Voldsomme udbrud fra sort hul
Ved at kombinere radioteleskoper fordelt over hele Jorden har astronomer vist, at voldsomme udbrud kommer fra et supertungt sort hul.

Messier 87 (M 87) er en gigantisk galakse, der ligger midt i den store samling af galakser ved navn Virgo-hoben. Astronomer har længe været overbeviste om, at dette enorme stjernesystem huser et supertungt sort hul i sit indre. Ifølge de seneste beregninger er hullet hele 6,4 milliarder gange tungere end Solen.
Nu har meget detaljerede observationer i radioområdet med teleskopsystemet Very Long Baseline Array (VLBA) gjort det muligt at vise, at voldsomme udbrud af meget energirig gammastråling kommer fra et område meget tæt på det sorte hul.
Gammastråling kendt i 11 år
Udbrud af gammastråling blev opdaget i 1998, men astronomerne var ikke i stand til at sige, nøjagtig hvorfra strålingen kom. I 2007 og 2008 gennemførte astronomerne observationer af gammastråling samtidig med, at VLBA lavede meget skarpe radiobilleder.
Observationerne afslørede samtidige udbrud i gamma- og røntgenområdet, og med de skarpe radiobilleder var det muligt at sige, at udbruddene kom fra et område meget tæt på det sorte hul.
Materiale, der er på vej ind i det sorte hul, danner en roterende skive - en såkaldt tilvækstskive. Tæt på hullet er denne skive meget tæt og varm, hvilket har den konsekvens, at gassen bliver elektrisk ledende og skaber magnetfelter.
På grund af skivens rotation bliver felterne vredet rundt og snørret sammen. Ikke alt materialet i skiven forsvinder ind i det sorte hul, men kanaliseres ud i to modsat rettede stråler (kaldet jetstråler), der skyder ud vinkelret på skiven.
Fakta
LÆS OGSÅ
Billedet viser observationer af de indre dele af Messier 87. Billederne, optaget i røntgenområdet og i synligt lys, viser den ene jetstråle, og de nye VLBA-observationer viser de indre dele af strålen.
Radioteleskoper fra vest til øst
VLBA (Very Long Baseline Array) er et system bestående af ti radioteleskoper, der er placeret flere steder i Nordamerika samt på Hawaii og St. Croix.
Ved at kombinere signalerne fra disse vidt adskilte teleskoper kan astronomerne se detaljer, der ellers ville kræve et teleskop med en diameter på 8.000 km. Denne teknik, der kaldes for interferometri, giver altså et uhyre skarpt syn, der muliggør meget nøjagtige målinger.
Med de kombinerede gamma- og VLBA-observationer af Messier 87 har forskerne således fået mulighed for at lære mere om, hvad der foregår i det supertunge sorte huls nærmeste omgivelser.
Artiklen er lavet i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium.
Relaterede artikler
Eksterne links
Partnerartikel
Tycho Brahe Planetarium
Tycho Brahe PlanetariumGl. Kongevej 10
1610 København V
Videnskab.dk samarbejder med Tycho Brahe Planetarium.
Tycho Brahe Planetarium leverer lærerig underholdning til hele familien.
Rumteatret er Planetariets hjerte, der med sit 1.000 kvadratmeter store lærred leverer en helt særlig filmoplevelse.
Astrofysiker Michael J.D. Linden-Vørnle skriver nyheder om rummet for Planetariet. Nyhederne bringes her på Videnskab.d.k
Seneste fra Miljø & Naturvidenskab
-
Stævnemøde med Solen: Venuspassage!
24. maj 2012 kl. 19:24Onsdag 6. juni har vi for sidste gang i mere end hundrede år mulighed for at opleve en venuspassage, hvor planeten Venus glider ind foran Solen.Bringes i samarbejde med Tycho Brahe Planetarium -
Sådan undgår hunde hofteledsdysplasi
24. maj 2012 kl. 12:41Hvalpens miljø i opvæksten påvirker udviklingen af hofteledsdysplasi, specielt i tiden fra fødslen til tre måneders alderen, viser norsk forskning. -
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
24. maj 2012 kl. 09:58Dansk fysiker har i samarbejde med østrigsk forskergruppe tvunget en speciel gas ind i en helt ny tilstand, som aldrig er observeret i naturen. Opdagelsen kan føre til et gennembrud i forståelsen af magnetisme.
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
18/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
19/05
-
22/05
-
20/05
Det læser andre lige nu
-
Jolly Cola slog Coca-Cola med gigantens egne våben
30. september 2009 kl. 14:54 -
Derfor er det svært at lære dansk
20. februar 2009 kl. 08:37 -
Videnskabens Hall of Fame
6. februar 2011 kl. 07:00
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
09:34
-
09:23
-
08:57
-
08:52
-
08:45
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Orangutang viser: Sådan bygger du en hængekøje
15. maj 2012 kl. 13:29 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af ove kjær kristensen for 5 timer 43 minutter siden
[For lange hjerteslag øger dødsrisiko]
-
Af Johan Sparre for 6 timer 20 sekunder siden
[George Lakoff: Socialister ved intet om fornuft]
Seneste blogindlæg
-
UFOerne eksisterer!
Af Thore Bjørnvig, Mag. art. i religionsvidenskab -
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
Af Heidi Philipsen, lektor
På forsiden lige nu
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk





















Stof kan forlade sort hul
Nu er det ikke nemt at vide, hvordan forholdene er inden for begivenhedszonen, ved et sort hul, men vi må vel kunne konstatere, at der foregår en del elektriske og magnetiske forhold, som danner polerne af det sorte hul.
Polerne er elektrisk og magnetisk ladet og kan tilsyneladende sende stof afsted med næsten lysets hastighed.
Skulle forholdene i det sorte hul være således, at elementarpartiklerne ikke mister deres elektriske og magnetiske feltlinjer, vil der til stadighed kunne forekomme udsendelse af stof fra et sort hul, ved at elektrisk/magnetisk ladet partikler løftes op fra det sorte hul ved polerne, ved hjælp af elektriske og magnetiske kræfter.
Mens at lys har en hastighed fra start af, vil en ladet stofmasse, fra starten af kunne løftes med en lille hastighed ved overfladen og ved højere højde over overfladen af det sorte hul. få større og større hastighed væk fra det sorte huls overflade, dersom et sort hul har en sådan.
Alt dette afhænger af, hvordan det sorte huls indre er og den beskaffenhed kender vi af gode grunde ikke, hvorfor det heroven for, selvfølgelig kun er gisninger.
Et sort hul har tilsyneladende en jet hele tiden, men når der bliver "slugt" en stjerne etc. vil jetten få et større udbrud end når der ikke bliver "slugt" stofmasse.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
SV:Udbrud ?
Udbrud fra et sort hul ? Med hvilken hastighed om jeg må spørge, sikke noget vrøvl...
Prøv at læse artiklen igen, der står klart og tydeligt "Ikke alt materialet i skiven forsvinder ind i det sorte hul, men kanaliseres ud i to modsat rettede stråler (kaldet jetstråler), der skyder ud vinkelret på skiven."
Det er altså ikke udbrud fra selve det sorte hul, men fra det materiale som er ved at blive opslugt af hullet.
Udbrud ?
Udbrud fra et sort hul ? Med hvilken hastighed om jeg må spørge, sikke noget vrøvl...