Hunde har arbejdet side om side med mennesker i mange århundreder som jagthunde, hyrdehunde, politihunde eller eftersøgnings- og redningshunde.
Men har du hørt om hunde, der hjælper med i indsatsen for naturbeskyttelse?
Disse hunde falder hovedsageligt i to kategorier: vogterhunde og sporhunde.
Vogterhundene beskytter udsatte og sårbare arter mod rovdyr, mens sporhundene er trænet til at lokalisere objekter af interesse ved hjælp af deres stærke lugtesans.
I de seneste 15 år er hunde også begyndt at spille en afgørende rolle i naturbeskyttelse rundt om i verden. Så lad os se nærmere på disse hunde, med fokus på deres arbejde i Australien.
Supernæser
Filmen 'Oddball' fra 2015 er baseret på den sande historie om maremma-hunde, som blev trænet til at beskytte små pingviner mod ræve på Middle Island ved Warrnambool i det sydvestlige Victoria, Australien.
Pingvinbestanden var faldet til færre end 10, før maremma-hundene kom på banen. Man valgte netop maremma-racen, fordi den i mange, mange år har været brugt til at vogte får i Europa.
Men de fleste hunde, der hjælper med naturbeskyttelse, er sporhunde, fordi der er så mange anvendelsesmuligheder for dem. De kan trænes til at finde dyr eller planter eller 'indirekte' spor, som dyr har efterladt, som for eksempel afføring eller fjer.
Alle ting har en lugt
Hunde kan opdage alt med en lugt, og alle ting har en lugt. Sporhunde er trænet til at snuse sig frem til objekter og så markere fundet for deres menneskekollega.
Sporhunde er blevet trænet til forskellige missioner som:
- Finde sjældne og truede arter.
- Opsnuse invasive dyr, som skal udryddes eller holdes i skak, for eksempel visse myrer eller slanger.
- Lokalisere skadeplanter.
- Hjælpe til ved undersøgelser af dyrelivet ved at opsnuse afføring, urin, gylp og opkast, reder, kadavere og endda sygdomme.
Hundene, som har arbejdet under ekstreme forhold på landjorden (blandt andet sub-antarktiske øer) og til søs, kan endda opdage lugt placeret under jorden.
Sporhunde er også trænet i at genkende individuelle dyr, som eksempelvis tigre, efter duft.
Den ultimative lugtgenkendelsesmaskine
Hundens næse er cirka 100.000 til 100 millioner gange mere følsom end en menneskenæse (afhængigt af hunderacen). En langt større del (7 til 40 gange større) af hundens hjerne er dedikeret til at afkode duft.
Det betyder, at hunde kan registrere meget lave duftkoncentrationer, svarende til en teskefuld sukker i fem millioner liter vand (eller to svømmebassiner i olympisk størrelse). De kan også skelne mellem lugte, der ligner hinanden til forveksling.
Hunde analyserer luften fra henholdsvis det ene og det andet næsebor uafhængigt og registrerer små variationer i duftkoncentrationen. Det giver dem en retningsbestemt lugtesans, der kan lede dem til henholdsvis venstre eller højre, indtil de har opsnuset lugtens oprindelse.
Takket være deres uhyre sofistikerede næsebor forurener hundene ikke en lugt med deres egen ånde (ved at udånde luft gennem næseborenes sider).
De kan også analysere lugte kontinuerligt, uanset om de ånder ind eller ånder ud.
Ud over at være den ultimative lugtgenkendelsesmaskine er hunde gode ambassadører for naturbeskyttelse. De smelter hjerter hele vejen til Hollywood.
Den rigtige kandidat til jobbet
En del organisationer finder deres hunde på dyreinternater. De leder efter hunde, der er besatte af legetøj. Hunde, der aldrig får nok af at lege.
I mange tilfælde er disse hunde endt på et dyreinternat af netop denne grund. De kræver konstant underholdning og har svært ved at finde sig til rette i et miljø, hvor familien skal af sted på arbejde og bruge tid på andre aktiviteter end at underholde deres hund.
En sporhund er sammen med deres hundefører næsten hver eneste dag. Arbejdet består af lange gåture med masser af leg.
Trænerne bruger legetøj og leg som belønning, så hundene lærer at forbinde belønningen med det, de skal opsnuse.
Klassisk betingning
Klassisk betingning (også kaldt respondent betingning, signalindlæring), som først blev beskrevet af Ivan Pavlov, er meget nemt med hunde.
Det er faktisk så nemt, at lugtedelen af jobbet som regel går hurtigst. Det er straks mere udfordrende at træne en hund til at føle sig sikker og tryg i det naturlige miljø.
Hvis hunden havde en utryg opvækst, før den blev sporhund, er rehabilitering den mest tidskrævende og sværeste del af træningen.
\ Læs også
Hvilken type hund kan blive sporhund?
Det vigtigste aspekt af den klassisk betingningsproces er at have den rigtige hund, som har en obsessiv adfærd. Denne personlighedstype kan man finde i alle hunderacer, i begge køn og alle aldre.
Visse racer kan have en tendens til at have højere andel af legetøjsfokuserede hunde, men alle racer, inklusive blandingsracer, er med succes blevet oplært som sporhunde.
Visse racer har en skarpere lugtesans, særligt blodhunden bryster sig af sin gode lugtesans, men afhængigt af målduften er de fleste hundes næser stadig ekstremt effektive og i stand til at klare opgaven.
Robuste, adrætte racer med stor energi er bedre egnede til at arbejde udendørs. Mellemstore racer er normalt bedre i stand til at kravle under og hoppe over forhindringer, og samtidig er de lette nok til let at blive båret af deres menneskelige kollega, hvis der bliver brug for det.
Topjob for hunde i naturbeskyttelse
Sådan kan hunde arbejde med naturbeskyttelse rundtomkring i verden:
- Opsnuse efterladenskaber efter spækhuggere.
- Sikre at øer på verdensarvslisten og Antarktis er og forbliver uberørte.
- Eftersøgning og redning af vilde dyr.
- Arbejde som vogterhunde.
- Holde invasive myrer i skak.
- Ukrudtsbekæmpelse til lands eller til vands.
- Overvågning af vindmølleparker.
- Opsnuse opkast og gylp. Uglegylp, for at være mere præcis (gylpundersøgelser er en vigtig metode i studiet af fuglenes fødevalg, red.).
- Hjælpe til ved miljøvurderinger.
- Hjælpe tasmanske djævle med at finde en mage.
- Opdage sygdomme.
Dette er blot nogle få eksempler på, hvordan hundene gør en forskel i vores kamp for at beskytte biodiversiteten, og vi har knap nok set en brøkdel af deres potentiale.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
