Annonceinfo

Soludbrud får Solen til at synge

Det har hidtil været en gåde for forskerne hvad der får Solens overflade til at skælve. Men nu har en dansk ph.d.-studerende i astrofysik fundet forklaringen. Opdagelsen er det største gennembrud i solforskningen i årevis.

Emner: ,

Solen synger. Normalt udsender den en konstant brummen pga. turbulens i dens indre, men ind i mellem glider Solen op i falset. Det har længe været en gåde for forskerne hvad det er, der skaber den skingre lyd, men nu har en dansk ph.d.-studerende i astronomi Christoffer Karoff fra Astronomisk Institut på Aarhus Universitet, fundet svaret: lyden opstår, når soludbrud hamrer gennem Solens overflade og slynger enorme mængder plasma tusindvis af kilometer ud i rummet. »Opdagelsen giver os en langt bedre forståelse af, hvad der foregår i Solen og i andre stjerner. Derudover gør den det muligt for os at på længere sigt at kunne forudsige hvornår de næste soludbrud vil ske - og det er vigtigt, for soludbrud smadrer jævnligt vores rumstationer, satellitter og kraftværker,« siger Christoffer Karoff til videnskab.dk. Kulminationen på ti års jagtAstronomerne har studeret lydbølgerne fra Solen lige siden 1970'erne. I de første 20 år havde astronomerne kun fokus på Solens konstante rumlende bas, som de dog hurtigt fandt en forklaring på. Den vedvarende rumlen skyldes turbulens i Solens øverste atmosfærelag - det opstår, fordi varme gaser fra Solens indre stiger op mod overfladen, hvor de afkøles. Herefter synker de ned igen, og bevægelsen får Solens overflade til at hæve og sænke sig som en gryde med kogende havregrød.

For ti år siden opdagede astronomerne så, at Solen også udsendte lydbølger med betydeligt højere frekvens - altså en højere og mere gennemtrængende tone. Men der var ikke skyggen af denne lyd i astronomernes modeller.

Lyden kan ikke komme udDet har fået astronomerne op af stolene, for de kan ikke bruge en teoretisk solmodel til ret meget, hvis ikke den kan beskrive det, de kan observere i virkeligheden. De sidste ti år har de derfor jagtet kilden til det mystiske fænomen, og det er den, som Christoffer Karoff nu har fundet: Den højre skingren er lyden fra et solskælv, som opstår i sekunderne efter et soludbrud. Soludbruddet skyder chokbølger hen over Solens overflade, væk fra udbruddet.

»Jeg blev så glad, følelsen er ubeskrivelig. Det er det største gennembrud inden for solforskningen i årevis" - Christoffer Karoff

Chokbølgerne udbreder sig på Solens overflade som ringe i vandet. Chokbølgerne får solens overflade til at skælve, og det er denne skælven som producerer den høje, skingre lyd. Skælvenes lyd er fanget i Solen, da den ikke kan bevæge sig igennem lufttomt rum, men kan måles som små ændringer i Solens temperatur og lysstyrke. Det er netop målinger af Solens lysstyrke som Christoffer Karoff har brugt til at studere skælvene med. Disse målinger er fortaget med NASA's og ESA's SOHO-satellit gennem de sidste 10 år.

»Normalt udsender Solen en lyd, som kan sammenlignes med den svage rumlen, man hører, når tusindvis af sandkorn rammer en gigantisk klokke ude i ørkenen. Det signal, vi har udforsket, svarer til den skarpe lyd, der opstår, når man slår hårdt på klokken med en hammer. Og nu er det lykkedes os at finde hammeren, nemlig soludbruddene,« siger Christoffer Karoff.

Også den anden vej rundtKoblingen mellem soludbrud og solskælv er en vigtig brik i forståelsen af Solen. Og jo mere de ved om Solen, des bedre indblik har de også i, hvad der sker i andre stjerner. Derfor har gennembruddet også vakt stor glæde hos verdens mest anerkendte solforskere. En af eksperterne sidder også på Aarhus Universitet.

»Resultaterne er den første klare indikation af at solskælv der omfatter hele Solen kan sættes i gang af eksplosive fænomener på soloverfladen. Det kan give vigtig viden om egenskaber ved Solens svingninger og ikke mindst om soludbrud. Muligheden for tilsvarende studier af andre stjerner, f.eks. med Kepler-missionen, er et særdeles spændende perspektiv,« siger professor Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Astronomisk Institut, Aarhus Universitet.

Men ikke nok med det.

Fakta

VIDSTE DU

Samme fænomen er kendt på Jorden. Jordskælv sender chokbølger gennem Jorden, der lyder som en dyb ringen i geologernes lytteudstyr. Således kunne forskerne høre Jorden ringe i ugevis efter sumatra-jordskælvet i 2004. Geologerne bruger svingningerne til at kortlægge Jordens indre med, og nu vil astronomerne bruge samme finte på Solen.

Christoffer Karoff ser frem til at hans opdagelse om få år vil kunne bruges til at give os bedre vejrudsigter for Solen. Forskerne kan altså bruge studier af de skingre toner i Solen til at forudsige, hvornår de næste soludbrud vil opstå.

»Præcise forvarsler af soludbruddene giver os en chance for at beskytte alt elektronisk udstyr, så det ikke sætter ud under et soludbrud. De kan forhindre at samfundets infrastruktur bryder sammen,« siger Christoffer Karoff.

Om ph.d.-projektet

Christoffer Karoff er ph.d.-studerende under lektor Hans Kjeldsen, ligeledes fra Astronomisk Institut, Århus Universitet. Begge er forfattere på den artikel, som offentliggøres i Astrophysical Journal den 1. maj. Deres resultater er dog allerede blevet beskrevet i Nature og har allerede været verden rundt i bl.a. Scientific American og på Space.com.

Billedet er nok taget fra

Mike:

Billedet er nok taget fra næsten 150 millioner kilometers afstand.

Mit gæt er at billedet er taget fra Solar and Heliospheric Observatory (SOHO), som ligger ved i L1 punktet. (Hvilket kun er 1 procent tættere på solen end jorden er.) Det tager derfor omkring 8 minutter for strålingen at nå frem. Det gælder både den stråling som giver billedet og får det til at slå ud.

Hvis du havde forventet en tidsforskel tænker du forkert på situationen

Billedet er nok taget fra

Billedet er nok taget fra næsten 150 millioner kilometers afstand.

Mit gæt er at billedet er taget fra Solar and Heliospheric Observatory (SOHO), som ligger ved i L1 punktet. (Hvilket kun er 1 procent tættere på solen end jorden er.) Det tager derfor omkring 8 minutter for strålingen at nå frem. Det gælder både den stråling som giver billedet og får det til at slå ud.

Hvis du havde forventet en tidsforskel tænker du forkert på situationen

Video klippet

Nogen der ved hvor langt væk det kamera der er blevet brugt til at optage det lille klip er?? Jeg er nysgerrig, fordi man et stykke inde i klippet ser 2 udbrud lige efter hinanden og begge får kameraet til at "slå ud" med flimmer nærmest øjeblikkeligt. Og det undre mig da der må være enormt langt mellem kamera og sol..

Venligst Mike

PS.

... ja jeg hentyder til debatten og IKKE artiklen. Tak for den.
 
Anbefaling: gå på jeres bibliotek - hvis ikke det er sparet væk - og lån en skolebog om astronomi.

Astronomi undervisning!

Det var dog en usædvanlig mangelfuld viden i helt basale astronomiske erkendelser, der demonstreres her.
 
Hvorfor undervises der ikke seriøst i astronomi i skolerne i Danmark? Måske skal vi spare, men skal vi også være uvidende?

solens "sang"

Når Solen synger, burde der så ikke være nogle links til denne skønsang?

der stod jo også i artiklen at lyden ikke kunne undslippe solen, fordi den ikke kan være i lufttomt rum ;) og jeg tvivler på man har lavet en mikrofon som kan smides ind i solen og optage lyden ...

Hej Valdemar Mølleskov.
Ivar's forslag/efterlysning er slet ikke så fjollet som du får den til at lyde.
 
Blot fordi man ikke kan høre lyden direkte, så kan man jo godt omforme/konvertere ændringerne i solens temperatur/lysstyrke til lyd. Begge dele er bare signaler der over tid varierer i styrke.
 
Artiklen siger desværre ikke noget om frekvensen af variationerne - den er sikkert meget lav da vi har at gøre med et endog meget stort trommeskind.

SV:NB

Når Solen synger, burde der så ikke være nogle links til denne skønsang?

der stod jo også i artiklen at lyden ikke kunne undslippe solen, fordi den ikke kan være i lufttomt rum ;) og jeg tvivler på man har lavet en mikrofon som kan smides ind i solen og optage lyden ...

Hvad sker der ?

Mine indlæg signeres med "_"
 
hilsen Alfred

Sv: Solens rytmik og variationer.

"Lever vores lysende Sol i virkeligheden af "det mørke stof"?"
 
Nej, det gør kun fanden... nå ja og så astronomerne ! ;o)
 

NB

Når Solen synger, burde der så ikke være nogle links til denne skønsang?

Solens rytmik og variationer.

Den almindelige videnskabelige opfattelse af Solen er, at den har en vis mængde energi at afbrænde og så færdig.
- Men når Solen så helt klart har nogle gennemsnitlige rytmer som afviger markant ind imellem, så må der vel være ydre årsager som spiller ind?
Mit ganske uvidenskabelige gæt er, at Solen får tilført energi fra omgivelserne. Men hvordan? Igen gætter jeg på at energitilførslen kan komme fra "stoffet i de umiddelbare mørke omgivelser" samt naturligvis en energitilførsel fra de ekstrasolære områder i galaksen.
Men hvad indeholder "de mørke områder" af energi? Naturvidenskaben siger jo at det mørke område i Universet fylder langt mere end de lysende områder. De lysende områder er gas og stof som er aktiveret og dermed må de mørke områder i Universet være tilsyneladende inaktive.
Men er de mørke områder bare "energi som ikke for tiden er aktiveret"? En energikilde som en Sol kan leve af? ER de mørke områder bare nedfrosset Hydrogen og Helium som hviler i mørke, men som kan blive energetiseret til mere lys i vores Sol? Lever vores lysende Sol i virkeligheden af "det mørke stof"?
Måske er det dette svingende tilskud og indstrålingen fra Universet som skaber Solens udsvingninger ud over det gennemsnitlige?
Hvad ved jeg? Hvad mener du?

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg