Annonceinfo

Voldsomme udbrud fra sort hul

Ved at kombinere radioteleskoper fordelt over hele Jorden har astronomer vist, at voldsomme udbrud kommer fra et supertungt sort hul.

Emner:
De indre dele af Messier 87 set i radioområdet (VLA, 6 cm og VLBA), røntgenområdet og i synligt lys. (Foto: B. Saxton, NRAO/AUI/NSF)

Messier 87 (M 87) er en gigantisk galakse, der ligger midt i den store samling af galakser ved navn Virgo-hoben. Astronomer har længe været overbeviste om, at dette enorme stjernesystem huser et supertungt sort hul i sit indre. Ifølge de seneste beregninger er hullet hele 6,4 milliarder gange tungere end Solen.

Nu har meget detaljerede observationer i radioområdet med teleskopsystemet Very Long Baseline Array (VLBA) gjort det muligt at vise, at voldsomme udbrud af meget energirig gammastråling kommer fra et område meget tæt på det sorte hul.

Gammastråling kendt i 11 år

Udbrud af gammastråling blev opdaget i 1998, men astronomerne var ikke i stand til at sige, nøjagtig hvorfra strålingen kom. I 2007 og 2008 gennemførte astronomerne observationer af gammastråling samtidig med, at VLBA lavede meget skarpe radiobilleder.

Observationerne afslørede samtidige udbrud i gamma- og røntgenområdet, og med de skarpe radiobilleder var det muligt at sige, at udbruddene kom fra et område meget tæt på det sorte hul.

Materiale, der er på vej ind i det sorte hul, danner en roterende skive - en såkaldt tilvækstskive. Tæt på hullet er denne skive meget tæt og varm, hvilket har den konsekvens, at gassen bliver elektrisk ledende og skaber magnetfelter.

På grund af skivens rotation bliver felterne vredet rundt og snørret sammen. Ikke alt materialet i skiven forsvinder ind i det sorte hul, men kanaliseres ud i to modsat rettede stråler (kaldet jetstråler), der skyder ud vinkelret på skiven.

Fakta

Billedet viser observationer af de indre dele af Messier 87. Billederne, optaget i røntgenområdet og i synligt lys, viser den ene jetstråle, og de nye VLBA-observationer viser de indre dele af strålen.

Radioteleskoper fra vest til øst

VLBA (Very Long Baseline Array) er et system bestående af ti radioteleskoper, der er placeret flere steder i Nordamerika samt på Hawaii og St. Croix.

Ved at kombinere signalerne fra disse vidt adskilte teleskoper kan astronomerne se detaljer, der ellers ville kræve et teleskop med en diameter på 8.000 km. Denne teknik, der kaldes for interferometri, giver altså et uhyre skarpt syn, der muliggør meget nøjagtige målinger.

Med de kombinerede gamma- og VLBA-observationer af Messier 87 har forskerne således fået mulighed for at lære mere om, hvad der foregår i det supertunge sorte huls nærmeste omgivelser.

Artiklen er lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium.

Partnerartikel

Artiklen bringes i samarbejde med: Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium

Tycho Brahe Planetarium
Gl. Kongevej 10
1610 København V

Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.

Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.

Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse. 

Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k 

Stof kan forlade sort hul

Nu er det ikke nemt at vide, hvordan forholdene er inden for begivenhedszonen, ved et sort hul, men vi må vel kunne konstatere, at der foregår en del elektriske og magnetiske forhold, som danner polerne af det sorte hul.
Polerne er elektrisk og magnetisk ladet og kan tilsyneladende sende stof afsted med næsten lysets hastighed.
Skulle forholdene i det sorte hul være således, at elementarpartiklerne ikke mister deres elektriske og magnetiske feltlinjer, vil der til stadighed kunne forekomme udsendelse af stof fra et sort hul, ved at elektrisk/magnetisk ladet partikler løftes op fra det sorte hul ved polerne, ved hjælp af elektriske og magnetiske kræfter.
Mens at lys har en hastighed fra start af, vil en ladet stofmasse, fra starten af kunne løftes med en lille hastighed ved overfladen og ved højere højde over overfladen af det sorte hul. få større og større hastighed væk fra det sorte huls overflade, dersom et sort hul har en sådan.
Alt dette afhænger af, hvordan det sorte huls indre er og den beskaffenhed kender vi af gode grunde ikke, hvorfor det heroven for, selvfølgelig kun er gisninger.
Et sort hul har tilsyneladende en jet hele tiden, men når der bliver "slugt" en stjerne etc. vil jetten få et større udbrud end når der ikke bliver "slugt" stofmasse.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen

SV:Udbrud ?

Udbrud fra et sort hul ? Med hvilken hastighed om jeg må spørge, sikke noget vrøvl...

Prøv at læse artiklen igen, der står klart og tydeligt "Ikke alt materialet i skiven forsvinder ind i det sorte hul, men kanaliseres ud i to modsat rettede stråler (kaldet jetstråler), der skyder ud vinkelret på skiven."
Det er altså ikke udbrud fra selve det sorte hul, men fra det materiale som er ved at blive opslugt af hullet.

Udbrud ?

Udbrud fra et sort hul ? Med hvilken hastighed om jeg må spørge, sikke noget vrøvl...

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.