Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt. Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt. Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed. Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Fuglelort køler Arktis ned

Annonce:

Arktis er et af de steder, som lige nu oplever de værste temperaturstigninger. Derfor er det godt, at der lever havfugle på disse kanter.

Ekskrementerne fra fuglene hjælper nemlig med at køle Arktis ned. Det skriver sciencenews.org.

Forskere fra Alberta Environment and Parks i Canada har undersøgt luftens indhold af kemikalier i Arktis og har især fundet store mængder af ammoniak. De mener, at ammoniakken kommer fra de flere millioner havfugle, der kommer til Arktis om sommeren.

\ Læs mere

Ifølge sciencenews.org udleder fuglene omkring 40.000 ton ammoniak med deres fugleklatter om året. Ammoniakken går ifølge forskerne i kontakt med andre kemikalier og danner små partikler, der reflekterer solens stråler tilbage til rummet.

Afkølingen er ganske beskeden, men forskerne påpeger vigtigheden i at forstå effekten, så man bedre kan forudsige, hvordan regionen vil blive påvirket af klimaforandringer i fremtiden.

»Det er en afgørende forbindelse, selvom det er ganske komisk,« siger Greg Wentworth, der er medforfatter på studiet fra Alberta Environment and Parks i Canada, til sciencenews.org.

Forskerne har ikke gjort nedkølingen op i temperaturer, men watt. I sommersæsonen giver de mange fugleklatter en kølende effekt på cirka 0,5 watt per kvadratmeter. Til sammenlignning har drivhusgasserne derimod en varmende effekt på cirka 150 watt per kvadratmeter i hele verden.

Annonce:

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

\ Læs mere

\ Læs mere

aml