Solen har en aktivitetscyklus på ca. 11 år. Når denne aktivitetscyklus har sit maksimum, vil der være mange soludbrud, kaldet CME’er efter deres engelske navn Coronal Mass Ejections.
Det sidste solmaksimum var i år 2000, og dengang blev det spået, at det næste solmaksimum ville ligge i 2010 eller 2011 og være et af de stærkeste solmaksima nogensinde.
Solen lod dog vente på sig, og solmaksimum er nu sat til efteråret 2013 og forventes at blive et af de svageste solmaksima siden 1906.
Magnetfelt skaber solpletter
Når solen er på sit maksimum, vil den have et meget indviklet magnetfelt. Dette magnetfelt vil skabe solpletter – mørke pletter på Solens overflade, der kan blive mange gange større end Jorden, og de ligger ofte i grupper.
Disse solplet-grupper er et tegn på, at Solen er aktiv, og det er ofte ud fra disse pletter, at de store soludbrud sker. Derfor holder astronomerne nøje øje med disse solpletter.
Solar Dynamics Observatory (SDO) er et af de solteleskoper, der døgnet rundt overvåger Solen og giver astronomerne besked, lige så snart der sker noget spændende.
Vokset til seks gange Jordens størrelse
Når en ny solplet opstår, vil den få et nummer, så man kan skelne dem fra hinanden.
Solpletgruppen AR1678 eksisterede ikke for blot få dage siden. På kun to dage fra den 19.-20. februar er solpletten vokset fra ingenting til seks gange Jordens størrelse, som du kan se i videoen ovenfor.
Solpletten har et magnetfelt, der indeholder nok energi til at kunne udsende store soludbrud, men da den er på vej om på Solens bagside, vil udsendte soludbrud fra dette område ikke ramme Jorden.
