomen, som beskriver, hvordan Jordens temperatur ændrer sig, når der ryger mere CO₂ ud i atmosfæren.

Mere præcist bliver klimafølsomheden sædvanligvis defineret som den temperaturstigning, der sker, når CO₂-koncentrationen i Jordens atmosfære fordobles. (Se også faktaboks)

»Det interessante ved vores undersøgelse er, at det tyder på, at når Jorden bliver varmere, så bliver effekten af CO₂ større. Man siger, at klimafølsomheden stiger, og det betyder, at der er en selvforstærkende mekanisme indbygget vores klimasystem. CO₂ fører til opvarmning af Jorden, men selve opvarmningen betyder i sig selv, at temperaturen vil stige endnu mere,« forklarer Jens Olaf Pepke Pedersen.

Stor usikkerhed om klimafølsomhed

Forskerne har i mange år været klar over, at klimafølsomheden er en vigtig faktor for klimaet på kloden. Men der er fortsat usikkerhed om, hvordan klimafølsomheden vil ændre sig i takt med den globale opvarmning.

»En af de store ubekendte i vores viden om klimasystemet er klimafølsomheden – altså, hvor meget det egentlig betyder for temperaturen, når vi ændrer på mængden af CO₂ i atmosfæren,« siger Jens Olaf Pepke Pedersen.

»Det er lidt bekymrende, at der er så stor usikkerhed omkring klimafølsomheden, for det er en meget vigtig faktor for hele klimaforskningen, og for de beslutninger, som politikerne skal tage om at begrænse temperaturstigningerne.«

Kiggede på data fra fortiden

For at få et nærmere indblik i, hvordan klimafølsomheden arter sig, når temperaturen stiger, dykkede forskerne ned i data fra en fjern fortid: En periode med global opvarmning for 56 millioner år siden, der er kendt som det palæocene-eocæne termale maksimum.

Opvarmningen blev ifølge forskerne sat i gang af massive udslip af kulstof til atmosfæren, og derfor bliver det palæocene-eocæne termale maksimum ofte benyttet som en analogi til nutidens globale opvarmning.

»Vi er ikke de første, som beskriver klimaet i denne periode, men vi har brugt mange forskellige slags data og lagt dem sammen i vores undersøgelse. Det betyder, at vi kan beskrive temperaturerne og klimafølsomheden med en langt større sikkerhed end andre undersøgelser,« siger Gary Shaffer, som er hovedforfatter på det prisvindende studie.

Så meget steg klimafølsomheden

Studierne af fortiden viste, at klimafølsomheden steg mere end ventet under det palæocene-eocæne termale maksimum. Forskerne beregnede, at klimafølsomheden nåede helt op på 5,1 grader under den fortidige globale opvarmning.

I tiden før det palæocene-eocæne termale maksimum var klimafølsomheden derimod på 4,5 grader, og til sammenligning ligger klimafølsomheden i dag på cirka 3,0 grader.

»Klimafølsomheden er et meget vigtigt tal. Der er en verden til forskel på, om temperaturen stiger 5,1 grader, når vi lukker en mængde CO₂ ud i atmosfæren, eller om den kun stiger 3 grader. Derfor er det så vigtigt, at vi får en bedre forståelse af, hvad der sker med klimafølsomheden, når temperaturen stiger,« siger Jens Olaf Pepke Pedersen.

Endnu et bevis: Vi skal reducere CO2-udledningen

Ifølge Gary Shaffer er Årets Danske Forskningsresultat endnu et bevis for, »hvor vigtigt det er at reducere udledningen af drivhusgasser så hurtigt som muligt.« (Læs også boksen ‘Disse tre faktorer bestemmer opvarmningen’ under artiklen)

Hovedkræfterne bag Årets Danske Forskningsresultat er tilknyttet danske universiteter, men ligesom mange andre videnskabelige studier, er forskningen resultatet af et internationalt samarbejde.

Ud over hovedforfatterne Gary Shaffer og Jens Olaf Pepke Pedersen har også forskerne Matthew Huber (Purdue og New Hampshire University, USA) og Roberto Rondanelli (University of Chile) deltaget i det prisvindende studie.