Snedige insekter spiser gift i selvforsvar
Nogle insekter gemmer sig ikke for rovdyr. De iklæder sig hellere en karnevalsdragt og hægter sig fast på giftige planter.

Blodpletlarven kan uden problemer gnaske den giftige plante Brandbæger i sig, fordi den omdanner de farlige kemikalier i planten til en - for larven - ufarlig form. (Foto: Dietrich Ober)

Som larve lever sommefuglearten Blodplet (Tyria jacobaeae) det vilde liv.

I stedet for at trække i camouflagetøj og gemme sig blandt bladene, lyser larven op som en guirlande i gult og sort, svajende i toppen af en blomst.

Resultatet er, at der ikke er en eneste, der er interesseret i at spise den.

Udover at den smager forfærdeligt, er blotpletsommerfuglelarven nemlig fuld af farlige kemikalier. Dem har den samlet ind fra sin yndlingsmad: Brandbæger – en sød, men giftig blomsterplante, som er almindelig i store dele af Europa.

Nu melder tyske og amerikanske forskere, at den afrikanske græshoppe Zonocerus variegatus udfører det samme trick på næsten samme måde.

»Det mest spændende aspekt ved vores fund er, at evolutionen har udviklet en så kompliceret mekanisme to gange i to meget forskellige arter,« siger den ledende forsker bag studiet, Dietrich Ober, i en pressemeddelelse fra Christian-Albrechts-Universität i Kiel.

Udvikler enzym som modgift

Forskere har opdaget, at græshoppen Zonocerus variegatus bruger samme metode som Blodpletlarven. Dét er opsigtsvækkende, fordi evolutionen sjældent udvikler en så kompliceret mekanisme to gange i to meget forskellige arter. (Foto: Dietrich Ober)

Både i larvens og græshoppens tilfælde er der tale om farlige kemikalier ved navn 'pyrrolizidin-alkaloider'. Det er en type af stoffer, som nogle planter producerer for at beskytte sig mod alskens kryb og kvæg, der har grønt på menuen.

Kemikaliet i sig selv er harmløst, men inde i fordøjelsessystemerne forvandler det sig til gift. Flere steder er pyrrolizidin-alkaloider faktisk et problem i landbruget, fordi de forgifter husdyrene.

Blodpletlarven og græshoppen har imidlertid løst dette problem. På hver sin måde har de udviklet to næsten ens enzymer, som ændrer pyrrolizidin-alkaloider tilbage til den ufarlige form.

Dermed kan insekterne uden risiko proppe deres kroppe med giftstoffer. Samtidig har de begge meget synlige farvemønstre, som advarer nærgående rovdyr om, at de egentlig står overfor et vandrende giftbæger.

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson